Galdestensanfald

grinny skriver:

Jeg fik desværre ikke smertestillende fordi min læge ikke troede på mig før jeg akut røg til skanning med en galdeblæren fyldt med betændelse og sten.

Havde anfald næsten dagligt i et år så derfor måtte jeg tage andre midler i brug som spisebordet og massage 

Åh din stakkel, det var da godt nok også helt vildt

grinny skriver:

Jeg fik desværre ikke smertestillende fordi min læge ikke troede på mig før jeg akut røg til skanning med en galdeblæren fyldt med betændelse og sten.

Havde anfald næsten dagligt i et år så derfor måtte jeg tage andre midler i brug som spisebordet og massage 

Lorte læge!! 

Anonymor skriver:

Aaaarhhhh... Jeg har netop overlevet mit livs andet galdestensanfald. Det er først i dag, jeg ved, at det er dét, jeg også fejlede første gang. Dengang anede jeg ikke, hvad det var. Det er cirka et halvt år siden.

Vi havde fået (alt for) fed aftensmad. Fredagshygge hvor ungerne er på samvær hos den anden forældre. Og lidt efter opstod der den her ekstreme smerte under højre ribben, som strålede om i ryggen til omkring skulderbladet.

Jeg kunne ikke være nogen steder. Jeg græd, kastede op af smerte osv. Så dæmpede smerten sig i en 10 minutter for at vende tilbage med fuld styrke.

Lægevagten ville gerne se mig, men efter en 3 timer passerede anfaldet, så vi aflyste. Det er umuligt med offentlig transport frem og tilbage herfra til storbyen så sent. Og vagtlægen sagde også, at så længe jeg er feberfri og ikke har symptomer på gulsot, var der ikke så meget at gøre.

Heldigvis er min kæreste sygeplejerske, så jeg er i trygge hænder. Men i og med jeg først i dag fandt ud af, hvad denne smerte var, er jeg nysgerrig på hvad i andre gør under anfald?

I næste uge skal jeg, efter "ordinering" af lægevagten ultralydsscannes og have checket levertal. Og det er så fandme sidste gang, jeg spiser hjemmebagt pizza med gorgonzola indbagt i skorpen 

#proudsurvivor  (ja, humoren er retur, nu smerten er væk)

Stakkels digdet er den VÆRSTE smerte!! Langt værre end at føde

mit første anfald varede også ca 3 timer, og blev dæmpet med smertestillende og varmt brusebad.

mit andet anfald varede i næsten 4 døgn(!) hvor jeg først efter mange timers smerte kom til vagtlægen, der tog det alt for roligt, og jeg blev sendt hjem igen med EN stikpille. Morgenen efter ringede jeg hulkende til egen læge, der tog det meget alvorligt, og jeg blev tilset med det samme og sendt videre på akutafsnittet på sygehuset, hvor jeg, efter at have siddet oprejst i 5(!) timer og ventet, fik noget morfin, fordi betændelsestallene var skyhøje.

der gik yderligere mere end to døgn før jeg kom på operationsbordet, og da de endelig åbnede op, var galdeblæren så betændt at den var på randen til at eksplodere.

Det var et rigtig hårdt forløb, som jeg ikke ønsker for nogen.

Så mit råd er: pres på for at få fjernet galdeblæren

gokkelok skriver:

Lorte læge!! 

 

Har hende heller ikke mere 

Det var selv samme læge som ikke ville sende os i fertilitetsbehandling efter 2 år uden prævention fordi hun mente jeg var for ung (22 og manden 27) hun fik jo selv først børn da hun var 25 

For mig var der kun en ting, der virkede, og det var indsprøjtninger med Ketogan. Og når jeg ringede til vagtlægen og sagde galdestensanfald, så rykkede de som regel ud inden for max et par timer. Jeg fik fjernet galdeblæren efter et halvt års tid på venteliste til operation. 

Anonymor skriver:

Hvad er det for en type smertestillende, du får?

Har ikke selve æsken men på pillerne står der Diclodan 100mg.

Kan ikke huske om de var på recept eller de var i håndkøb..

SP10 skriver:

Har ikke selve æsken men på pillerne står der Diclodan 100mg.

Kan ikke huske om de var på recept eller de var i håndkøb..

 

Recept

Anonymor skriver:

Aaaarhhhh... Jeg har netop overlevet mit livs andet galdestensanfald. Det er først i dag, jeg ved, at det er dét, jeg også fejlede første gang. Dengang anede jeg ikke, hvad det var. Det er cirka et halvt år siden.

Vi havde fået (alt for) fed aftensmad. Fredagshygge hvor ungerne er på samvær hos den anden forældre. Og lidt efter opstod der den her ekstreme smerte under højre ribben, som strålede om i ryggen til omkring skulderbladet.

Jeg kunne ikke være nogen steder. Jeg græd, kastede op af smerte osv. Så dæmpede smerten sig i en 10 minutter for at vende tilbage med fuld styrke.

Lægevagten ville gerne se mig, men efter en 3 timer passerede anfaldet, så vi aflyste. Det er umuligt med offentlig transport frem og tilbage herfra til storbyen så sent. Og vagtlægen sagde også, at så længe jeg er feberfri og ikke har symptomer på gulsot, var der ikke så meget at gøre.

Heldigvis er min kæreste sygeplejerske, så jeg er i trygge hænder. Men i og med jeg først i dag fandt ud af, hvad denne smerte var, er jeg nysgerrig på hvad i andre gør under anfald?

I næste uge skal jeg, efter "ordinering" af lægevagten ultralydsscannes og have checket levertal. Og det er så fandme sidste gang, jeg spiser hjemmebagt pizza med gorgonzola indbagt i skorpen 

#proudsurvivor  (ja, humoren er retur, nu smerten er væk)

Uh jeg kender os alt til det

Det eneste der hjalp for mig var og være under den varme bruser eller varmepude på sofaen.

Jeg blev opereret for det nu for et år siden og har ikke haft nogen siden

Jeg havde det så os ret tit synes jeg, for havde det nok et par gange om måneden så det var et helvede og det gik jeg så med i et års tid...

Jeg fandt heller aldrig noget, der virkede... Andet end kraftigt smertestillende. Til sidst fik jeg gulsot. Jeg græd af glæde, da de sagde, jeg skulle have fjernet galdeblæren 

SP10 skriver:

Har ikke selve æsken men på pillerne står der Diclodan 100mg.

Kan ikke huske om de var på recept eller de var i håndkøb..

 

dem fik jeg også, de er på recept....