Hej alle

Anonym skriver:

Lige præcis sådan der har jeg det

Hvor lang tid brugte du på at komme videre ?

Åh puha det tog nogen år faktisk. Men jeg kæmpede også imod. Droppede ind og ud af behandling hver gang jeg følte det kom for tæt på. Var så flov over at min mor var sådan mod mig og tit forsvarede og beskyttede jeg hende fordi jeg elskede/elsker hende trods alt det hun har gjort mod mig. Min mor opdrog mig til at tro at hun var perfekt og jeg var fejlen. Og det tog flere år for mig at kunne sige NEJ, DU var den der fejlede, ikke mig. Jeg var bare et barn, du var den voksne, du skulle ha beskyttet mig og ikke omvendt! At du havde det dårligt er ikke en undskyldning for st nedbryde mig! Hvis du er fast besluttet på at få hjælp er jeg næsten sikker på du kan mærke forskel allerede efter et par gange hos en psykolog. 

Rauw skriver:

Åh puha det tog nogen år faktisk. Men jeg kæmpede også imod. Droppede ind og ud af behandling hver gang jeg følte det kom for tæt på. Var så flov over at min mor var sådan mod mig og tit forsvarede og beskyttede jeg hende fordi jeg elskede/elsker hende trods alt det hun har gjort mod mig. Min mor opdrog mig til at tro at hun var perfekt og jeg var fejlen. Og det tog flere år for mig at kunne sige NEJ, DU var den der fejlede, ikke mig. Jeg var bare et barn, du var den voksne, du skulle ha beskyttet mig og ikke omvendt! At du havde det dårligt er ikke en undskyldning for st nedbryde mig! Hvis du er fast besluttet på at få hjælp er jeg næsten sikker på du kan mærke forskel allerede efter et par gange hos en psykolog. 

Det vildt. Det nærmest mine egne ord du skriver. 

Jeg er også selv yderst flov, flovoverat være mig og flov over hun er min mor.jeg vvæmmes når jeg står i spar og en siger "hvordan har din mor det"? Øøøøh min mor er ikke min mor og har aldrig værwt det. Og nu er det for sent. Jeg har ikke flere chamcer at gi af.

Har du kontakt mwd din mor idag?

Anonym skriver:

Tusind tak!

Det gør også så vanvittig ondt. Jeg har ekstrem svært ved at forstå hvorfor hun har fået mig for bare a ødelægge mit liv.  Jeg er kun 21år. Min mor har aldrig set min søn. Jeh tror faks ikke engang hun ved hvad han hedder .

Jeg ville bare så gerne være i hendes liv  

Sådan blir det bare aldrig desværre.

Det er desværre muligt det aldrig bliver sådan at du er en del af hendes liv. Men du må prioritere dig selv, for din egen og din families skyld. Først når du har fået noget styrke og heling, kan du måske genoverveje jeres forhold.. Håber du har mulighed for at søge noget hjælp hurtigst muligt, så du kan begynde kampen og lære at elske dig selv og se alle de fantastiske ting der gør dig til dig.  Har I slet ikke mulighed for at flytte væk? 

Jeg er helt enig i, at psykologhjælp vil være yderst relevant, men derudover må og skal du på fysisk afstand af hende. Du bliver jo mindet om hende konstant, når hun er så tæt på, og hun er gift for dig og dit selvværd. Du skal begynde på en frisk et nyt sted, få et andet nærmiljø, som er dit og din lille families og ikke har nogen relation til hende. Rent symbolsk vil det have kolossal betydning for dig. 

Først en kæmpe krammer til dig!

Jeg har heller ikke et godt forhold til min mor. Hele livet har jeg fået af vide at jeg skulle have været en plet på lagnet, og at jeg har ødelagt hendes liv. I dag står jeg som voksen og tænker at hun har ødelagt min barndom. Jeg måtte aldrig noget som barn - ikke besøge andre, gå til aktiviteter eller komme med til diverse skole arrangementer. Jeg måtte sidde på mit værelse og glo. 

Jeg har heldigvis min søster at snakke med om alle de ting, men her efter vi begge har fået børn bliver der ofte gravet fortrængte ting frem hos os begge, så når jeg en dag finder overskud i økonomien tænker jeg at tage til psykolog så jeg kan komme hel igennem det - for det gør ondt ikke at have nogle gode minder fra sin barndom. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvor denne her skulle ligge, så den havner her.

Det blir langt, meget langt! Men jeg håber virkelig nogle vil læse med og evt kommentere . 

Sagen er den. Jeg SAVNER min mor, jeg ved ikke hvordan jeg skal komme over hende. Hun har altid behandlet mig som lort, svint mig til, og jeg var ikke 5 år før hun sagde jeg sku ha været en plet på lagnet. Det sidder så dybt, og har sat så store ar på min sjæl. Der i mod min søster - hun er jo gud selv..

De sidste seks år har jeg kun snakket med min mor i perioder. Måske 2 perioder på 1 uge af gangen om året.  Og jeg kan ikke mere. Jeg har valgt at droppe nu - men hvor gør det ondt at indse hun ikke elsker  mig. Det siger hun selv at hun ikke gør. 

Jeg har det så dårligt med mig selv pt kan nærmest brække mig over mit eget spejl billede, det er jo MIG den er galt med som min mor siger 

Jeg har hjerte banken, hovedpine, kvalme alle døgnets timer. De dage det virkelig er slemt kan jeg faks ikke få luft. Jeg har se sidste dage døjet ekstrem meget med mave kramper. Jrg sover ikke mere og knogler for at yde det bedst mulige for min lille familie om dagen, trods mit overskud er li nul.

Mime gardiner er rullet ned, altid! Min mor er vores genbo (heldigt ikke? ) og jeg vil ikke ret gerne se hende, når jeg går til købmanden går jeg en omvej på 3 km for ikke at risikere hun pludselig står foran og skal noget. (Hun ville ikke gå hen til mig og snakke) 

Jeg kambare mærke mim mave ikke kan flere tanker. Jeg hyler hver aften så snart min kæreste og vores søn sover  jeg sys det er nytteløst, og tænker tit min søn og kæreste fortjener langt mere end mig vis jeg virkelig er så skidt for alle andre, min mor kalder mig "alt ødelæggende" og det har jeg "heddet" siden første klasse for hende. Hun er desuden alkoholiker. 

Hvad gør jeg? Og hvorfor har jeg det sp skidt. Jeg tænker på det hver minut 

Kære du

Jeg ved hvor svært det er. Har selv et rigtig dårligt forhold til min mor, savner EN mor men ved også den mor får jeg ikke i MIN mor. Vi ser så forskelligt på hvordan man nogens mor. Jeg har flere gange måtte drosle ned for kontakten da jeg følte at det påvirkede mig i negativ retning. Mit selvværd daler fordi jeg altid får besked på hvad jeg ikke gør godt nok. Hvis I har mulighed for at flytte ville jeg klart anbefale det. Det er totur det du udsætter dig selv for ved at bo så tæt. Kram til dig. Ved hvor svært det er

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvor denne her skulle ligge, så den havner her.

Det blir langt, meget langt! Men jeg håber virkelig nogle vil læse med og evt kommentere . 

Sagen er den. Jeg SAVNER min mor, jeg ved ikke hvordan jeg skal komme over hende. Hun har altid behandlet mig som lort, svint mig til, og jeg var ikke 5 år før hun sagde jeg sku ha været en plet på lagnet. Det sidder så dybt, og har sat så store ar på min sjæl. Der i mod min søster - hun er jo gud selv..

De sidste seks år har jeg kun snakket med min mor i perioder. Måske 2 perioder på 1 uge af gangen om året.  Og jeg kan ikke mere. Jeg har valgt at droppe nu - men hvor gør det ondt at indse hun ikke elsker  mig. Det siger hun selv at hun ikke gør. 

Jeg har det så dårligt med mig selv pt kan nærmest brække mig over mit eget spejl billede, det er jo MIG den er galt med som min mor siger 

Jeg har hjerte banken, hovedpine, kvalme alle døgnets timer. De dage det virkelig er slemt kan jeg faks ikke få luft. Jeg har se sidste dage døjet ekstrem meget med mave kramper. Jrg sover ikke mere og knogler for at yde det bedst mulige for min lille familie om dagen, trods mit overskud er li nul.

Mime gardiner er rullet ned, altid! Min mor er vores genbo (heldigt ikke? ) og jeg vil ikke ret gerne se hende, når jeg går til købmanden går jeg en omvej på 3 km for ikke at risikere hun pludselig står foran og skal noget. (Hun ville ikke gå hen til mig og snakke) 

Jeg kambare mærke mim mave ikke kan flere tanker. Jeg hyler hver aften så snart min kæreste og vores søn sover  jeg sys det er nytteløst, og tænker tit min søn og kæreste fortjener langt mere end mig vis jeg virkelig er så skidt for alle andre, min mor kalder mig "alt ødelæggende" og det har jeg "heddet" siden første klasse for hende. Hun er desuden alkoholiker. 

Hvad gør jeg? Og hvorfor har jeg det sp skidt. Jeg tænker på det hver minut 

Hvordan går det med dig? 

Kattha skriver:

Hvordan går det med dig? 

Det er lidt det samme,  min mor er heldigvis flyttet for en uge siden. Så jeg kam da kigge ud af vinduerne nu uden at få det dårligt. 

Anonym skriver:

Det er lidt det samme,  min mor er heldigvis flyttet for en uge siden. Så jeg kam da kigge ud af vinduerne nu uden at få det dårligt. 

Det er da altid noget. Har du noget plan mht psykolog? Du er altid velkommen til at skrive hvis du har brug for at snakke eller bare komme ud med noget.

kære du første en kram til dig Men hvad med du og din lille familie flytte væk fra hendes nærvære og begynde på en frisk start et andet sted