Er du skilsmissebarn?

Hej

Jeg skal efter nytår påbegynde den specialeproces, som kommer til at afslutte min uddannelse i Psykologi.

Mit speciale kommer til - helt overordnet set - at omhandle fædres betydning for barnets udvikling. Fokus er særligt skismissesager. Jeg vil gerne belyse, hvilken betydning det har for barnets udvikling, at far spiller en ligeværdig rolle i barnets liv på samme måde som mor. Jeg kommer også til at belyse, ud fra eksisterende forskning, hvilken betydning en stærk tilknytning mellem far og barn har, ligesom jeg kommer til at undersøge, om faderen kan fungere som den helt primære omsorgsperson på samme måde, som mødre typisk gør.

Baggrunden for mit speciale er, at som det ser ud lige pt., bliver mødre som regel (næsten pr. automatik) forfordelt i forhold til samvær og bopæl i skilsmissesager. Der er ingen tvivl om, at der er tilfælde, hvor det er det mest optimale for barnet, men i mange tilfælde "tabes børn på gulvet" i sager, hvor mor ikke formår at varetage omsorgen tilstrækkeligt, og far kunne have fungeret bedre som primær omsorgsgiver. Argumentet er ofte, at barnet har mest brug for mor. Dette ønsker jeg at udfordre, men forholder mig selvfølgelig også objektiv og er forberedt på at argumentere for, hvorfor mor i visse tilfælde kan være "vigtigere".

Derfor vil jeg høre, om der er nogen herinde, der vil lade sig interviewe til mit speciale, når den tid kommer. Jeg er interesseret i at høre fra:

- Folk, der er vokset op som delebarn, hvor mor har spillet den primære rolle, og far ikke har haft så meget plads (fx at der kun har været samvær med far hver 2. weekend).

- Folk, der er vokset op som delebørn, hvor far har spillet den primære rolle (altså at mor har været samværsforældren og har haft begrænset samvær, fx hver 2. weekend).

- Folk der er vokset op som delebørn, hvor far og mor har spillet en nogenlunde ligeværdig rolle.

I kan eventuelt sende mig en privatbesked, hvis ikke i vil svare her i debatten

Anonymor skriver:

Hej

Jeg skal efter nytår påbegynde den specialeproces, som kommer til at afslutte min uddannelse i Psykologi.

Mit speciale kommer til - helt overordnet set - at omhandle fædres betydning for barnets udvikling. Fokus er særligt skismissesager. Jeg vil gerne belyse, hvilken betydning det har for barnets udvikling, at far spiller en ligeværdig rolle i barnets liv på samme måde som mor. Jeg kommer også til at belyse, ud fra eksisterende forskning, hvilken betydning en stærk tilknytning mellem far og barn har, ligesom jeg kommer til at undersøge, om faderen kan fungere som den helt primære omsorgsperson på samme måde, som mødre typisk gør.

Baggrunden for mit speciale er, at som det ser ud lige pt., bliver mødre som regel (næsten pr. automatik) forfordelt i forhold til samvær og bopæl i skilsmissesager. Der er ingen tvivl om, at der er tilfælde, hvor det er det mest optimale for barnet, men i mange tilfælde "tabes børn på gulvet" i sager, hvor mor ikke formår at varetage omsorgen tilstrækkeligt, og far kunne have fungeret bedre som primær omsorgsgiver. Argumentet er ofte, at barnet har mest brug for mor. Dette ønsker jeg at udfordre, men forholder mig selvfølgelig også objektiv og er forberedt på at argumentere for, hvorfor mor i visse tilfælde kan være "vigtigere".

Derfor vil jeg høre, om der er nogen herinde, der vil lade sig interviewe til mit speciale, når den tid kommer. Jeg er interesseret i at høre fra:

- Folk, der er vokset op som delebarn, hvor mor har spillet den primære rolle, og far ikke har haft så meget plads (fx at der kun har været samvær med far hver 2. weekend).

- Folk, der er vokset op som delebørn, hvor far har spillet den primære rolle (altså at mor har været samværsforældren og har haft begrænset samvær, fx hver 2. weekend).

- Folk der er vokset op som delebørn, hvor far og mor har spillet en nogenlunde ligeværdig rolle.

I kan eventuelt sende mig en privatbesked, hvis ikke i vil svare her i debatten

Lyder spændende...

Jeg er skilsmissebarn med mor som primær omsorgsgiver. Besøgte fast min far hver anden weekend og i ferier. Dog sådan at jeg altid ville kunne besøge min far når jeg ville. 

Jeg ved ikke helt hvor du vil hen men i vores tilfælde er der ikke tvivl om at her var det min mor der skulle være den primære person også selvom det dengang var normalt at det var det. Jeg er tættest med min mor men ved at min far vil smide alt hvad han har i hænderne, når og hvis jeg har brug for ham. Han er ikke så god til følelser men det praktiske er han en ørn til og også ham jeg helst vil feste med og drikke en øl med, der er min mor blevet lidt mere kedelig. 

Vores familie er nok lidt atypisk, da mine forældre alle dage har tilsidesat sårede følelser, nag og genvordigheder, for at vi børn kunne være sammen med dem i forskellige situationer. I dag har de ingen problemer sammen og en gang imellem gør de noget uden os, de 3, min bonusmor og mor rotter sig også sammen hvis min far bliver for træls. Mine forældre inviterer hinanden til deres fødselsdage og i lørdags hvor min far blev 70, tog de efter festen på værtshus sammen med bonusmor og 3 af mine søskende.... 

Spændende speciale du er igang med. Har du et bestemt ønske til hvor gamle vi var ved skilsmissen? Mine forældre blev skilt lige inden jeg begyndte i 9 klasse, så måske var jeg for gammel ift. at du vil vurdere på et barns udvikling?

Min far var den primære omsorgsperson (også meget af min opvækst før skilsmissen).

Leneur skriver:

Lyder spændende...

Jeg er skilsmissebarn med mor som primær omsorgsgiver. Besøgte fast min far hver anden weekend og i ferier. Dog sådan at jeg altid ville kunne besøge min far når jeg ville. 

Jeg ved ikke helt hvor du vil hen men i vores tilfælde er der ikke tvivl om at her var det min mor der skulle være den primære person også selvom det dengang var normalt at det var det. Jeg er tættest med min mor men ved at min far vil smide alt hvad han har i hænderne, når og hvis jeg har brug for ham. Han er ikke så god til følelser men det praktiske er han en ørn til og også ham jeg helst vil feste med og drikke en øl med, der er min mor blevet lidt mere kedelig. 

Vores familie er nok lidt atypisk, da mine forældre alle dage har tilsidesat sårede følelser, nag og genvordigheder, for at vi børn kunne være sammen med dem i forskellige situationer. I dag har de ingen problemer sammen og en gang imellem gør de noget uden os, de 3, min bonusmor og mor rotter sig også sammen hvis min far bliver for træls. Mine forældre inviterer hinanden til deres fødselsdage og i lørdags hvor min far blev 70, tog de efter festen på værtshus sammen med bonusmor og 3 af mine søskende.... 

Jeg har heller ikke den præcise retning endnu, da jeg jo først begynder den rigtige proces efter nytår. Nu skal jeg lige have et semesters praktik først, men jeg er i gang med at forberede mig, da jeg synes 4 måneder til et speciale er ret lidt

Men tak for dit input - Hvis det bliver aktuelt, ville du så stille op til interview til specialet?

MRS.Thomsen skriver:

Spændende speciale du er igang med. Har du et bestemt ønske til hvor gamle vi var ved skilsmissen? Mine forældre blev skilt lige inden jeg begyndte i 9 klasse, så måske var jeg for gammel ift. at du vil vurdere på et barns udvikling?

Min far var den primære omsorgsperson (også meget af min opvækst før skilsmissen).

Jeg har ikke lige spekuleret så meget over det med alderen, men mest fordi de interviews ikke kommer til at bære størst vægt i specialet, men mest skyldes et ønske om at kunne komme med nogle eksempler Ville du være villig til at blive interviewet, hvis det bliver aktuelt? Og tak for dit svar!

Anonymor skriver:

Jeg har ikke lige spekuleret så meget over det med alderen, men mest fordi de interviews ikke kommer til at bære størst vægt i specialet, men mest skyldes et ønske om at kunne komme med nogle eksempler Ville du være villig til at blive interviewet, hvis det bliver aktuelt? Og tak for dit svar!

Jeg stiller gerne op til interview, så fremt jeg kan få lov til at være anonym hvis noget skal publiceres. 

Anonymor skriver:

Hej

Jeg skal efter nytår påbegynde den specialeproces, som kommer til at afslutte min uddannelse i Psykologi.

Mit speciale kommer til - helt overordnet set - at omhandle fædres betydning for barnets udvikling. Fokus er særligt skismissesager. Jeg vil gerne belyse, hvilken betydning det har for barnets udvikling, at far spiller en ligeværdig rolle i barnets liv på samme måde som mor. Jeg kommer også til at belyse, ud fra eksisterende forskning, hvilken betydning en stærk tilknytning mellem far og barn har, ligesom jeg kommer til at undersøge, om faderen kan fungere som den helt primære omsorgsperson på samme måde, som mødre typisk gør.

Baggrunden for mit speciale er, at som det ser ud lige pt., bliver mødre som regel (næsten pr. automatik) forfordelt i forhold til samvær og bopæl i skilsmissesager. Der er ingen tvivl om, at der er tilfælde, hvor det er det mest optimale for barnet, men i mange tilfælde "tabes børn på gulvet" i sager, hvor mor ikke formår at varetage omsorgen tilstrækkeligt, og far kunne have fungeret bedre som primær omsorgsgiver. Argumentet er ofte, at barnet har mest brug for mor. Dette ønsker jeg at udfordre, men forholder mig selvfølgelig også objektiv og er forberedt på at argumentere for, hvorfor mor i visse tilfælde kan være "vigtigere".

Derfor vil jeg høre, om der er nogen herinde, der vil lade sig interviewe til mit speciale, når den tid kommer. Jeg er interesseret i at høre fra:

- Folk, der er vokset op som delebarn, hvor mor har spillet den primære rolle, og far ikke har haft så meget plads (fx at der kun har været samvær med far hver 2. weekend).

- Folk, der er vokset op som delebørn, hvor far har spillet den primære rolle (altså at mor har været samværsforældren og har haft begrænset samvær, fx hver 2. weekend).

- Folk der er vokset op som delebørn, hvor far og mor har spillet en nogenlunde ligeværdig rolle.

I kan eventuelt sende mig en privatbesked, hvis ikke i vil svare her i debatten

Hej. Det lyder som et rigtigt spændende speciale, du skal til at skrive 

Jeg er vokset op som delebarn (min tvillingebror og jeg) eftersom min mor og far gik fra hinanden da vi var 2 og derfor ikke erindrer nogen tid med dem sammen. Vi besøgte min far hver anden weekend og når vi var store nok til selv at styre det blev det lidt sjældnere fordi vi i teenagealderen jo havde så mange planer. Kan dog huske at min mor en gang imellem foreslog at vi tog hjem og besøgte ham. Han boede en time væk i bus og derfor kunne vi ikke bare lige tage hjem til ham. Jeg har dog altid følt mig mest rolig og tilpas hos min far. Nogle gange når jeg lige skulle slippe væk så var det hans rolige væsen jeg gik til. I dag ser jeg min mor en del mere end min far fordi min mor og stedfar og min kærestes forældre bor i samme område og vi oftest besøger dem med vores søn og sjældent tager turen til ned til ham også. Men jeg nyder stadig at besøge både min mor og min far.

Jeg vil gerne hjælpe dig med et interview hvis du kan bruge et skriftligt et.  Eller hvis dette er nok, håber jeg det kan hjælpe. 

Jeg var 2 år da mine forældre gik fra hinanden og så min far on/off til jeg var omkring de 11-12 år pga han blev alkoholiker.. 

Anonymor skriver:

Jeg har heller ikke den præcise retning endnu, da jeg jo først begynder den rigtige proces efter nytår. Nu skal jeg lige have et semesters praktik først, men jeg er i gang med at forberede mig, da jeg synes 4 måneder til et speciale er ret lidt

Men tak for dit input - Hvis det bliver aktuelt, ville du så stille op til interview til specialet?

Du må gerne kontakte mig hvis det bliver aktuelt. Har sikkert glemt det til den tid... 

Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 3 år. Har kun set min far 2-3 gange efterfølgende. Vil gerne stille op til interview hvis jeg kan bruges