1. skoledag - øv.

Så havde vores ældste søn, 1. skoledag og det gik ikke skide godt 

Pludselig blev han sur og ked af det. Ville ikke farvelægge det han blev bedt om og når vi spurgte hvad der var galt, så sagde han, at han ikke kunne male indenfor stregerne 

Mine pædagogiske evner er ikke særlig store, så jeg ved ikke lige hvordan man griber sådan noget an. Vi forældre skulle så forlade klassen og lade børnene være alene med lære+pædagog og det var han heller ikke helt tilfreds med, men det gik nu ok med at komme derfra. Da vi kom tilbage, var han ok, men havde vist savnet os en enkelt gang (sagde pædagogen). 

Sidder her med en "øv" fornemmelse i kroppen, for hvordan skal det gå min "lille dreng"? Kan han klare det eller bliver det bare rigtig svært og hårdt for ham at gå i skole? 

Vi har en lille idé om, at han måske var blevet sulten på det tidspunkt, for hvis han er sulten, så skal der ikke så meget til før han bliver ked/sur.

Nogen der har nogle tørstende ord til en mor der er "lidt" bekymret og ret meget pylret lige nu 

"Anarkisten" skriver:

Så havde vores ældste søn, 1. skoledag og det gik ikke skide godt 

Pludselig blev han sur og ked af det. Ville ikke farvelægge det han blev bedt om og når vi spurgte hvad der var galt, så sagde han, at han ikke kunne male indenfor stregerne 

Mine pædagogiske evner er ikke særlig store, så jeg ved ikke lige hvordan man griber sådan noget an. Vi forældre skulle så forlade klassen og lade børnene være alene med lære+pædagog og det var han heller ikke helt tilfreds med, men det gik nu ok med at komme derfra. Da vi kom tilbage, var han ok, men havde vist savnet os en enkelt gang (sagde pædagogen). 

Sidder her med en "øv" fornemmelse i kroppen, for hvordan skal det gå min "lille dreng"? Kan han klare det eller bliver det bare rigtig svært og hårdt for ham at gå i skole? 

Vi har en lille idé om, at han måske var blevet sulten på det tidspunkt, for hvis han er sulten, så skal der ikke så meget til før han bliver ked/sur.

Nogen der har nogle tørstende ord til en mor der er "lidt" bekymret og ret meget pylret lige nu 

Vores barn begyndte også i skole i dag. På trods af at hun og hendes klassekammerater blev kørt ind i sfo´en i sidste uge sammen med 1. klasse i form af en venskabsordning, havde samtlige 20 elever et "meltdown" på et eller andet tidspunkt i løbet af de tre timer, vi var der. 

Min egen datter hyggede med et par andre piger, men lige pludselig kom hun hen og hang op ad mig og syntes det var kedeligt..!?! Da de skulle have sko af, brød en dreng sammen fordi han havde de forkerte strømper på og en anden dreng skreg som en ulv, da de skulle have taget billeder. Da vi skulle danse, blev en pige rasende, råbte og slog sin far.

De var bare virkelig nervøse og kan ikke "opføre" sig som voksne gør, når der sker en så kæmpe stor ændring i deres liv. 

I forrige uge, blev min datter ulykkelig fordi jeg havde sorteret og ryddet hendes lego op; "Du har både lavet om i mit legetøj og jeg skal begynde i skole. Det er for meget på en gang" sagde hun til mig med tårene løbende ned af kinderne. Og det selvom hun både er skoleklar og har glædet sig. 

Vi tager det stille og roligt, viser vores datter at det er helt ok at have det som hun har, vi sørger for at hun kan mærke at det hele nok skal gå. Viser hende at vi er her for hende hele tiden, vi rummer og støtter hende. Vi hygge snakker med de andre forældre og med de andre børn, og når hun har haft brug for det, er vi gået med hende hen til de andre børn/voksne og hjulpet hende med at komme med ind i en leg/spørge om noget osv. 

Alt er nyt og fremmed, men det skal nok blive velkendt og trygt med tiden 

Ena skriver:

Vores barn begyndte også i skole i dag. På trods af at hun og hendes klassekammerater blev kørt ind i sfo´en i sidste uge sammen med 1. klasse i form af en venskabsordning, havde samtlige 20 elever et "meltdown" på et eller andet tidspunkt i løbet af de tre timer, vi var der. 

Min egen datter hyggede med et par andre piger, men lige pludselig kom hun hen og hang op ad mig og syntes det var kedeligt..!?! Da de skulle have sko af, brød en dreng sammen fordi han havde de forkerte strømper på og en anden dreng skreg som en ulv, da de skulle have taget billeder. Da vi skulle danse, blev en pige rasende, råbte og slog sin far.

De var bare virkelig nervøse og kan ikke "opføre" sig som voksne gør, når der sker en så kæmpe stor ændring i deres liv. 

I forrige uge, blev min datter ulykkelig fordi jeg havde sorteret og ryddet hendes lego op; "Du har både lavet om i mit legetøj og jeg skal begynde i skole. Det er for meget på en gang" sagde hun til mig med tårene løbende ned af kinderne. Og det selvom hun både er skoleklar og har glædet sig. 

Vi tager det stille og roligt, viser vores datter at det er helt ok at have det som hun har, vi sørger for at hun kan mærke at det hele nok skal gå. Viser hende at vi er her for hende hele tiden, vi rummer og støtter hende. Vi hygge snakker med de andre forældre og med de andre børn, og når hun har haft brug for det, er vi gået med hende hen til de andre børn/voksne og hjulpet hende med at komme med ind i en leg/spørge om noget osv. 

Alt er nyt og fremmed, men det skal nok blive velkendt og trygt med tiden 

Tusind tak....det var lige det jeg havde brug for (selvom jeg sidder og tuder i skrivende stund). Selvfølgelig er det synd for de børn der brød sammen, men rart at høre det ikke kun er min dreng 

Tror heller ikke det gjorde det nemmere at være der når der var 22 andre børn og deres forældre 

Håber han får en bedre dag i morgen når vi ikke er der og så krydser jeg fingre for at han ikke er ked når jeg siger farvel 

"Anarkisten" skriver:

Så havde vores ældste søn, 1. skoledag og det gik ikke skide godt 

Pludselig blev han sur og ked af det. Ville ikke farvelægge det han blev bedt om og når vi spurgte hvad der var galt, så sagde han, at han ikke kunne male indenfor stregerne 

Mine pædagogiske evner er ikke særlig store, så jeg ved ikke lige hvordan man griber sådan noget an. Vi forældre skulle så forlade klassen og lade børnene være alene med lære+pædagog og det var han heller ikke helt tilfreds med, men det gik nu ok med at komme derfra. Da vi kom tilbage, var han ok, men havde vist savnet os en enkelt gang (sagde pædagogen). 

Sidder her med en "øv" fornemmelse i kroppen, for hvordan skal det gå min "lille dreng"? Kan han klare det eller bliver det bare rigtig svært og hårdt for ham at gå i skole? 

Vi har en lille idé om, at han måske var blevet sulten på det tidspunkt, for hvis han er sulten, så skal der ikke så meget til før han bliver ked/sur.

Nogen der har nogle tørstende ord til en mor der er "lidt" bekymret og ret meget pylret lige nu 

Jeg tror det er helt normalt at der for nogle kommer en reaktion. Det er pludselig nye lærer og pædagoger og børnene skal lige finde ud af hvad de måske forventer der?

Måske har han været nervøs for, om man i skolen skal tegne helt perfekt. 

 Tag det helt roligt..!

ja- der er børn der kan hele alfabetet og alle tallene, som kan plus og minus og tegne inden for stregerne. Men det er meget normalt ikke at kunne. Jeg ved ikke om det er fordi at piger tegner mere.. Men min søn (der også lige er startet) og hans venner har også svært ved at farvelægge pænt og indenfor stregerne. 

Der er rigtig mange forventninger fra forældrene og fra dem selv - skolestart er er enormt pres. 

Han skal nok få det super og klare sig godt

Åh jeg husker fornemmelsen!

Da min datter startede i skole var det liiiige ved at jeg slet ikke kunne gå, da de andre forældre gik. Hun har haft nogle hysteri anfald hvor hun leger blæksprutte om mit ben, og det skete næsten første skoledag..

Det er en stor omvæltning, og de er nervøse. Det kommer ud på alle mulige måder, uden at det betyder at de ikke ellers har det sjovt. Hør lærere og voksne ad hvordan han har det, når han ikke hører det. Det går sikkert bedre meget hurtigt.

"Anarkisten" skriver:

Tusind tak....det var lige det jeg havde brug for (selvom jeg sidder og tuder i skrivende stund). Selvfølgelig er det synd for de børn der brød sammen, men rart at høre det ikke kun er min dreng 

Tror heller ikke det gjorde det nemmere at være der når der var 22 andre børn og deres forældre 

Håber han får en bedre dag i morgen når vi ikke er der og så krydser jeg fingre for at han ikke er ked når jeg siger farvel 

Jeg havde faktisk heller ikke en super fornemmelse i kroppen efter første skoledag i dag. Men da vi spiste aftensmad og jeg spurgte, hvordan hun syntes, dagen var gået, sagde hun glad og med strålende øjne: "Det har været en dejlig dag." 

Ja, det er måske mere os forældre... 

esioul skriver:

Jeg tror det er helt normalt at der for nogle kommer en reaktion. Det er pludselig nye lærer og pædagoger og børnene skal lige finde ud af hvad de måske forventer der?

Måske har han været nervøs for, om man i skolen skal tegne helt perfekt. 

 

 

Du har helt sikkert ret og jeg kan da også huske lidt fra min egen første skoledag. Syntes faktisk slet ikke der var fedt, men jeg overlevede da 

Smølfine123 skriver:

 Tag det helt roligt..!

ja- der er børn der kan hele alfabetet og alle tallene, som kan plus og minus og tegne inden for stregerne. Men det er meget normalt ikke at kunne. Jeg ved ikke om det er fordi at piger tegner mere.. Men min søn (der også lige er startet) og hans venner har også svært ved at farvelægge pænt og indenfor stregerne. 

Der er rigtig mange forventninger fra forældrene og fra dem selv - skolestart er er enormt pres. 

Han skal nok få det super og klare sig godt

Tak  Ja, der er nok mere pres på end man sådan lige regner med. Syntes ikke vi har presset ham, men derfor vil han jo stadig gerne gøre det hele rigtigt og godt 

Håber han får en god dag i morgen 

"Anarkisten" skriver:

Tak  Ja, der er nok mere pres på end man sådan lige regner med. Syntes ikke vi har presset ham, men derfor vil han jo stadig gerne gøre det hele rigtigt og godt 

Håber han får en god dag i morgen 

Hvordan har han selv oplevet dagen?