Han lyver hvordan konfronterer jeg ham?

Jeg har opdaget min mand lyver om økonomi og det er meget alvorligt. Men måden jeg har opdaget det på er ikke helt stueren. Jeg så i hans telefon, i hans sms'er. Jeg gjorde det fordi det var eneste måde jeg kunne finde ud af sandheden på. Jeg vil ikke gå helt ind i hvor alvorligt det er, men understrege at det er meget alvorligt. Så alvorligt det kan betyde vi økonomisk ikke ville kunne bo sammen. Nå, men sagen er jo at jeg er nødt til at konfrontere ham. Men hvordan? Skal jeg bare holde fast i at jeg ikke tror på ham (han har løjet før om det her) eller indrømme jeg så i hans sms'er. Vil jo helst være ærlig, men ved også det er yderligere brænde til en i forvejen betændt diskussion. For helvede det er bare på alle måder trist, for står her og har termin om 27 dage. Jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig, men han har store problemer, som desværre reflekterer over på mig. 

Anonym skriver:

Jeg har opdaget min mand lyver om økonomi og det er meget alvorligt. Men måden jeg har opdaget det på er ikke helt stueren. Jeg så i hans telefon, i hans sms'er. Jeg gjorde det fordi det var eneste måde jeg kunne finde ud af sandheden på. Jeg vil ikke gå helt ind i hvor alvorligt det er, men understrege at det er meget alvorligt. Så alvorligt det kan betyde vi økonomisk ikke ville kunne bo sammen. Nå, men sagen er jo at jeg er nødt til at konfrontere ham. Men hvordan? Skal jeg bare holde fast i at jeg ikke tror på ham (han har løjet før om det her) eller indrømme jeg så i hans sms'er. Vil jo helst være ærlig, men ved også det er yderligere brænde til en i forvejen betændt diskussion. For helvede det er bare på alle måder trist, for står her og har termin om 27 dage. Jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig, men han har store problemer, som desværre reflekterer over på mig. 

Du skal fortælle sandheden at du har kigget i hans beskeder og så tage den yderligere diskussion. 

Du forlanger han er ærlig (selvfølgelig for det skal man være) men så nytter det jo ikke at du selv lyver også. 

Sig sandheden. Der kommer intet godt ud af at lyve.

Jeg har opdaget min mand lyver om økonomi og det er meget alvorligt. Men måden jeg har opdaget det på er ikke helt stueren. Jeg så i hans telefon, i hans sms'er. Jeg gjorde det fordi det var eneste måde jeg kunne finde ud af sandheden på. Jeg vil ikke gå helt ind i hvor alvorligt det er, men understrege at det er meget alvorligt. Så alvorligt det kan betyde vi økonomisk ikke ville kunne bo sammen. Nå, men sagen er jo at jeg er nødt til at konfrontere ham. Men hvordan? Skal jeg bare holde fast i at jeg ikke tror på ham (han har løjet før om det her) eller indrømme jeg så i hans sms'er. Vil jo helst være ærlig, men ved også det er yderligere brænde til en i forvejen betændt diskussion. For helvede det er bare på alle måder trist, for står her og har termin om 27 dage. Jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig, men han har store problemer, som desværre reflekterer over på mig. 

Personligt er jeg ligeglad ned, hvordan du fik informationerne, man gør, hvad man bliver nødt til i sådan en situation, der jo egentlig er kørt i hårdknude, fordi han nægter og formentligt bare gør det hele værre, som tiden går.

Du er nødt til at konfrontere ham, han har et problem, der sandsynligt kræver hjælp fra fagfolk/andre, for hvad bunder det i? Ludomani? Købeafhængighed? Misbrug?

Du er nødt til at være på vagt, typisk hives andre med i faldet, når pengestrømmen tørrer ud, så vogt dig for misbrug af dine oplysninger - og allerhelst bør I bo hver for sig, indtil han har kontrol med problemet.

Ja, du er nødt til at kræve fuld adgang til alle oplysninger, bank, Skat, se alle papirer, E-boks.

Synes det er lidt svært st sige, for er det lodumani så glem det, det er yderste sjældent at der sker noget, min datters far er lodumani på en måde og selv efter tyve snakke med en fagperson kan han stadig ikke mindske det. Han skylder mig over 15,000 for misbrug af mine oplysninger, så pas på dig selv og den lille ny. 

Sig at du ved det, men lad være med at sige hvorfra, at give ham skyts til at vende lorten mod dig vil bare give ham en undskyldning for at drive økonomien længere i sænk. Og det gavner ingen af der. Det tog mig 4 år at få lov at ordne min eks økonomi. Der havde han så oparbejdet en gæld på en halv million, velogmærket i vores begges navne selv om jeg aldrig så noget til de penge. Han spillede dem nemlig væk og gav mig skylden, alle småting jeg gjorde galt brugte han som undskyldning for at smide endnu 25 tusind ud af vinduet. Du må gøre noget inden han trækker dig med ned. 

Tak for jeres svar. Ja jeg ved det godt. Selvfølgelig skal jeg være ærlig, alt andet er dobbelt moralsk. Ville bare sådan ønske han ville være ærlig så vi sammen kunne komme ud af det. Vil jo gerne hjælpe ham. Synes bare det er så sørgeligt at vide det højst sandsynligt må ende med en skilsmisse, fordi jeg tror det er umuligt at få ham til at forstå. Og så står man her. Med et stort barn som elsker sin papfar og en lille ny på vej. For dælen det er ikke fair. 

Men tak for rådene, ved det jo godt at der ikke er anden vej. Nogle gange er det bare rart at få ud og ikke gå med det selv.

Rauw skriver:

Sig at du ved det, men lad være med at sige hvorfra, at give ham skyts til at vende lorten mod dig vil bare give ham en undskyldning for at drive økonomien længere i sænk. Og det gavner ingen af der. Det tog mig 4 år at få lov at ordne min eks økonomi. Der havde han så oparbejdet en gæld på en halv million, velogmærket i vores begges navne selv om jeg aldrig så noget til de penge. Han spillede dem nemlig væk og gav mig skylden, alle småting jeg gjorde galt brugte han som undskyldning for at smide endnu 25 tusind ud af vinduet. Du må gøre noget inden han trækker dig med ned. 

Tak. Jeg hælder også meget til den taktik. Men jeg ved også at han vil bruge hele diskussionen på at kræve at få at vide hvorfra jeg ved det. Så det er så opslidende, bare at tænke på at få isen brudt og få talt med ham om det. Men det skal jo gøres kan jo ikke bare lukke øjnene og lade som ingenting. 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar. Ja jeg ved det godt. Selvfølgelig skal jeg være ærlig, alt andet er dobbelt moralsk. Ville bare sådan ønske han ville være ærlig så vi sammen kunne komme ud af det. Vil jo gerne hjælpe ham. Synes bare det er så sørgeligt at vide det højst sandsynligt må ende med en skilsmisse, fordi jeg tror det er umuligt at få ham til at forstå. Og så står man her. Med et stort barn som elsker sin papfar og en lille ny på vej. For dælen det er ikke fair. 

Men tak for rådene, ved det jo godt at der ikke er anden vej. Nogle gange er det bare rart at få ud og ikke gå med det selv.

Hvis jeg var dig, så ville jeg sige til ham at jeg hele tiden har vidst, at han har løjet og at jeg selv måtte finde en måde og finde ud af på, hvad der foregik, og hvis han ikke selv ville ud med det, så fandt jeg selv ud af det ved at kigge i hans mobil. Ingen skal lyve mig op i ansigtet og da slet ikke min mand! 

Det er fuldstændigt lige meget hvordan du har fundet ud af det, når det drejer sig om en så alvorlig sag. 

Hvis du har mulighed,  så få oversigt via banken. Dermed kan du henvise til den som kilde, og så behøver du ikke at oplyse, at du allerede havde fundet ud af det samme andet sted.