Forskel på ønskebørn og ikke planlagte/uønskede??

Efter en diskussion med min mand, som mener  at det aldrig bliver det samme om barnet var ønsket eller uønsket fra start ud fra hans personlige erfaring. Jeg tænker, at det mere handler om, hvor meget man(d) har haft barnet i starten. At det er sværere, når man ikke har haft en dagligdag med barnet fra start. Hvad mener i? 

Jeg forstår simpelthen ikke hvad det er du spørger om 

Jeg elsker min ældste datter lige så højt som jeg elsker hendes 5 år yngre planlagte søster. Selv om hun ik var planlagt og faren og jeg var alt for unge, så blev hun et ønskebarn det øjeblik det gik op for os at jeg var gravid. Hun er hele familiens Darling, fordi vi var unge var begge vores familier med til at ta sig af hende. Hun er bestemt ik mindre elsket og ønsket end de andre børn. 

Anonym skriver:

Efter en diskussion med min mand, som mener  at det aldrig bliver det samme om barnet var ønsket eller uønsket fra start ud fra hans personlige erfaring. Jeg tænker, at det mere handler om, hvor meget man(d) har haft barnet i starten. At det er sværere, når man ikke har haft en dagligdag med barnet fra start. Hvad mener i? 

Jeg har svaret ja. Men ikke på den måde som din mand tænker, nærmere omvendt. 

Min ældste var ikke planlagt og derfor havde jeg et langt større behov for at "overbeskytte" ham de første år. Jeg havde jo nok på et eller andet punkt behov for at kompencere for at min første tanke, da jeg så en positiv graviditetstest var "fuck".

Når det så er sagt elsker jeg ikke mit ene barn mere end det andet. Følelsesmæssigt er der ikke forskel.

Anonym skriver:

Efter en diskussion med min mand, som mener  at det aldrig bliver det samme om barnet var ønsket eller uønsket fra start ud fra hans personlige erfaring. Jeg tænker, at det mere handler om, hvor meget man(d) har haft barnet i starten. At det er sværere, når man ikke har haft en dagligdag med barnet fra start. Hvad mener i? 

Ligesom EBK forstår jeg ikke helt hvad du spørger om. Men hvis jeg forstår det rigtigt så spørger du om man elsker et planlagt barn mere end et ikke planlagt?

Dertil er svaret klart NEJ. Min søn er ikke planlagt og han kom på det mest uheldige tidspunkt i mit og hans fars liv. Men han er mere ønsket end noget andet i vores liv og ubeskriveligt højt elsket. 

Anonym skriver:

Efter en diskussion med min mand, som mener  at det aldrig bliver det samme om barnet var ønsket eller uønsket fra start ud fra hans personlige erfaring. Jeg tænker, at det mere handler om, hvor meget man(d) har haft barnet i starten. At det er sværere, når man ikke har haft en dagligdag med barnet fra start. Hvad mener i? 

Begge vores er kæmpe ønskebørn og begge planlagte. 

Tror dog at alle børn er ønskebørn om de er planlagt eller ej, de blir det hvert fald ..

Jamen det er nok fordi svigerne går op i, at deres børn ikke er ønskebørn og snakker åbent om forældrenes kvaler ved at beholde ikke beholde i sin tid samt at de holder fast i, at dette voksne barn ikke var ønskebarn og det synes jeg er lidt hårdt at høre.

Men det angår også et barn, hvor forældrene aldrig var sammen og så tænker jeg, at forskellen ikke handler om ønske kontra planlagt, men mere et spørgsmål om det meget lille samvær de første år. Min mand mener derimod, at det handler om, at barnet ikke var ønsket fra start.

Meget mærkeligt overhovedet at snakke om børn/sine børn på den måde

Min svigermor siger også ofte at min mand var en smutter

Jeg tænker om ens barn er planlagt eller ej, kommer man så ikke til at elske det ligemeget så snart man har det i armene?

Det andet lyder som en dårlig undskyldning for ikke at gide sit barn/gide engagere sig i sit barn.

Jeg har 1 planlagt barn og 2 der er lavet på p-piller, men 3 ønskebørn ellers ville jeg/vi ha valgt abort. 

Min datter var ikke planlagt og kom på et ret uheldigt tidspunkt. Men hun er bestemt ønsket og elsket. 

Hendes far og jeg boede aldrig sammen, og han ville ikke bund og grund helst have en abort. Han havde det rigtig svært med situationen under graviditeten og havde svært ved at knytte sig til hende efter fødslen. Men da hun begyndte at få mere personlighed og kunne lege deltagende knyttede han sig mere til hende og elsker hende i dag højt. Nu er hun 2 år lige om lidt og ingen af os ville undvære hende i vores liv.