Fortælle det til forældren?

Min datter havde besøg af en veninde igår. Da veninden er taget hjem fortæller min datter mig at veninden var ked af det, hun er bange for at forældrene skal skilles fordi de havde skændtes. På et tidspunkt havde veninden også ringet hjem til sin mor for blandt andet at spørge om faren stadig var sur. Moren havde sagt, ja men det har ikke noget med dig at gøre.

Pigerne er 10 år.

Ville i fortælle fortælle forældrene hvilke tanker deres datter går med?

Anonym skriver:

Min datter havde besøg af en veninde igår. Da veninden er taget hjem fortæller min datter mig at veninden var ked af det, hun er bange for at forældrene skal skilles fordi de havde skændtes. På et tidspunkt havde veninden også ringet hjem til sin mor for blandt andet at spørge om faren stadig var sur. Moren havde sagt, ja men det har ikke noget med dig at gøre.

Pigerne er 10 år.

Ville i fortælle fortælle forældrene hvilke tanker deres datter går med?

Ja det tror jeg faktisk at jeg ville. De er nødt til at vide det, så de har mulighed for at gøre noget ved det.

Anonym skriver:

Min datter havde besøg af en veninde igår. Da veninden er taget hjem fortæller min datter mig at veninden var ked af det, hun er bange for at forældrene skal skilles fordi de havde skændtes. På et tidspunkt havde veninden også ringet hjem til sin mor for blandt andet at spørge om faren stadig var sur. Moren havde sagt, ja men det har ikke noget med dig at gøre.

Pigerne er 10 år.

Ville i fortælle fortælle forældrene hvilke tanker deres datter går med?

Ja det ville jeg helt sikkert fortælle videre. Det er godt nok utrygt for et barn at gå med sådanne tanker. 

Jeg ville så absolut foretrække at andre forældre kontaktede mig havde det været omvendt eller hvis de oplevede noget de var urolige/bekymrede over i forhold til min søn. 

Kh. Malene 

Anonym skriver:

Min datter havde besøg af en veninde igår. Da veninden er taget hjem fortæller min datter mig at veninden var ked af det, hun er bange for at forældrene skal skilles fordi de havde skændtes. På et tidspunkt havde veninden også ringet hjem til sin mor for blandt andet at spørge om faren stadig var sur. Moren havde sagt, ja men det har ikke noget med dig at gøre.

Pigerne er 10 år.

Ville i fortælle fortælle forældrene hvilke tanker deres datter går med?

Ja en 10årig skal ikke gå rundt med de tanker. Det gør ondt på dem. Jeg har selv lige oplevet det med 9årig der hørte skænderiet, hun var ulykkelig og sikker på at de ville gå fra hinanden. 

Så kan de snakke med hende om det, hun er jo virkelig bange for hvad der kan ske

Tak for svar, både her der har skrevet et svar, og jer der har stemt.

Flertallet mener jeg skal sige det til forældrene. Hvordan kunne jeg sige det? Og skal jeg ringe eller skrive?

Jer der har stemt nej kunne jeg også godt tænke mig at høre fra. Hvorfor ville i ikke fortælle det? 

Jeg synes virkelig det er svært. Jeg snakker jo ikke med forældrene, så er bange for hvordan de vil reagere.

Jeg ville ikke skrive .. Jeg ville nok ringe. 

Anonym skriver:

Tak for svar, både her der har skrevet et svar, og jer der har stemt.

Flertallet mener jeg skal sige det til forældrene. Hvordan kunne jeg sige det? Og skal jeg ringe eller skrive?

Jer der har stemt nej kunne jeg også godt tænke mig at høre fra. Hvorfor ville i ikke fortælle det? 

Jeg synes virkelig det er svært. Jeg snakker jo ikke med forældrene, så er bange for hvordan de vil reagere.

Jeg ville uden tvivl fortælle det til forældrene. Det er tunge tanker for en 10-årig.

Jeg ville evt skrive en e-mail til start. Så er du sikker på at du får sagt alt hvad du gerne vil sige og kan bruge al den tid du behøver til at formulere dig bedst muligt. Og så skrive at de skal være velkomne til at ringe til dig hvis der f.eks. et spørgsmål til det du har skrevet. 

Sådan tror jeg at jeg ville have det bedst med at gøre. Mest fordi jeg nogle gange har en tendens til at gå lidt i stå og ikke få sagt alt hvad jeg gerne ville når jeg snakker i telefon.

Alternativt synes jeg du skal tage den face to face. 

Grunden til jeg evt vil skrive til dem i stedet for at ringe, er for at de får mulighed for at "reagere for dem selv" uden at de skal forholde sig til mig, giver det mening? Altså de behøver ikke svare mig andet end et høflighedssvar. Jeg tror jeg selv ville foretrække det på skrift.

Anonym skriver:

Grunden til jeg evt vil skrive til dem i stedet for at ringe, er for at de får mulighed for at "reagere for dem selv" uden at de skal forholde sig til mig, giver det mening? Altså de behøver ikke svare mig andet end et høflighedssvar. Jeg tror jeg selv ville foretrække det på skrift.

Jeg ville ringe, så der ikke bliver nogle misforståelser... Jeg ville helt sikkert have det afvide hvis det var mit barn der gik rundt og var ked af det/bange.

Det korte svar er nej. Jeg ville selv finde det ekstremt grænseoverskridende, hvis en af mine børns venners forældre ringede eller skrev til mig angående mit privatliv.

Det er naturligt, at pigen bekymrer sig over, at hendes forældre skændes - sådan er børn. Det vedkommer på ingen måde dig og slet ikke taget i betragtning, at hun ikke har fortalt det til dig direkte.