Hjælp! Jeg flipper ud!!!!

• Hej Alle!

Jeg har virkelig brug for et råd uden nogle dømmer... Jeg fandt igår ud af at jeg er gravid.. Jeg er sindssygt glad det er ikke det!!! Men i dag er jeg pludselig flippet ud.. Er 23 år og har lige været til studenter fest i aften..Pludselig gik det op for mig at nu når jeg skal være mor får jeg aldrig min ungdom tilbage og gjorde vi det nu for tidligt?! Alle mulige spørgsmål!!

er det normalt eller hvad fanden sker der med mig?! Bliver nærmest helt angst altså..

knus <3

Natteravnen skriver:

• Hej Alle!

Jeg har virkelig brug for et råd uden nogle dømmer... Jeg fandt igår ud af at jeg er gravid.. Jeg er sindssygt glad det er ikke det!!! Men i dag er jeg pludselig flippet ud.. Er 23 år og har lige været til studenter fest i aften..Pludselig gik det op for mig at nu når jeg skal være mor får jeg aldrig min ungdom tilbage og gjorde vi det nu for tidligt?! Alle mulige spørgsmål!!

er det normalt eller hvad fanden sker der med mig?! Bliver nærmest helt angst altså..

knus <3

Jeg tror det er meget naturligt. Jeg var selv 23, da jeg fik mit første barn. Min mand var 22. Vi var unge, barnet var planlagt, men alligevel. I dag er jeg 29 og har to børn på knap 6 og 3 år. Vi er SÅ lykkelige for at vi har fået børn tidligt! Er kæmpe fortaler for det

Jeg blev gravid som 28-årig, og var sindssyg glad, for har svært med at blive gravid og det var usandsynligt og uventet. Men jeg var også rimelig rundt på gulvet det første stykke tid. Især de første uger havde jeg nogle af de samme tanker som dig. Var ret panisk - var det det rigtige at gøre, ville jeg kunne klare det, og var jeg klar til at sige farvel til mine vaner og hverdag. Følelsen af at mit liv nu skulle ændres for altid var ret overvældende, så jeg kunne ikke finde ro, og var i en følelsesmæssig rutsjebane. Måske er det ret normalt? Forandring skræmmer da..

Men tror nu nok du snart vil falde til ro og vænne dig mere og mere til tanken. Og du vil føle mere glæde og lykke og ro. 

Selvfølgelig ændrer ens liv sig, men da også til det bedre på mange måder. Og når de første et-to år er overstået, så synes jeg da man begynder at finde sig selv igen, bare i en ny version  Og kan få mere frihed og nyde livet, oftest bare med et ekstra lille menneske. 

Tillykke med graviditeten 

Lunae skriver:

Jeg tror det er meget naturligt. Jeg var selv 23, da jeg fik mit første barn. Min mand var 22. Vi var unge, barnet var planlagt, men alligevel. I dag er jeg 29 og har to børn på knap 6 og 3 år. Vi er SÅ lykkelige for at vi har fået børn tidligt! Er kæmpe fortaler for det

Mange tusinde tak for dit svar!! <3

Jeg er ikke et Sekund i tvivl om at han er manden i mit liv, så det gør mig virkelig tryg.. Alligevel er det hele bare så overvældende selvom det er et ønske barn, så puha alle de "tabu" tanker... Rigtig dejligt at høre at i er fortaler for at få børn tidligt og ikke har fortrudt det! <3 det er lige hvad jeg havde brug for at høre

Kattha skriver:

Jeg blev gravid som 28-årig, og var sindssyg glad, for har svært med at blive gravid og det var usandsynligt og uventet. Men jeg var også rimelig rundt på gulvet det første stykke tid. Især de første uger havde jeg nogle af de samme tanker som dig. Var ret panisk - var det det rigtige at gøre, ville jeg kunne klare det, og var jeg klar til at sige farvel til mine vaner og hverdag. Følelsen af at mit liv nu skulle ændres for altid var ret overvældende, så jeg kunne ikke finde ro, og var i en følelsesmæssig rutsjebane. Måske er det ret normalt? Forandring skræmmer da..

Men tror nu nok du snart vil falde til ro og vænne dig mere og mere til tanken. Og du vil føle mere glæde og lykke og ro. 

Selvfølgelig ændrer ens liv sig, men da også til det bedre på mange måder. Og når de første et-to år er overstået, så synes jeg da man begynder at finde sig selv igen, bare i en ny version  Og kan få mere frihed og nyde livet, oftest bare med et ekstra lille menneske. 

Tillykke med graviditeten 

Også 1000 tak til dig for dit svar!!! <3

hvor er det bare "dejligt" at høre at du også fik det lidt sådan til trods for at du var det ældre.. Du har sgu nok ret !! For ja, det er jo en kæmpe omvæltning, og Så er det da klart at det er lidt skræmmende.. Tanken om et liv som aldrig bliver det samme er nemlig overvældende ! 

Tak! I 2 har i hvert fald givet mig håb om at jeg nok skal falde til ro og føle mig mere tilpas... Det hele er jo så nyt nu ja <3

det lyder dejlig lovende <3

Mange tak!! 

Hej,

Jeg har skrevet et blogindlæg om den panik, der ramte mig da jeg fandt ud af at jeg var gravid - selvom det var planlagt. Det er altså helt normalt, tænker jeg 

Det er det allerførste indlæg på min blog: nouw.com/Babyfever - håber du kigger forbi!

Kh

Natteravnen skriver:

Mange tusinde tak for dit svar!! <3

Jeg er ikke et Sekund i tvivl om at han er manden i mit liv, så det gør mig virkelig tryg.. Alligevel er det hele bare så overvældende selvom det er et ønske barn, så puha alle de "tabu" tanker... Rigtig dejligt at høre at i er fortaler for at få børn tidligt og ikke har fortrudt det! <3 det er lige hvad jeg havde brug for at høre

Dejligt for dig - omend vi vel alle troede, at kæresten i starten af 20'erne var manden i vores liv  

Men din panik er genkendelig - også for os, der første fik børn i 30'erne

Natteravnen skriver:

• Hej Alle!

Jeg har virkelig brug for et råd uden nogle dømmer... Jeg fandt igår ud af at jeg er gravid.. Jeg er sindssygt glad det er ikke det!!! Men i dag er jeg pludselig flippet ud.. Er 23 år og har lige været til studenter fest i aften..Pludselig gik det op for mig at nu når jeg skal være mor får jeg aldrig min ungdom tilbage og gjorde vi det nu for tidligt?! Alle mulige spørgsmål!!

er det normalt eller hvad fanden sker der med mig?! Bliver nærmest helt angst altså..

knus <3

Jeg fik min første som 21 årig og venter nu nr to som 26 årig .. Min mand er dog 5 år ældre end mig, men jeg fik barn tidligt, men har aldrig et sekund fortrudt. Jeg har aldrig været typen som har drukket mig vildt i hegnet og rendt i byen hver weekend, så på det område mener jeg ikke jeg har manglet noget. Der var nogle venner der faldt fra fordi man pludselig stod med et helt anden liv end dem med helt andre prioriteringer end dem. Men jeg tænkte det var deres tab og de rigtige venner er dem der hænger ved du mister jo ikke din ungdom som sådan.. Selvfølgelig render man ikke i byen hele tiden, ser venner hver og hver anden dag mm. Men husk at selvom man blir forældre, så skal man også ku lade sig hygge sig og pleje sine venner og sit parforhold 

nouw.com/Babyfever skriver:

Hej,

Jeg har skrevet et blogindlæg om den panik, der ramte mig da jeg fandt ud af at jeg var gravid - selvom det var planlagt. Det er altså helt normalt, tænker jeg 

Det er det allerførste indlæg på min blog: nouw.com/Babyfever - håber du kigger forbi!

Kh

Mange tak for dit svar!! 

Dejligt at høre at jeg ikke er den eneste 

Jeg kigger forbi med det samme 

Rockertand skriver:

Dejligt for dig - omend vi vel alle troede, at kæresten i starten af 20'erne var manden i vores liv  

Men din panik er genkendelig - også for os, der første fik børn i 30'erne

Jeg var bedste venner med ham i 4 år før vi blev kærester og har nu været kærester i 2 år, så i 6 år har jeg kendt ham 

Mere sikker bliver jeg aldrig, og man kan jo aldrig være helt sikker på noget her i livet