Jeg tror, det er lidt som man er heldig til.
Jeg måtte efter store kampe delamme og efter hånden gå helt over til mme.
Dette skete med begge børnene.
Jeg har opplevet flere gange, at folk jeg næsten ikke kendte kommentede og blandede sig, når jeg sad og gav flaske til babyen. Det er utrolig så mange inkompetente "ammeeksperter" jeg har mødt. De fortalte så om, hvem jeg burde snakke med, hvad jeg burde gøre, og hvad jeg ikke burde gøre. For "Alle kan jo amme, hvis de bare gør de riktige ting". "Man skal bare vide, hvordan man får gang i mælkeprodukstionen, så går det af sig selv". Osv. Der var ikke nogen af dem, som fandt på at spørge mig, hvor lenge jeg havde kæmpet eller hvilken indsats, jeg havde gjort. Det virkede på mig, som om jeg automatisk var sat i en bås med titlen " Har ikke prøvet hårdt nok eller forstået, hvor viktigt det er."
Jeg har aldrig opplevet pres fra helsepersonale. De har altid været støttende og hjælpsomme. Det er de aller fleste privatmennesker også. Så er der bare enkelte, som åbenbart har en kæphest og ikke har situationfornemmelse nok til at forstå, at de går langt over stregen. Måske har jeg bare været uheldig, at jeg har mødt flere af slagsen
Men de gør det tungt, når man fra før ligger nede og har opplevet det som et nederlag at måtte opgive amningen.
Mit råd til folk vil være at det er ok at spørge ind til, hvordan det går og hvordan man har det, men lad være med at grave og udspørge og give råd med mindre flaskemoren selv lægger op til det.
Anmeld
Citér