Jeg har brug for råd, da da vi er uenige om dette dilemma omkring forsikring af nogle mini iPads.
Vi står og skal på ferie, og mine to drenge som jeg deler med min eksmand, har lige fået en mini iPad hver af deres far og farmor i fødselsdag. Jeg skal have drengene med to uger på ferie, hvortil jeg har sagt til min eksmand at de godt måtte få iPads med, da vi en har en 6 timers lang transport, hvis det var og drengene ville. Normalt har de ikke iPads herhjemme, og jeg har frabedt før (før de fik deres egen nu her, har de haft en alm "gammel" iPad til deling hjemme hos deres far) i tiden at de fik iPad med herhjem - simpelthen fordi jeg ikke syntes vi har behov for det. Jeg vil hellere se fjernsyn sammen med dem, end de sidder alene og dimser foran sådan en skærm - og det er uden at lyde hellig, men har bare oplevet hvor opslugt de hurtigt er/bliver af sådan en iPad. Hjemme hos far er der fuldstændig frie tøjler ift forbrug, og jeg ved at størstedelen af tiden bliver brugt foran iPaden.. Morgen, middag og aften. Det er både noget mine drenge og min eksmand gerne indrømmer.
Når, et sidespring.. Nu til mit spørgsmål.
Hvem dækker/skal dække mht forsikring, hvis de går i stykker på vores ferie?
Min eksmand er bopælsforældre, og jeg står som samværsforældre, normalt samvær er 6/8, det ved jeg ikke om har noget at skulle have sagt. Drengene er hhv. 6 og 7 år gamle. Ferien foregår i Danmark.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har en ulykkesforsikring på dem, da jeg går udfra at det er noget min eksmand har eftersom de har adresse hos ham. Jeg har selvfølgelig min egen indbo- og ulykkesforsikring (Bauta) sammen med min nuværende mand.
Jeg skriver som anonym, da jeg ikke vil beskyldes for at hænge nogen ud :-)
Anmeld
Citér