Det er helt ok, at blive lidt trist og føle det ikke kan lykkes, når det sker rundt omkring en. Men det hele skal nok gå og når du når så langt er det den fedeste følelse at få at vide at du er gravid.
Med min mand har vi prøvet i 19 måneder før det lykkedes i 2. Forsøg med Iui-h Inseminering.
Jeg blev ret hurtig henvist efter ca. 7 -8 måneder, da jeg var blevet 30 og havde blødnings forstyrrelser af og til.
Men det viste sig også at min mands sæd ikke var for god.
Så efteråret sidste år begyndte vi at få taget en del prøver, som man skal før man bliver henvist til klinikken. De var hurtigt overstået.
Vi fik en tid omkring 1. Februar. Hvor vi skulle tale opstart osv. Men ved første scanning fandt de en cyste på den ene æggestok som skulle gå væk først. Fik taget blodprøver pga den for at tjekke at alt var som det skulle være.
Så kom jeg ind til tjek igen. Og der var den skrumpet, men da jeg ikke havde fået en hsg (gennem skylning af æggestokke med kontrastvæske i røngten) og havde blødnings forstyrrelser skulle jeg lige det først. Den blev foretaget. Det var virkelig ikke behageligt, men det var vist fordi de havde trukket sig lidt sammen og blev så udvidet, da de trykkede ekstra meget til. Jeg havde rigtig ondt efterfølgende, men det gik over og det så fint ud og vi skulle i gang igen, men så var der en ny cyste igen 
Så forsvandt den, men jeg havde noget væske i livmoderen, så jeg blev sendt ind til en kikkert undersøgelse af livmoderen. Først bare uden bedøvelse, men de kunne ikke komme ind i livmoderen, så med lokal bedøvelse som heller ikke virkede, så dagen efter i fuld narkose, hvor de fandt en hinde foran livmoderen, som kan have medvirket til de blødnings forstyrrelser. (Nogle gange blødte jeg hver 14. Dag og det kunne blive ved i flere uger andre gange var det normalt.
Da jeg var oven på igen efter alt det, tilmeldt vi os behandling i maj. Det var første forsøg, men som ikke blev til en graviditet. Så blev tilmeldt i juni igen og det lykkedes ved det forsøg. Så det kan gå hurtigt når man først kommer rigtig i gang.
Jeg har for en del år siden sammen med en ex også været i behandling, hvor det har icsi (reagensglas) der var jeg slet ikke igennem alt det før behandlingen. Det lykkedes dog ikke men hans sæd var også så dårlig at de ikke kunne få nogen levende ud af en almindelig. Sæd prøve. Så de skulle suges ud med en kanyle (tesa)
Så jeg har været igennem alle de følelser mange gange. Min bedste veninde har fået 2 børn i alle de år jeg har forsøgt. Og det samme med min kusine og andre bekendte spytter nærmest børn ud.
Det kan gøre passe ondt, men det er ok at føle sådan
Pyh det blev en lang smøre. Håber ikke du faldt i søvn undervejs
