Hvornår kan man gå igang med projekt baby?

Det er bare mig der er nysgerrig om at vide hvornår i mener det er forsvarligt at begynde på projekt baby.

Det er jo en stor drøm jeg har og håber på et eller andet tidspunkt kan realiseres, men indtil videre så må jeg vente. Både pga mit forhold er meget nyt, men også fordi jeg har en p-stav.

Jeg drømmer om at min nye kæreste er den rigtige. Det kan tid jo kun vurdere, men vi har da snakket om at vi begge gerne vil have børn.

Min p-stav skal skiftes næste år til Oktober og jeg ville høre jeres forskellige meninger om, hvad i ville mene.

Altså hvis mig og min kæreste er et par til næste år til den tid, ja, så ville vi gerne flytte sammen og starte på projekt baby.

Er det en rimelig tid at have været sammen på? Er det forsvarligt at gå igang der..?

Det er jo bare en tanke og drøm jeg går og fantasere om men vil gerne høre jer andres meninger.

Kram

Frøken Krog skriver:

Det er bare mig der er nysgerrig om at vide hvornår i mener det er forsvarligt at begynde på projekt baby.

Det er jo en stor drøm jeg har og håber på et eller andet tidspunkt kan realiseres, men indtil videre så må jeg vente. Både pga mit forhold er meget nyt, men også fordi jeg har en p-stav.

Jeg drømmer om at min nye kæreste er den rigtige. Det kan tid jo kun vurdere, men vi har da snakket om at vi begge gerne vil have børn.

Min p-stav skal skiftes næste år til Oktober og jeg ville høre jeres forskellige meninger om, hvad i ville mene.

Altså hvis mig og min kæreste er et par til næste år til den tid, ja, så ville vi gerne flytte sammen og starte på projekt baby.

Er det en rimelig tid at have været sammen på? Er det forsvarligt at gå igang der..?

Det er jo bare en tanke og drøm jeg går og fantasere om men vil gerne høre jer andres meninger.

Kram

I september havde du en kæreste, der ikke ville have børn, så tænker da også, at det er et meget nyt forhold, hvor I lige skal lære hinanden at kende, og det gør man bedst ved at bo sammen.

Flyt sammen og prøv hinanden af et godt stykke tid, før I går i gang, derudover bør der være styr på økonomi (I kender alt til hinandens gæld, forbrug og indtjening) job og fælles mål.

Altså, til næste år har I jo så været sammen i mere end et år. Det er, i min verden, helt fint i forhold til baby. Altså hvis det føles rigtigt og man er enige om det. Elsker hinanden og mener man vil hinanden.

Jeg tror ikke det er antallet af år man har været sammen der skal afgøre om man bør få børn sammen eller ej. Man aner alligevel ikke hvad fremtiden bringer. Hvis man føler sig sikre på hinanden og i sit forhold er det vel det vigtigste.

Det skal måske indskydes at vi i mit parforhold havde været sammen i knapt halvandet år da jeg blev gravid.  Vores dreng er 8 mdr nu og vi skal giftes til efteråret 

Jeg kan selvsagt ikke sige hvad fremtiden vil bringe, men indtil videre er det gået godt og det at få et barn på det tidspunkt var godt for os 

Som de andre skriver, så er den store test i et forhold om man kan holde ud at bo sammen, så det vil jeg også anbefale at I prøver, før I kaster jer ud i at få børn. Ellers synes jeg såmænd ikke at tiden man har kendt hinanden i spiller den store rolle, hvis man føler at man har fundet den helt rigtige person. Jeg har f.eks officielt set kun været sammen med min kæreste i lidt over et år (vi fjollede dog rundt som venner med fordele året i forvejen), men for ligesom at teste forholdet af, flyttede han ind i min 1-værelses kælderlejlighed i oktober sidste år - DET var noget af en prøve  Men vi havde det simpelthen så fantastisk, vi hyggede os og det hele gik rigtig godt. Jeg skulle også først smide spiralen til oktober i år, men fordi vi bor et meget bedre sted nu med masser af plads, så har vi netop besluttet at gå i gang med PB

Mig og min kæreste havde været sammen i 8 måneder og boet sammen i 4 måneder da vi langsomt "gik i gang " og det kan jo selvfølgelig også tage tid fra man beslutter det til det faktisk sker. For os gik der 8 måneder sååå 

Hvis i begge er enige om at ville have børn så syntes jeg da bestemt i skal gøre det. 

Frøken Krog skriver:

Det er bare mig der er nysgerrig om at vide hvornår i mener det er forsvarligt at begynde på projekt baby.

Det er jo en stor drøm jeg har og håber på et eller andet tidspunkt kan realiseres, men indtil videre så må jeg vente. Både pga mit forhold er meget nyt, men også fordi jeg har en p-stav.

Jeg drømmer om at min nye kæreste er den rigtige. Det kan tid jo kun vurdere, men vi har da snakket om at vi begge gerne vil have børn.

Min p-stav skal skiftes næste år til Oktober og jeg ville høre jeres forskellige meninger om, hvad i ville mene.

Altså hvis mig og min kæreste er et par til næste år til den tid, ja, så ville vi gerne flytte sammen og starte på projekt baby.

Er det en rimelig tid at have været sammen på? Er det forsvarligt at gå igang der..?

Det er jo bare en tanke og drøm jeg går og fantasere om men vil gerne høre jer andres meninger.

Kram

Dette her er min personlige mening - hvis i føler det er det helt rigtige så er det lige meget med hvad andre mener... 

Min mand oh jeg havde været sammen i godt 10 måneder da jeg tog til lægen med uregelmæssig menstruation da vi ønskede og starte baby..

Vi har desværre brug for hjælp til det og den dag i dag (nu godt 3 år siden til jul) har vi stadig igen baby men vi er stærkere end nogen andre, føler vi! 

Vi er glade for at vi tog vores beslutning så tidligt i vores forhold for tænker hvis vi først var gået igang nu fx og skulle igennem hele molevitten og først komme igang om 2 et halvt år

Men jeg synes ikke det er uforsvarligt hvis vælger og gøre det til den tid - så længe i bare føler det er det rigtige og at i ønsker det med hinanden

Min kæreste og jeg har været sammen i over 7 år og vi har lige smidt pillerne. 

Det er fløjtende ligegyldigt hvor lang tid man har været sammen/kendt hinanden. Det vigtigste er at man ved man elsker den anden og også i de hårde perioder. 

Så kommer alt det praktiske - bolig, økonomi, overskud osv. 

Alt dette er først kommet på plads hos os nu. Når i føler at alt er på plads, så kan jeg ikke se hvorfor man skulle vente. 

Vi har boet sammen i 6 år nu, og vi kender hinanden ud og ind. Vi er hinandens bedste venner. Og for mig er det den vigtigste ting man kan have med sig, når man vil have en lille nt til sin familie 

Frøken Krog skriver:

Det er bare mig der er nysgerrig om at vide hvornår i mener det er forsvarligt at begynde på projekt baby.

Det er jo en stor drøm jeg har og håber på et eller andet tidspunkt kan realiseres, men indtil videre så må jeg vente. Både pga mit forhold er meget nyt, men også fordi jeg har en p-stav.

Jeg drømmer om at min nye kæreste er den rigtige. Det kan tid jo kun vurdere, men vi har da snakket om at vi begge gerne vil have børn.

Min p-stav skal skiftes næste år til Oktober og jeg ville høre jeres forskellige meninger om, hvad i ville mene.

Altså hvis mig og min kæreste er et par til næste år til den tid, ja, så ville vi gerne flytte sammen og starte på projekt baby.

Er det en rimelig tid at have været sammen på? Er det forsvarligt at gå igang der..?

Det er jo bare en tanke og drøm jeg går og fantasere om men vil gerne høre jer andres meninger.

Kram

I mine øjne er man klar til børn i det øjeblik man ikke er i tvivl om det 

Personligt ville jeg havde prøvet at bo sammen med min kæreste i mindst 1 år så man ligesom havde været igennem diskutionerne om hvad man gør med jul og ferier osv når to familier pludselig skal forenes. 

Derudover vil jeg så også sige at det afhænger af om man er 16 eller 36 når man møder den rigtige Hvis man er 16 kan alt jo nemt føles rosenrødt og man kan slet ikke se noget negativt, hvor imod en på 36 normalt har mere livserfaring og ved hvilke ting som er vigtige for dem i en hverdag og livet og derfor hurtigere kan danne sig et overblik.

Selv blev vi kærester i 2007 (gymnasiet), flyttede sammen i 2009, blev gift og gravid i 2014 og fødte vores datter i 2015. Hvilket har været rigtig godt for os, og vi har begge fået vores uddannelser først. Og oplevet en masse sammen på både godt og ondt. 

Jeg testede positiv D. 1. Juli og vi har kendt hinanden i et års tid. Vi flyttede hurtigt sammen, men hele snakken omkring børn kom meget hurtigt i forholdet, hvilket har gjort at vi har været forberedte og alt er udregnet og gennemtænkt. Jeg har en lille frygt omkring andres tanker til at vi ikke har kendt hinanden i længere tid, men sålænge vi er klar og har styr på tilværelsen er det det, der er vigtigst. 

Pointen er, at når man føler man kender hinanden, kan finde ud af at bo sammen og er enige om det, jamen så ser jeg intet problem i at gå i gang