Forskellen på at have en søn og en datter er...

alenemor42 skriver:

Syntes drenge er mere magelige på den måde at de accepterer gerne man klæder dem på osv. Længere end piger som kan selv,  vil selv og gør selv med flere hys anfald involveret.

Drenge siger bare ... det kan jeg ikke og så gør mor det

 er fuldstændig enig 

Har to drenge og en pige og drengene er som nat og dag - så kan ikke sige her er den kæmpe forskel mellem kønnene, men kan fortælle om store forskelle mellem mine børn - egentlig vil jeg sige min store datter og min mindste søn har langt flere fælles træk end mine to drenge sådan i de grundlæggende menneskelige træk. 

Men alligevel er der en forskel at være pige mor betød jeg så alle heste på markerne, så den søde ko, det lille lam og med en dreng hørte jeg pludselig mig selv sige: se den seje traktor, motorcykel osv. 

Første gang min dreng grinede som baby fik jeg også en reminder på jeg havde fået en dreng, for det var ikke tihi, men ho ho.

og nu hvor de er blevet ældre må jeg erkende det med mors drenge er rigtigt, de elsker mig ubetingelsesløst, mor er det bedste i verden. Hvor min datter nok mere er i en form for konkurrence, nej forkert ord men....  Min ældste dreng synes mor er den klogeste i verden og den yngste ja han ejer mig bare, hans hoved er kun fyldt med 3 ting: mad, fodbold og MOAR. 

Men ellers er de her famøse drengetræl slet ikke synlige. Min ældste elskede rollelege, sidde med en bog, tog gerne en prinsessekjole på, er utrolig tænksom og har mange fantastiske betragtninger på verden og livet, aldrig forsvundet, blev altid lige i nærheden, kun været oppe at slås en gang og det var i børnehaven i en diskussion om en bi var død eller sov, er enormt analytisk og yndlingsfaget sidste år var kristendom og kan ikke forstå alt den bevægelse der er kommet i skolen, for han vil hellere sidde og nørde med bøger, er i drømmeverden og Er gammelklog. Han har burg for sit eget rum og har fx aldrig kunne sove i vores seng

Den yngste er en spirrevip, kærlig, skal helst være i fysisk kontakt med en hele tiden, sover i vores seng, snakker som er vandfald, spiller fodbold, gider ikke bøger, den mest hysteriske af mine børn, tror han vil nyde hver gang der er bevægelse i skolen. Og så minder han så meget om sin storesøster i sin dramatiske væremåde, i sit behov for at nusse, og helst være sammen med nogen hele tiden, tror alene tid gør fysisk ondt, hvor storebror har aå stort behov for alenetid. Den mindste vil ALTING selv og bliver hysterisk hvis man hjælper, mens mon datter har været så magelig og stadig i en alder af 13 ville det være skønt mor gjorde alt - så helt modsat andre her i tråden . 

Den midterste er forresten utrolig blufærdig, og vil fx heller ikke have et kram eller dele tæppe hvis ikke jeg har bluse og underbukser på. De to andre drøner splitternøgne rundt og er helt ligeglad med om jeg har tøj på eller ej - så det er heller ikke kønsafhængigt. 

Så forskellen minimal og kæmpe mæssig men ikke pga køn men pga personlighed. Dog er tøjet i en anden farve, de står op og tisser, de har en tendens til at kunne lide våben, man skal lære at vaske under forhuden, de her lidt dybere stemmer og et mere ho ho grin, og man skifter sødt, dejligt, smukt ud med sejt, fedt, supert.... 

Anonym skriver:

Jeg har endnu ikke en af hver, men til gengæld har jeg arbejdet med små børn i mange år, og jeg vil sige at på trods af, at børn selvfølgelig alle er forskellige, så er det min erfaring, at piger generelt er mere hysteriske end drenge.

her hjemme er det helt modsat den mindste dreng er den absolut mest hysteriske 

Og forresten den største forskel handlede ikke om mine børn men om folks forventninger især til drenge. Har oplevet drenge opleves meget mere stereotypt end piger og da min dreng faldt lidt uden for normen blev det problematiseret, at han ikke var en rigtig dreng (hvad sådan en så er). 

Mens min datter havde meget større rum til at være sig selv og både kunne spille fodbold, lege med dukker og have en legetøjspistol. Så skulle min søn partout ikke lege med dukker med en pige, for så undertrykte han sig selv og sine egne drenge behov. 

Der er også meget bredere rammer for hvilket tøj en pige kan gå med end hvad en dreng kan gå med. En enkelt blomst på tøjet og jeg klædte ham for piget. 

Så den aller største forskel bestod i den forskel omgivelserne mødte min søn med, det stereotype billede. Og oplever stadig både på arbejde og i snakken med andre forældre mm. At man har en standard for drenge: det er godt for drengene der er kommet mere bevægelse i skolen, nej det er godt for nogle drenge og for nogle piger. Ja man ved jo drenge ikke kan lide talefagene, nej nogle drenge elsker dem. Drenge ditten og datten. 

Hvor det er den modsatte oplevelse med pigerne der er der noget sejt når de bryder stereotyperne og det er mere legalt piger er forskellige mens drenge som udgangspunkt alle er ens 

Jeg har 3 piger på 9 år 3 år og 4 mdr de er alle sammen temperments fulde og vilje stærke der  er konstant gang i dem og da hende på 9 var samme alder som hende på 3 kunne hun blive  noget så hysterisk hvis det ik gik efter hendes hovede og søster på 3 følger i hendes fodspor 

søster på 4 mdr sætter os sit temperment i hvis mælken ikke falder hurtig nok i babserne feks ha ha 3 stærke piger 

har en dreng på 6 år han er en stille og rolig og meget kærlig  dreng der tuller rundt og hygger sig  for sig selv nem at være sammen men han kan også sagtens lege vilde lege han er klart mit nemmeste barn 

Har en pige på 5 og en dreng på 7. Drengen har altid været nem, og rolig. Hvor pigen har haft tendens til at køre sig selv op og blive hysterisk. I den alder pigen har nu mærker vi en stor forskel, hun er snu og manipulerende, og rigtig god til at gøre ting i det skjulte, som andre så får skylden for. Hun er mere kold og hård og stædig på en måde som sønnen aldrig har været. Og selvom der er to års forskel, så er hun bare fremme i skoene, og vil og kan nærmest det samme som han kan. Han er mere følsom og ukompliceret, han gør som aftalt, og ved nej betyder nej, også bliver han tit narret af lillesøster, og han er ellers ok med generelt. Men dejlig børn begge. Men tøsepigen gir os grå hår ind imellem.

Jeg har to drenge og en pige. Forskellen er anatomien - derudover er de både ens og forskellige på tværs af deres køn. Pigen og den ene dreng er og har altid været fulde af krudt og haft svært ved at sidde stille. Den anden dreng er en stille natur, der elsker stillesiddende aktiviteter, læser og tegner en masse. Han og vores datter har til gengæld det til fælles, at de er nogle rodehoveder, der ikke er så gode til at passe på deres ting og fx har et meget sorgløst forhold til penge, mens deres bror er meget mere ordensmenneske og meget ansvarlig med penge. Begge drenge er bogligt stærke inden for hvert deres felt - den ene er meget naturvidenskabelig og den anden er skarpest til de humanistiske fag, mens deres søster ikke var så begejstret for skolen og har valgt en mere praktisk orienteret branche. 

De er voksne og næsten voksne - 17, 18 og 22 - og er der noget, der står klart for mig, så er det, at de er så meget andet og mere end deres køn, og særligt dét at have to af samme køn har vist mig, at bortset fra tissemanden, så er der ikke de store fællestræk, blot fordi de begge er drenge. 

Jeg kan da også kun sige som lærer i de ældste klasser, at det er en velsignelse for alle, når de bryder ud af drenge- og pigeopdelingen, søger hinanden socialt og fagligt på tværs af kønnene og opdager, at de som hhv. piger og drenge kan have langt mere til fælles med nogle af det modsatte køn end med deres kønsfæller. 

lineog4 skriver:

Og forresten den største forskel handlede ikke om mine børn men om folks forventninger især til drenge. Har oplevet drenge opleves meget mere stereotypt end piger og da min dreng faldt lidt uden for normen blev det problematiseret, at han ikke var en rigtig dreng (hvad sådan en så er). 

Mens min datter havde meget større rum til at være sig selv og både kunne spille fodbold, lege med dukker og have en legetøjspistol. Så skulle min søn partout ikke lege med dukker med en pige, for så undertrykte han sig selv og sine egne drenge behov. 

Der er også meget bredere rammer for hvilket tøj en pige kan gå med end hvad en dreng kan gå med. En enkelt blomst på tøjet og jeg klædte ham for piget. 

Så den aller største forskel bestod i den forskel omgivelserne mødte min søn med, det stereotype billede. Og oplever stadig både på arbejde og i snakken med andre forældre mm. At man har en standard for drenge: det er godt for drengene der er kommet mere bevægelse i skolen, nej det er godt for nogle drenge og for nogle piger. Ja man ved jo drenge ikke kan lide talefagene, nej nogle drenge elsker dem. Drenge ditten og datten. 

Hvor det er den modsatte oplevelse med pigerne der er der noget sejt når de bryder stereotyperne og det er mere legalt piger er forskellige mens drenge som udgangspunkt alle er ens 

Du har helt ret og det er hamrende uretfærdigt!

Her hvor vi bor går alle drenge til fodbold! Det gør rigtige drenge!

Mens pigerne går til gymnastik, dans, håndbold, fodbold, svømning, karate og i musikskolen.

En dreng, som ikke går til fodbold, bliver set på som mærkelig, eller som at det er forældrerne, som er mærkelige, at de ikke sender ham på fodbold. Hvis han går på noget andet i tillæg til fodbold, er det en selvfølge, at fodbolden skal være det vigtigste og det, som skal prioriteres i enhver sammenhæng.

Min dreng synes da, at det kan være morsomt at spille fodbold med vennerne - men han vil også gerne spille et instrument, og da bliver han med det samme set på som lidt sær. Min piges veninde er rågod i karate. Der er aldrig nogen, som har sagt andet, end at hun er sej, og at det er flot.

Det er da noget mærkeligt noget!

Vi har fået frigjort pigerne - men drengene er stadig låst i nogle urgamle roller, om de vil eller ikke.

Jeg har en søn på 4 og en datter på 1,5. Indtil videre er der ingen forskelle der ser direkte ud til at være betinget af køn..