sådan helt generelt og objektivt ville jeg mene, at den som modtager BUY sørger for de sådan helt basale "større ting" er i orden - sådan sæsonting som vintersko, overtøj der passer til årstiden, - altså ting som følger barnet lige meget om det er hos far, mormor eller en helt tredje person de er hos. Hvis det giver mening
Så kan man som samværsforældre altid selv have lyst og frirum til at købe ekstra af al ting, som de fleste også gør fordi det er lidt lettere ikke at slæbe ting frem og tilbage som.
Hvis man syntes det er svært at jonglere med, syntes jeg en vildt god ide er at sætte BUY ind på en fælles konto, hvor man så kan enten splitte pengene 50/50 og derefter også alle udgifter 50/50, eller man kan tillade begge at kunne hæve beløb til indkøb af noget til fællesbarnet. Og alt efter tilliden mellem forældrene kunne man lave en aftale om at gemme boner for dokumentation overfor hinanden. Men det kræver en godt samarbejde.
Institution vil jeg også mene at BUY-forældren står for, i hver fald så længe det ikke hedder fuld pris - de fleste enlige får en del i tilskud (netop fordi de er enlige og for det meste derfor har lavere indkomst end et par) . Men hvis det er fuld pris i hhv. Vuggestue/børnehave, syntes jeg det er fair man splitter den op.
Men altså, jeg er skide ambivalent med de ydelser mellem de såkaldte A og B forældre (bopælsforæædre og samværsforældren), for selvfølgelig skal man begge bidrage til ens barn, men for suvlan det skaber bare SÅ mange konflikter mange steder.. Nogle gange når jeg hører om folk, der går så sindssygt højt op i hvem der betaler hvad, hvor lidt, hvor meget osv. Har jeg lyst til at skrige, at det jo ikke er det som skal betyde noget! Det er overhoved ikke møntet på dig TS, blev bare lige lidt OFF-topic ift din tråds oprindelige spørgsmål. Jeg syntes bare det er ærgerligt hvor meget samarbejde, god tone og alm pli penge kan smadrer mellem forældre, når det egentlig er deres levende børn som det handler om i det store og hele.
Anmeld
Citér