Kan vi tillade os det?

Anonym skriver:

Tak for svar!

Men ville det hjælpe "bare" at få hende til at trække vejret stille og roligt og forklare hvad hun er blevet sur over? For når hun først har slået en gan, skal man holde hårdt fat i hende for at hun ikke slår igen... 

Du skrev at du har prøvet mange ting. Vil du nævne nogle af de ting du prøvede ellers?

Børn er jo forskellige så det er jo forskelligt hvad der virker.. Men her virkede det, men som sagt stille og roligt.. Det tog lang tid, men jeg blev ved og holdt fast i det.. 

Det vigtigste er at rumme det, at forklarer at man forstår dem, forstår at de har frustrationer, men at det stadig er forkert at slå/sparke eller hvad det er at de gør.. 

Uhh, hvad har jeg prøvet.. Holde fast og sig nej (som du skrev til en anden), komme på værelset, ville ikk lege med ham hvis han ikk stoppede, hvis han kastede med tingene fjernede jeg dem og andre.. Ved godt det lyder groft, men jeg anede ikk hvad jeg skulle gøre, og det foregik over alt.. Selv når vi handlede kunne han finde på at gå over til et andet barn og slå på ham/hende.. �� 

Men så begyndte jeg at læse psykologi og derfra lærte jeg det som jeg skrev længere oppe, at det er vigtigt at børn ved at de bliver hørt.. Og det virkede her, dog som sagt stille og roligt.. 

Anonym skriver:

Hvad gør I når hun slår/sparker/river i hundens hale? Er hun også voldelig hjemme hos moren?

Måske reagere hun på denne måde fordi den her 7 4 ordning ikke passer til hende? Jeg ved det selvfølgelig ikke.

Mht. til det med bleen. Jeg forslår at I enten simpelthen bare tager bleen af hende og så må hun tisse i bukserne. Sådan kan hun også lære det. Og ellers synes jeg bare at hun skal have ble på og så må I træne det med hende når de andre ting er faldet lidt mere på plads.

Hun er også voldelig hjemme hos moren, men der bliver der bare grint lidt af det...

Når hun er voldelig tager vi hende væk fra det sted hun var og siger til hende at hun ikke må slå/sparke/rive i hundehalen, men at vi forstår at hun blev sur. 

Vi har altid kørt med 7-4 ordning så burde hun ikke have reageret før hvis det var?

Guldlok88 skriver:

Børn er jo forskellige så det er jo forskelligt hvad der virker.. Men her virkede det, men som sagt stille og roligt.. Det tog lang tid, men jeg blev ved og holdt fast i det.. 

Det vigtigste er at rumme det, at forklarer at man forstår dem, forstår at de har frustrationer, men at det stadig er forkert at slå/sparke eller hvad det er at de gør.. 

Uhh, hvad har jeg prøvet.. Holde fast og sig nej (som du skrev til en anden), komme på værelset, ville ikk lege med ham hvis han ikk stoppede, hvis han kastede med tingene fjernede jeg dem og andre.. Ved godt det lyder groft, men jeg anede ikk hvad jeg skulle gøre, og det foregik over alt.. Selv når vi handlede kunne han finde på at gå over til et andet barn og slå på ham/hende.. �� 

Men så begyndte jeg at læse psykologi og derfra lærte jeg det som jeg skrev længere oppe, at det er vigtigt at børn ved at de bliver hørt.. Og det virkede her, dog som sagt stille og roligt.. 

Virkede det at sende ham ind på værelset? Hvor lang tid skulle han så være der og var han alene? 

Tak for svar!

Anonym skriver:

Virkede det at sende ham ind på værelset? Hvor lang tid skulle han så være der og var han alene? 

Tak for svar!

Nej, det virkede ikk her.. Først forklarede jeg ham hvad han gjorde galt,  hvorfor jeg ikk ville have det og hvis han gjorde det igen så ville han komme på værelset. Gjorde han det igen kom på værelset i 30-60 sek også gik jeg ind og snakkede med ham om det igen.. 

Anonym skriver:

Hej. Forældrene har været skilt siden børnene var hhv. to og fem år. Så i to år.

Det har altid kørt med 7-4 ordning.

Jeg kan godt se hvad du mener med at vi ikke skal give skylden til mor som ikke opdrager. Men begge børn siger ofte "det må vi hos mor" eller "det har mor ikke noget imod". + at moren har sagt direkte til min kæreste at hun synes det er fint at de får lov til det og det, og at "de ikke behøver at blive opdraget"

Men vi snakker med mor (igen igen).

Mht til det med hunden. Mener du at vi ikke skal sige til hunden at det var irriterende gjort fx? 

Tak for svar!

Jeg synes, det er ret vigtigt at man har respekt for, hvordan den anden forælder er forælder. Jeres/din måde at opdrage på, er ikke nødvendigvis bedre end hendes måde "ikke at opdrage" på. 

Børnene gør opmærksom på, at det er anderledes hos deres mor, fordi det netop er anderledes og det kan være svært at navigere i forskellige måder at være på, alt efter hvor de er, og det skal der være plads til. 

Fx:

Børn: "Må vi få en is?"

Jer/dig: "Nej, det ved da den søde grød I ikke må. Vi skal spise om en time."

Børn: "Det må vi hos mor"

Det er klart, de fortæller at de må hos mor, for det er forklaringen på, hvorfor de spørger. Børn kan godt føle skam over fx en afvisning, og på denne måde bliver deres spørgsmål legaliseret.