Er du skilsmissebarn?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

23. juni 2016

Diosa85

Anonymor skriver:

Hej

Jeg skal efter nytår påbegynde den specialeproces, som kommer til at afslutte min uddannelse i Psykologi.

Mit speciale kommer til - helt overordnet set - at omhandle fædres betydning for barnets udvikling. Fokus er særligt skismissesager. Jeg vil gerne belyse, hvilken betydning det har for barnets udvikling, at far spiller en ligeværdig rolle i barnets liv på samme måde som mor. Jeg kommer også til at belyse, ud fra eksisterende forskning, hvilken betydning en stærk tilknytning mellem far og barn har, ligesom jeg kommer til at undersøge, om faderen kan fungere som den helt primære omsorgsperson på samme måde, som mødre typisk gør.

Baggrunden for mit speciale er, at som det ser ud lige pt., bliver mødre som regel (næsten pr. automatik) forfordelt i forhold til samvær og bopæl i skilsmissesager. Der er ingen tvivl om, at der er tilfælde, hvor det er det mest optimale for barnet, men i mange tilfælde "tabes børn på gulvet" i sager, hvor mor ikke formår at varetage omsorgen tilstrækkeligt, og far kunne have fungeret bedre som primær omsorgsgiver. Argumentet er ofte, at barnet har mest brug for mor. Dette ønsker jeg at udfordre, men forholder mig selvfølgelig også objektiv og er forberedt på at argumentere for, hvorfor mor i visse tilfælde kan være "vigtigere".

Derfor vil jeg høre, om der er nogen herinde, der vil lade sig interviewe til mit speciale, når den tid kommer. Jeg er interesseret i at høre fra:

- Folk, der er vokset op som delebarn, hvor mor har spillet den primære rolle, og far ikke har haft så meget plads (fx at der kun har været samvær med far hver 2. weekend).

- Folk, der er vokset op som delebørn, hvor far har spillet den primære rolle (altså at mor har været samværsforældren og har haft begrænset samvær, fx hver 2. weekend).

- Folk der er vokset op som delebørn, hvor far og mor har spillet en nogenlunde ligeværdig rolle.

I kan eventuelt sende mig en privatbesked, hvis ikke i vil svare her i debatten



Jeg er skilsmissebarn med mor som primær og far som weekendfar. Vil da gerne hjælpe dig

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. juni 2016

Zelinasmor

Jeg er skilsmissebarn og har boet både hos mor og far. Min mor magtede ikke 3 børn og jeg led under omsorgssvigt. Jeg havde det så rart og trygt da jeg derefter boede hos min far. Min yngste søster flyttede ind hos min far og har boet der i 12 år. Det har uden tvivl været det bedste for os. Og det burde have været sådan fra starten.

 

jeg var 10 år da mine forældre blev skilt. Min ældste søster 11 år og min lillesøster 3 år

Anmeld Citér

23. juni 2016

MamaGulloev

Profilbillede for MamaGulloev
D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kom lillesøster

Spændende speciale! 

Jeg er skilsmissebarn. Mine forældre blev skilt da jeg var 3 og min far afbrød kontakten da jeg var 5 år. - Han var samværsforældre indtil da. 2 år senere, da jeg var 7 begik han selvmord. Så jeg er vokset op uden en far, men har til gengæld haft en god stedfar.

Hvis det er noget du kan bruge hjælper jeg gerne

Anmeld Citér

23. juni 2016

hoejlund

Profilbillede for hoejlund

Jeg stiller også gerne op. 

 

Mine forældre blev skilt da jeg var 3-4 år, min mor var primæromsorgsperson og min far så vi normalt hveranden weekend. Han havde det meget med at aflyse samvær i et par år, da jeg var lille. 

Anmeld Citér

23. juni 2016

Heksemutter

Mine forældre er først blevet skilt efter jeg blev voksen, men min far fungerede som primær omsorgsperson, da jeg var lille (min mor har altid været psykisk skrøbelig og havde ikke meget overskud dengang).

Jeg ved ikke, om det er noget du kan bruge, men hvis du kan stiller jeg gerne op til interview. Jeg bor i Århus, hvis det har nogen betydning.

Anmeld Citér

23. juni 2016

Roselil

Profilbillede for Roselil

Mine forældre blev skilt da jeg var to år. jeg boede hos min mor og så min far hver 14. Dag. Jeg er heldig at være vokset op inden den nye forældreansvarslov, det havde uden tvivl ødelagt min barndom da min far absolut ikke kunne fungere som primæromsorgsperson, men gerne ville...

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.