Hej alle

Jeg ved ikke hvor denne her skulle ligge, så den havner her.

Det blir langt, meget langt! Men jeg håber virkelig nogle vil læse med og evt kommentere . 

Sagen er den. Jeg SAVNER min mor, jeg ved ikke hvordan jeg skal komme over hende. Hun har altid behandlet mig som lort, svint mig til, og jeg var ikke 5 år før hun sagde jeg sku ha været en plet på lagnet. Det sidder så dybt, og har sat så store ar på min sjæl. Der i mod min søster - hun er jo gud selv..

De sidste seks år har jeg kun snakket med min mor i perioder. Måske 2 perioder på 1 uge af gangen om året.  Og jeg kan ikke mere. Jeg har valgt at droppe nu - men hvor gør det ondt at indse hun ikke elsker  mig. Det siger hun selv at hun ikke gør. 

Jeg har det så dårligt med mig selv pt kan nærmest brække mig over mit eget spejl billede, det er jo MIG den er galt med som min mor siger 

Jeg har hjerte banken, hovedpine, kvalme alle døgnets timer. De dage det virkelig er slemt kan jeg faks ikke få luft. Jeg har se sidste dage døjet ekstrem meget med mave kramper. Jrg sover ikke mere og knogler for at yde det bedst mulige for min lille familie om dagen, trods mit overskud er li nul.

Mime gardiner er rullet ned, altid! Min mor er vores genbo (heldigt ikke? ) og jeg vil ikke ret gerne se hende, når jeg går til købmanden går jeg en omvej på 3 km for ikke at risikere hun pludselig står foran og skal noget. (Hun ville ikke gå hen til mig og snakke) 

Jeg kambare mærke mim mave ikke kan flere tanker. Jeg hyler hver aften så snart min kæreste og vores søn sover  jeg sys det er nytteløst, og tænker tit min søn og kæreste fortjener langt mere end mig vis jeg virkelig er så skidt for alle andre, min mor kalder mig "alt ødelæggende" og det har jeg "heddet" siden første klasse for hende. Hun er desuden alkoholiker. 

Hvad gør jeg? Og hvorfor har jeg det sp skidt. Jeg tænker på det hver minut 

Din mor er trash. Du kan ik gå og tro det hun siger er sandt. Begynd til psykolog og få fortidens dæmoner sluppet løs. Dit indre er ødelagt, det har din mor gjort. Hendes fineste opgave var at elske dig og ruste dig til at elske dig selv. Det gjorde hun ikke. Så det må du selv gøre, og det er de færreste der kan klare det uden hjælp udefra. Få noget hjælp så du kan se at hun ikke har ret. Det har hun aldrig haft. 

Rauw skriver:

Din mor er trash. Du kan ik gå og tro det hun siger er sandt. Begynd til psykolog og få fortidens dæmoner sluppet løs. Dit indre er ødelagt, det har din mor gjort. Hendes fineste opgave var at elske dig og ruste dig til at elske dig selv. Det gjorde hun ikke. Så det må du selv gøre, og det er de færreste der kan klare det uden hjælp udefra. Få noget hjælp så du kan se at hun ikke har ret. Det har hun aldrig haft. 

Den "løsning" havde jeg slet ikke tænkt

Jeg tror nemlig det er rigtog svært at klare selv  og uanset hvad jeg prøver sidder jeg sådan her HVER aften 

Uuh  Kære du, det gjorde helt ondt at læse.. Det er da forfærdeligt at du har det så skidt, og livet har givet dig sådan en mor. En ting er når en fremmed eller en bekendt er sådan, men når det er det menneske der burde elske en mest - det kan jo kun være nedslående, ødelæggende og gøre så ondt.. Så det er nok meget naturligt du føler de der ting. Men dermed er det jo ikke fordi du er et skidt menneske og ikke er noget værd. Håber det giver mening.. Det er så trist at din mor får dig til at føle som du gør. Men hendes tilsyneladende manglende evne til at elske dig og være der for dig, og være et godt menneske (alkohol eller ej), er jo ikke din fejl, men hendes. Din lille familie har brug for dig og din kærlighed, altid! Hvad siger din kæreste til det hele, han må da være klar over situationen? Det lyder til du kunne bruge en professionel at tale med også. Undskyld hvis det er et noget rodet svar, måske ikke helt gennemtænkt, men jeg måtte bare skrive noget til dig, og sende dig nogle store kram 

Jeg vil også råde dig til at gå til psykolog.

Og så håber jeg inderligt at du har fortalt sin kæreste om Hvordan du har det, og at han kan hjælpe dig på vej i en mindre destruktiv adfærd. 

 Du får lige et hjerte med på vejen, og så vil jeg sige at uanset hvad, så er der nogen der elsker dig og de er de vigtigste i livet! Nogen gange er det ikke til at vide det, men selv en enkelt bekendt kan elske en og ønske en det bedste. 

Den "løsning" havde jeg slet ikke tænkt

Jeg tror nemlig det er rigtog svært at klare selv  og uanset hvad jeg prøver sidder jeg sådan her HVER aften 

Min mor var lige sådan, godt nok drak hun aldrig, men hun gjorde så meget andet. Jeg var syndebukken for hendes dårlige liv og min lillesøster var guldet for enden af tunellen. Den dag idag er min søster endt i misbrug som min mor, imens jeg brugte mange år på at få det bedre. Det krævede blod sved og tåre, penge og tid. Tid hos både psykologer og psykiater og de ar jeg har på sjælen går aldrig helt væk, men jeg ved den dag idag, at min mor ikke havde ret. Jeg er ikke mindre værd end andre. Jeg er ikke dum, grim eller uduelig! Indeni har jeg et barn der aldrig fik kærlighed og kram, aldrig fik søde ord, natkys, eller tryghed, og det har gjort mig lidt grov i filten, for jeg har lært styrke kommer indefra, du skal bare lære at slippe det løs, lære at tro på dig selv. Elske dig selv. Se dig selv med en mors øjne. Du har aldrig haft en rigtig mor. Så du er nødt til at være din egen beskytter. Din egen redning. En psykolog kan hjælpe dig med alle de ting. Det er seriøst det værd! 

Kattha skriver:

Uuh  Kære du, det gjorde helt ondt at læse.. Det er da forfærdeligt at du har det så skidt, og livet har givet dig sådan en mor. En ting er når en fremmed eller en bekendt er sådan, men når det er det menneske der burde elske en mest - det kan jo kun være nedslående, ødelæggende og gøre så ondt.. Så det er nok meget naturligt du føler de der ting. Men dermed er det jo ikke fordi du er et skidt menneske og ikke er noget værd. Håber det giver mening.. Det er så trist at din mor får dig til at føle som du gør. Men hendes tilsyneladende manglende evne til at elske dig og være der for dig, og være et godt menneske (alkohol eller ej), er jo ikke din fejl, men hendes. Din lille familie har brug for dig og din kærlighed, altid! Hvad siger din kæreste til det hele, han må da være klar over situationen? Det lyder til du kunne bruge en professionel at tale med også. Undskyld hvis det er et noget rodet svar, måske ikke helt gennemtænkt, men jeg måtte bare skrive noget til dig, og sende dig nogle store kram 

Tusind tak!

Det gør også så vanvittig ondt. Jeg har ekstrem svært ved at forstå hvorfor hun har fået mig for bare a ødelægge mit liv.  Jeg er kun 21år. Min mor har aldrig set min søn. Jeh tror faks ikke engang hun ved hvad han hedder .

Jeg ville bare så gerne være i hendes liv  

Sådan blir det bare aldrig desværre.

Rauw skriver:

Min mor var lige sådan, godt nok drak hun aldrig, men hun gjorde så meget andet. Jeg var syndebukken for hendes dårlige liv og min lillesøster var guldet for enden af tunellen. Den dag idag er min søster endt i misbrug som min mor, imens jeg brugte mange år på at få det bedre. Det krævede blod sved og tåre, penge og tid. Tid hos både psykologer og psykiater og de ar jeg har på sjælen går aldrig helt væk, men jeg ved den dag idag, at min mor ikke havde ret. Jeg er ikke mindre værd end andre. Jeg er ikke dum, grim eller uduelig! Indeni har jeg et barn der aldrig fik kærlighed og kram, aldrig fik søde ord, natkys, eller tryghed, og det har gjort mig lidt grov i filten, for jeg har lært styrke kommer indefra, du skal bare lære at slippe det løs, lære at tro på dig selv. Elske dig selv. Se dig selv med en mors øjne. Du har aldrig haft en rigtig mor. Så du er nødt til at være din egen beskytter. Din egen redning. En psykolog kan hjælpe dig med alle de ting. Det er seriøst det værd! 

Lige præcis sådan der har jeg det

Hvor lang tid brugte du på at komme videre ?

S.S.Robin skriver:

Jeg vil også råde dig til at gå til psykolog.

Og så håber jeg inderligt at du har fortalt sin kæreste om Hvordan du har det, og at han kan hjælpe dig på vej i en mindre destruktiv adfærd. 

 Du får lige et hjerte med på vejen, og så vil jeg sige at uanset hvad, så er der nogen der elsker dig og de er de vigtigste i livet! Nogen gange er det ikke til at vide det, men selv en enkelt bekendt kan elske en og ønske en det bedste. 

Skal man igennen lægen for det?

S.S.Robin skriver:

Jeg vil også råde dig til at gå til psykolog.

Og så håber jeg inderligt at du har fortalt sin kæreste om Hvordan du har det, og at han kan hjælpe dig på vej i en mindre destruktiv adfærd. 

 Du får lige et hjerte med på vejen, og så vil jeg sige at uanset hvad, så er der nogen der elsker dig og de er de vigtigste i livet! Nogen gange er det ikke til at vide det, men selv en enkelt bekendt kan elske en og ønske en det bedste. 

Og jeg tror ikke mun kæreste er direkte klar over hvor meget det faks påvirker mig. Jeg kører på nød reserve hele dagen for at passe min søn, hus og have ig så vores lille hund  tænker meget over det om dagen, men har ikke tid til at være ked af det der