Kan vi tillade os det?

Jeg bor sammen med min kæreste der har 2 børn fra et tidligere forhold. Den ældste er en dreng på syv og, og den yngste er en pige på fire år. 

Vi køre 7-4 ordning. De er 7 dage hos deres mor og 4 dage hos os. 

Hjemme hos moren bliver der ingen grænser sat. Hjemme hos os er der nogle flere regler.

På trods af at børnenes mor ikke kører med opdragelse er drengen stort set altid meget velopdragen og gør hvad der bliver sagt. Ved pigen er det en hel anden snak. Hun er uhøflig, råber og skriger, bliver voldelig hvis hun ikke får sin vilje. Hun gør alt hvad hun ikke må. Det er jo egentlig forståeligt nok nu hvor børnene må alt hjemme hos deres mor.

Jeg kan komme med nogle eksempler på hvad hun kan finde på.

Hun kan som sagt være meget voldelig. Vi har en hund som er meget stille og rolig og har aldrig knurret af mennesker. Der var en episode hvor pigen ikke ville have sin trøje på. Vi var ude i vores have og der var ret koldt. Pigen sad ved siden af vores hund på græsset. Hun tog trøjen og slog vores hun med den. Vi sagde til hende at det skulle hun stoppe med med det samme. Så gjorde tog hun fat i hundens hale og rev i den. Efter det tog vi hende ind.

Trods hun lige er fyldt fire bruger hun stadig ble. Vi vil rigtig gerne gøre hende renlig - det betyder ikke noget for moren. Forleden dag da min kæreste var ved at gøre børnene klar til at komme i seng sparkede pigen sin storebror ret hårdt. Min kæreste havde lige taget bleen af pigen og storebror spurgte om hun ikke ville prøve at komme på toilettet. Det ville hun selvfølgelig ikke så hun blev sur. Han spurgte så igen og hun sagde NEJ og sparkede ham over benet.

Min kæreste har MANGE gange sagt til sin ex at hun blev nød til at opdrage på dem og sætte grænser. Hun siger bare at det skal hun nok, men der sker ingen ændringer.

Vi har snakket med en af pædagogerne fra børnehaven om problemet. Hun sagde at hvis fx at pigen slår vores hund skal vi sige til hunden: "det var da irriterende at (pigens navn) slog dig. Det var ikke sødt gjort. Tror du hun kan sige undskyld?" Jeg tænker lidt at det er lidt strengt over for pigen. Selvfølgelig  er det mere strengt at slå men altså...

I børnehaven er hun en helt anden person som gør alt hvad der bliver sagt og er aldrig voldelig.

Jeg er anonym af hensyn til min familie!

Råd til hvordan vi kan tackle de her problemer? På forhånd tak!!

Jeg nåede ikke at ændre overskriften, sorry den er ret dårlig...

Anonym skriver:

Jeg bor sammen med min kæreste der har 2 børn fra et tidligere forhold. Den ældste er en dreng på syv og, og den yngste er en pige på fire år. 

Vi køre 7-4 ordning. De er 7 dage hos deres mor og 4 dage hos os. 

Hjemme hos moren bliver der ingen grænser sat. Hjemme hos os er der nogle flere regler.

På trods af at børnenes mor ikke kører med opdragelse er drengen stort set altid meget velopdragen og gør hvad der bliver sagt. Ved pigen er det en hel anden snak. Hun er uhøflig, råber og skriger, bliver voldelig hvis hun ikke får sin vilje. Hun gør alt hvad hun ikke må. Det er jo egentlig forståeligt nok nu hvor børnene må alt hjemme hos deres mor.

Jeg kan komme med nogle eksempler på hvad hun kan finde på.

Hun kan som sagt være meget voldelig. Vi har en hund som er meget stille og rolig og har aldrig knurret af mennesker. Der var en episode hvor pigen ikke ville have sin trøje på. Vi var ude i vores have og der var ret koldt. Pigen sad ved siden af vores hund på græsset. Hun tog trøjen og slog vores hun med den. Vi sagde til hende at det skulle hun stoppe med med det samme. Så gjorde tog hun fat i hundens hale og rev i den. Efter det tog vi hende ind.

Trods hun lige er fyldt fire bruger hun stadig ble. Vi vil rigtig gerne gøre hende renlig - det betyder ikke noget for moren. Forleden dag da min kæreste var ved at gøre børnene klar til at komme i seng sparkede pigen sin storebror ret hårdt. Min kæreste havde lige taget bleen af pigen og storebror spurgte om hun ikke ville prøve at komme på toilettet. Det ville hun selvfølgelig ikke så hun blev sur. Han spurgte så igen og hun sagde NEJ og sparkede ham over benet.

Min kæreste har MANGE gange sagt til sin ex at hun blev nød til at opdrage på dem og sætte grænser. Hun siger bare at det skal hun nok, men der sker ingen ændringer.

Vi har snakket med en af pædagogerne fra børnehaven om problemet. Hun sagde at hvis fx at pigen slår vores hund skal vi sige til hunden: "det var da irriterende at (pigens navn) slog dig. Det var ikke sødt gjort. Tror du hun kan sige undskyld?" Jeg tænker lidt at det er lidt strengt over for pigen. Selvfølgelig  er det mere strengt at slå men altså...

I børnehaven er hun en helt anden person som gør alt hvad der bliver sagt og er aldrig voldelig.

Jeg er anonym af hensyn til min familie!

Råd til hvordan vi kan tackle de her problemer? På forhånd tak!!

 

Hvor lang tid siden er mor og far gået fra hinanden? 

Hvor længe har I kørt den her ordning (10/4)? 

Jeg tænker ikke adfærden skyldes ingen opdragelse - synes mere det lyder som at pigen har nogle frustrationer. 

mor kan ikke være helt dårlig når hendes dreng på 7 ikke har noget problematisk adfærd.

mit råd: 

Jeg ville se på hver situation i stedet for at tænke "det er fordi mor ikke opdrager". Prøv at arbejde på at give hende andre værktøjer end at slå når hun bliver frustreret. Snak med mor uden at give hende skylden, så der er en rød tråd. Spørg mor hvordan i sammen kan hjælpe hende? Og husk på at hun kun er 4 år - det kan være rigtig svært at forstå de følelser man går rundt med og endnu sværre at håndtere/styre. 

Når hun reagerer ved at slå, så sig fra og vent med at tage snakken til hun er kølet ned. Og spørg så hvad det skete? Prøv også selv at sætte ord på hvad der skete. Og giv hende alternativer. 

lad det med toilettet ligge i en periode - det lyder ikke til hun har lyst/interesse/overskud lige nu. Respekter når hun siger nej. 

mht. hundsituationen så ville jeg ikke sige som pædagogerne foreslog. Børn kan hurtigt høre det som at det er dem og ikke handlingen der var "irriterende". Men ellers synes jeg det er en god ide at sætte ord på det, jeg ville blot ikke bruge disse ord eller afkræve en undskyldning. 

Undskyld.. Men flere af de ting du nævner gjorde min søn også og kan han stadig finde på.. At slå/sparke/ nive/bide kan sagtens være tegn på at hun har problemer med at komme af med sine frustrationer.. Ikk ensbetydende med ingen opdragelse.. Og min søn var ikk blefri før han var 4 1/2 år..  

Min søn havde (og kan stadig have) problemer med at styre sin vrede, han slog, bed, nev, sparkede, rev når han blev sur eller ikk fik sin vilje..  Jeg prøvede mange ting.. Men det hjalp da jeg hver gang han gjorde det satte ham og fik ham til at trække vejret dybt og snakkede med ham.. Fik ham til at fortælle hvad problemet var.. Snakkede så bagefter om at man ikke skal de ting han gjorde, men enten spørge om hjælp (alt efter hvad problemet var) eller prøve at snakke med ham at det er de voksne der bestemmer osv.. (igen alt efter hvad problemet var) til sidst forklarede jeg ham at det gør ondt når han gør det også kan jeg godt spørge ham om han synes det gør ondt hvis de andre børn i børnehaven gør det ved ham.. Og det syntes han ikk.. 

Det hjalp stille og roligt, også i takt med at han blev ældre, og bedre kunne forstå det.. Han bliver 5 år i næste måned, og han kan stadig få nogle udbrud men der bliver færre og færre af dem.. 

Men ville også bare lige forklarer dig at det betyder absolut ikk at man ikk opdrager på sine børn, men at børn er forskellige og nogle har flere problemer med at tackle følelser end andre 

mor:) skriver:

Hvor lang tid siden er mor og far gået fra hinanden? 

Hvor længe har I kørt den her ordning (10/4)? 

Jeg tænker ikke adfærden skyldes ingen opdragelse - synes mere det lyder som at pigen har nogle frustrationer. 

mor kan ikke være helt dårlig når hendes dreng på 7 ikke har noget problematisk adfærd.

mit råd: 

Jeg ville se på hver situation i stedet for at tænke "det er fordi mor ikke opdrager". Prøv at arbejde på at give hende andre værktøjer end at slå når hun bliver frustreret. Snak med mor uden at give hende skylden, så der er en rød tråd. Spørg mor hvordan i sammen kan hjælpe hende? Og husk på at hun kun er 4 år - det kan være rigtig svært at forstå de følelser man går rundt med og endnu sværre at håndtere/styre. 

Når hun reagerer ved at slå, så sig fra og vent med at tage snakken til hun er kølet ned. Og spørg så hvad det skete? Prøv også selv at sætte ord på hvad der skete. Og giv hende alternativer. 

lad det med toilettet ligge i en periode - det lyder ikke til hun har lyst/interesse/overskud lige nu. Respekter når hun siger nej. 

mht. hundsituationen så ville jeg ikke sige som pædagogerne foreslog. Børn kan hurtigt høre det som at det er dem og ikke handlingen der var "irriterende". Men ellers synes jeg det er en god ide at sætte ord på det, jeg ville blot ikke bruge disse ord eller afkræve en undskyldning. 

Hej. Forældrene har været skilt siden børnene var hhv. to og fem år. Så i to år.

Det har altid kørt med 7-4 ordning.

Jeg kan godt se hvad du mener med at vi ikke skal give skylden til mor som ikke opdrager. Men begge børn siger ofte "det må vi hos mor" eller "det har mor ikke noget imod". + at moren har sagt direkte til min kæreste at hun synes det er fint at de får lov til det og det, og at "de ikke behøver at blive opdraget"

Men vi snakker med mor (igen igen).

Mht til det med hunden. Mener du at vi ikke skal sige til hunden at det var irriterende gjort fx? 

Tak for svar!

Guldlok88 skriver:

Undskyld.. Men flere af de ting du nævner gjorde min søn også og kan han stadig finde på.. At slå/sparke/ nive/bide kan sagtens være tegn på at hun har problemer med at komme af med sine frustrationer.. Ikk ensbetydende med ingen opdragelse.. Og min søn var ikk blefri før han var 4 1/2 år..  

Min søn havde (og kan stadig have) problemer med at styre sin vrede, han slog, bed, nev, sparkede, rev når han blev sur eller ikk fik sin vilje..  Jeg prøvede mange ting.. Men det hjalp da jeg hver gang han gjorde det satte ham og fik ham til at trække vejret dybt og snakkede med ham.. Fik ham til at fortælle hvad problemet var.. Snakkede så bagefter om at man ikke skal de ting han gjorde, men enten spørge om hjælp (alt efter hvad problemet var) eller prøve at snakke med ham at det er de voksne der bestemmer osv.. (igen alt efter hvad problemet var) til sidst forklarede jeg ham at det gør ondt når han gør det også kan jeg godt spørge ham om han synes det gør ondt hvis de andre børn i børnehaven gør det ved ham.. Og det syntes han ikk.. 

Det hjalp stille og roligt, også i takt med at han blev ældre, og bedre kunne forstå det.. Han bliver 5 år i næste måned, og han kan stadig få nogle udbrud men der bliver færre og færre af dem.. 

Men ville også bare lige forklarer dig at det betyder absolut ikk at man ikk opdrager på sine børn, men at børn er forskellige og nogle har flere problemer med at tackle følelser end andre 

Tak for svar!

Men ville det hjælpe "bare" at få hende til at trække vejret stille og roligt og forklare hvad hun er blevet sur over? For når hun først har slået en gan, skal man holde hårdt fat i hende for at hun ikke slår igen... 

Du skrev at du har prøvet mange ting. Vil du nævne nogle af de ting du prøvede ellers?

Hvad gør I når hun slår/sparker/river i hundens hale? Er hun også voldelig hjemme hos moren?

Måske reagere hun på denne måde fordi den her 7 4 ordning ikke passer til hende? Jeg ved det selvfølgelig ikke.

Mht. til det med bleen. Jeg forslår at I enten simpelthen bare tager bleen af hende og så må hun tisse i bukserne. Sådan kan hun også lære det. Og ellers synes jeg bare at hun skal have ble på og så må I træne det med hende når de andre ting er faldet lidt mere på plads.

Anonym skriver:

Jeg bor sammen med min kæreste der har 2 børn fra et tidligere forhold. Den ældste er en dreng på syv og, og den yngste er en pige på fire år. 

Vi køre 7-4 ordning. De er 7 dage hos deres mor og 4 dage hos os. 

Hjemme hos moren bliver der ingen grænser sat. Hjemme hos os er der nogle flere regler.

På trods af at børnenes mor ikke kører med opdragelse er drengen stort set altid meget velopdragen og gør hvad der bliver sagt. Ved pigen er det en hel anden snak. Hun er uhøflig, råber og skriger, bliver voldelig hvis hun ikke får sin vilje. Hun gør alt hvad hun ikke må. Det er jo egentlig forståeligt nok nu hvor børnene må alt hjemme hos deres mor.

Jeg kan komme med nogle eksempler på hvad hun kan finde på.

Hun kan som sagt være meget voldelig. Vi har en hund som er meget stille og rolig og har aldrig knurret af mennesker. Der var en episode hvor pigen ikke ville have sin trøje på. Vi var ude i vores have og der var ret koldt. Pigen sad ved siden af vores hund på græsset. Hun tog trøjen og slog vores hun med den. Vi sagde til hende at det skulle hun stoppe med med det samme. Så gjorde tog hun fat i hundens hale og rev i den. Efter det tog vi hende ind.

Trods hun lige er fyldt fire bruger hun stadig ble. Vi vil rigtig gerne gøre hende renlig - det betyder ikke noget for moren. Forleden dag da min kæreste var ved at gøre børnene klar til at komme i seng sparkede pigen sin storebror ret hårdt. Min kæreste havde lige taget bleen af pigen og storebror spurgte om hun ikke ville prøve at komme på toilettet. Det ville hun selvfølgelig ikke så hun blev sur. Han spurgte så igen og hun sagde NEJ og sparkede ham over benet.

Min kæreste har MANGE gange sagt til sin ex at hun blev nød til at opdrage på dem og sætte grænser. Hun siger bare at det skal hun nok, men der sker ingen ændringer.

Vi har snakket med en af pædagogerne fra børnehaven om problemet. Hun sagde at hvis fx at pigen slår vores hund skal vi sige til hunden: "det var da irriterende at (pigens navn) slog dig. Det var ikke sødt gjort. Tror du hun kan sige undskyld?" Jeg tænker lidt at det er lidt strengt over for pigen. Selvfølgelig  er det mere strengt at slå men altså...

I børnehaven er hun en helt anden person som gør alt hvad der bliver sagt og er aldrig voldelig.

Jeg er anonym af hensyn til min familie!

Råd til hvordan vi kan tackle de her problemer? På forhånd tak!!

 

For det første synes jeg ikke at de ting I nævner lyder helt langt ude for en 4-årig. Men jeg kan godt forstå at I gerne vil arbejde med dem. Jeg tænker også at det fortæller noget at hun ikke opfører sig sådan i børnehaven. Det kan handle om at hun enten ved at det får hun ikke lov til, eller det kan handle om at hun har nogle frustrerede følelser hos jer som hun ikke har i børnehaven (eller en kombination). Som en anden også spørger - har hun også denne adfærd hos moren?

Min søn havde en laaang periode hvor han slog da han var yngre (2-3 år). Vi gjorde alt det pædagogisk korrekte i lang tid (rumme følelser, sætte ord på, snakke om det, etc.). Det hjalp overhovedet ikke. Så lavede vi en konsekvens: Nul skærm (ipad, TV etc.) i en hel dag hvis du slår. Der gik en uge med 3 konsekvenser og han har ikke slået siden (han bliver snart 5). Konsekvensen skal selvfølgelig dreje sig om noget som barnet holder af - så hvis hun f.eks er gladere for sin bamse end hun er for iPad'en, så skal konsekvensen være at bamsen bliver taget fra hende i en dag. 

Det er rigtig vigtigt hvis man bruger denne metode, at man sørger for at holde en omsorgsfuld og varm tone med barnet. At man snakker situationen og følelserne igennem etc. At barnet bliver rummet. Der er netop IKKE grund til at "straffe" ved at være sur og skælde ud etc. når man giver denne anden form for konsekvens.

Jeg synes at pædagogernes råd til jer er helt fucked up, undskyld mig. Det ville jeg bestemt ikke lytte til hvis jeg var jer.

Anonym skriver:

Jeg bor sammen med min kæreste der har 2 børn fra et tidligere forhold. Den ældste er en dreng på syv og, og den yngste er en pige på fire år. 

Vi køre 7-4 ordning. De er 7 dage hos deres mor og 4 dage hos os. 

Hjemme hos moren bliver der ingen grænser sat. Hjemme hos os er der nogle flere regler.

På trods af at børnenes mor ikke kører med opdragelse er drengen stort set altid meget velopdragen og gør hvad der bliver sagt. Ved pigen er det en hel anden snak. Hun er uhøflig, råber og skriger, bliver voldelig hvis hun ikke får sin vilje. Hun gør alt hvad hun ikke må. Det er jo egentlig forståeligt nok nu hvor børnene må alt hjemme hos deres mor.

Jeg kan komme med nogle eksempler på hvad hun kan finde på.

Hun kan som sagt være meget voldelig. Vi har en hund som er meget stille og rolig og har aldrig knurret af mennesker. Der var en episode hvor pigen ikke ville have sin trøje på. Vi var ude i vores have og der var ret koldt. Pigen sad ved siden af vores hund på græsset. Hun tog trøjen og slog vores hun med den. Vi sagde til hende at det skulle hun stoppe med med det samme. Så gjorde tog hun fat i hundens hale og rev i den. Efter det tog vi hende ind.

Trods hun lige er fyldt fire bruger hun stadig ble. Vi vil rigtig gerne gøre hende renlig - det betyder ikke noget for moren. Forleden dag da min kæreste var ved at gøre børnene klar til at komme i seng sparkede pigen sin storebror ret hårdt. Min kæreste havde lige taget bleen af pigen og storebror spurgte om hun ikke ville prøve at komme på toilettet. Det ville hun selvfølgelig ikke så hun blev sur. Han spurgte så igen og hun sagde NEJ og sparkede ham over benet.

Min kæreste har MANGE gange sagt til sin ex at hun blev nød til at opdrage på dem og sætte grænser. Hun siger bare at det skal hun nok, men der sker ingen ændringer.

Vi har snakket med en af pædagogerne fra børnehaven om problemet. Hun sagde at hvis fx at pigen slår vores hund skal vi sige til hunden: "det var da irriterende at (pigens navn) slog dig. Det var ikke sødt gjort. Tror du hun kan sige undskyld?" Jeg tænker lidt at det er lidt strengt over for pigen. Selvfølgelig  er det mere strengt at slå men altså...

I børnehaven er hun en helt anden person som gør alt hvad der bliver sagt og er aldrig voldelig.

Jeg er anonym af hensyn til min familie!

Råd til hvordan vi kan tackle de her problemer? På forhånd tak!!

 

er enig i mange af de andres betragtninger om at det tyder mere på en reaktion, end dårlig opdragelse.

Jeg vil bare lige supplere med, at pigen KUN er fire år og drengen er ældre og derfor kan forstå mere og reagere mere hensigtsmæssigt.

Vores datter på fire er lige blevet storesøster - hun har været blefri i over et år men er begyndt at tisse i bukserne (ved "uheld") - kun herhjemme og særligt når lillebror er lidt trængende. 

Hun kan også blive hidsig og afbryde (nærmest råbende). 

Vi har lidt svært ved at skelne mellem hvornår hun er "typisk fire år" og hvornår vi skal tage særlige hensyn pga. hendes reaktioner over den nye familiekonstellation. Men det bliver bedre og bedre og lettere at skelne som tiden går (lillebror er snart 5 uger). 

Jeg tør slet ikke tænke på hvordan min lille pige ville reagere på at skulle have sit hjem splittet op og bo en halv uge det ene sted og så det andet sted.... så prøv evt. at se på situationen lidt fra hendes perspektiv

Jeg håber I finder ud af det og får hjulpet datteren godt igennem hendes frustrationer

modesty skriver:

For det første synes jeg ikke at de ting I nævner lyder helt langt ude for en 4-årig. Men jeg kan godt forstå at I gerne vil arbejde med dem. Jeg tænker også at det fortæller noget at hun ikke opfører sig sådan i børnehaven. Det kan handle om at hun enten ved at det får hun ikke lov til, eller det kan handle om at hun har nogle frustrerede følelser hos jer som hun ikke har i børnehaven (eller en kombination). Som en anden også spørger - har hun også denne adfærd hos moren?

Min søn havde en laaang periode hvor han slog da han var yngre (2-3 år). Vi gjorde alt det pædagogisk korrekte i lang tid (rumme følelser, sætte ord på, snakke om det, etc.). Det hjalp overhovedet ikke. Så lavede vi en konsekvens: Nul skærm (ipad, TV etc.) i en hel dag hvis du slår. Der gik en uge med 3 konsekvenser og han har ikke slået siden (han bliver snart 5). Konsekvensen skal selvfølgelig dreje sig om noget som barnet holder af - så hvis hun f.eks er gladere for sin bamse end hun er for iPad'en, så skal konsekvensen være at bamsen bliver taget fra hende i en dag. 

Det er rigtig vigtigt hvis man bruger denne metode, at man sørger for at holde en omsorgsfuld og varm tone med barnet. At man snakker situationen og følelserne igennem etc. At barnet bliver rummet. Der er netop IKKE grund til at "straffe" ved at være sur og skælde ud etc. når man giver denne anden form for konsekvens.

Jeg synes at pædagogernes råd til jer er helt fucked up, undskyld mig. Det ville jeg bestemt ikke lytte til hvis jeg var jer.

jeg siger lige tak for godt tip vores datter lider af akut døvhed når hun er igang med noget hun ved hun ikke må