Spørgsmål omkring "bimboer"

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

25. juli 2016

Mor og meget mere

Profilbillede for Mor og meget mere
Kattha skriver:



Tak, det var lige det jeg er interesseret i. Jeg mangler lidt et ord for den type mænd, der også spiller på at være sexede og lækre, men dumme. Som "den dumme blondine" typen, så derfor  blev det lige til bimbo, tænkte folk bedre ville kunne se for sig hvad jeg mener med det. Men forstår godt hvad du mener.

Men at du har bemærket en forskel i mediernes fremstilling af disse mænd og kvinder er faktisk afgørende for hvad jeg ville vide. Kunne du måske uddybe hvilke overvejelser du evt gør omkring dette?

Er det pga forskellige forventninger til mænd og kvinder? Altså det er lettere at grine af en dum kvinde og være underholdt, fordi hun jo stadig har en af sine andre "vigtige egenskaber" - sin skønhed. Mens det er mere irriterende og foruroligende når mænd virker dumme - for de burde vide ting, det forventes af dem? Og det så er det kønssyn medierne gør brug af og videregiver?

Mit umiddelbare indtryk var nemlig at der er en forskel på hvordan medierne fremstiller dem, og hvordan folk opfatter dem. Vil derfor høre om folk ubevidst (eller bevidst) reagerer forskelligt på denne type mennesker, afhængig af om de er mænd eller kvinder. En lille og afgrænset case study omkring sexisme.

Ved ikke om det helt giver mening. Er også et sidespring ift min opgave, men ville altså hjælpe alligevel. 



Meget stereotypt og forenklet: Den småtbegavede, fysisk attraktive mand er værdiløs, hvis han ikke har penge. Han skal kunne slå ud med armene og kunne forsørge sin kvinde. Den småtbegavede, fysisk attraktive kvinde har værdi qua sin sexappeal. Hun har en fair chance for at blive samlet op af en mand, der vil finde hendes hjælpeløshed bedårende. 

En gammel gris med penge er måske lidt til grin, når han finder en tyve år yngre kvinde. Det bliver bare først for alvor latterligt, når den gamle, grimme kvinde med penge finder en lækker ung mand. 

Kvinder kan altså overleve qua det at være lækre og kun det.  Mænd skal kunne levere mere - penge,  berømmelse, hjerne. Andet og mere end bare ''lækkerhed''. 

Mandlige prostituerede - både trækkerdrenge og gigoloer - har lavere status end kvindelige. Der kommer ikke en ''Pretty Man''-film. Det er ikke macho ikke at kunne klare sig selv og trods alt mere ok at være kvindelig golddigger. 

Så - en bimbo kan, i nogle mænds øjne, levere varen ved at være dumme på en nuttet måde. Manden skal have andre kort på hånden. 

Tror jeg. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. juli 2016

L-mor

Jeg ser ikke så meget reality tv, men fra drama- og komedieserier at dømme synes jeg, at der er/har været en udvikling i de sidste 20 år henimod flere himbos. Tag fx de gamle afsnit af Barnaby, DR viser for tiden. Der er mange eksempler på rige cougars med tilhørende himbos. Det giver løftede øjenbryn og rynkede næser, men ikke vild forargelse. 

I 1980'erne var der også smukke, dumme mænd i tv serier, men de havde altid fx et stort talent for sport, som kunne få dem ind på college eller på anden måde skabe en karriere ud af. De var i sidste ende ikke afhængige af kvinderne. 

Men jeg synes stadig, at der er en forskel i beskrivelsen - bimboen regnes for udspekuleret og 'farlig', himboen for essentielt dum og harmløs.

Anmeld Citér

25. juli 2016

Kattha

Tak for jeres svar. Det var super hjælpsomt af jer. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.