Luksuproblem der er blevet til et dilemma!

Anonym skriver:

Jeg er gravid, ikke som sådan planlagt, men skete det, så skete det.. og det gjorde det...

Jeg er sat til først i februar.

Jeg "har været" ledig i snart 2 år, og min dp-periode udløber til oktober. Jeg har været til jobsamtale forleden, og fik jobbet. Det er virkelig et ønskejob, med gode forhold fuldtid, mm. - dog ligger det 110km væk fra vores bopæl.

Det er et vikariat, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse, som pt. udløber i juni 2017.

Hvis barsel forløber problemfrit kan jeg gå fra 2 måneder før termin. dvs. slut november.

Jeg lider SÅ meget af kvalme, og træthed, og kan næsten ikke fungere i dagligdagen herhjemme (mens jeg er ledig)

Ved 1. graviditet var jeg slet ikke så træt, men fik ligament og bækkensmerter allerede ved 10. uge. Jeg kan nu begynde at mærke ligamentsmerter.....

Jeg er i vildrede, jeg fortalte ikke til jobsamtalen at jeg var gravid! Hvordan skal jeg overhovedet klare det job, når jeg dårligt kan fungere med alm. husting i hverdagen pga. kvalme og træthed? Hvordan tager jobbet det, når jeg fortæller at jeg - som vikar, er gravid? - Ødelægger jeg det for mig selv i fremtiden, og kan jeg skyde en lang hvid pil efter en fastansættelse? Hvis jeg bliver sygemeldt om 1-2måneder - Hva så? Så har jeg reelt kun arbejdet 1-2 måneder det sted og vikariatet udløber mens jeg er på barsel?

Det er 2 rigtige gode ting der er sket, men uheldigt samtidigt føler jeg... Jeg mangler sparring til, hvad i andre ville gøre, sige ?

efter loven er. Så skal du bare sige det 3 måneder før du skal føde.

Tak for jeres svar, alle sammen! 

Min fagforening har overbevisende sagt at jeg skal tage jobbet, pga min situation, og at man må påregne at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, kan det jo forekomme at de bliver gravide. De sagde også som et par stykker herinde, at jeg ikke har pligt til at fortælle noget indtil 3 mnd før, men hvilket jeg tror vil blive svært. De sagde i øvrigt, at jeg også skulle "lade som om" at jeg ikke vidste jeg var gravid under samtalen og ved ansættelsen, da der er mange der ikke er klar over de er gravide før langt henne pga uregelmæssige mens. Og på den led kan jeg jo godt se hvad de mener,og kan reelt bare sige at jeg ikke var klar over det, før efter er stykke tid inde i ansættelsen. Men jeg føler også det er at lyve eller i så fald holde informationer tilbage. 

De kan jo i princippet fyre mig, men det skal være på en anden baggrund end graviditet, sagde min fagforening og det skal de så "bevise". 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar, alle sammen! 

Min fagforening har overbevisende sagt at jeg skal tage jobbet, pga min situation, og at man må påregne at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, kan det jo forekomme at de bliver gravide. De sagde også som et par stykker herinde, at jeg ikke har pligt til at fortælle noget indtil 3 mnd før, men hvilket jeg tror vil blive svært. De sagde i øvrigt, at jeg også skulle "lade som om" at jeg ikke vidste jeg var gravid under samtalen og ved ansættelsen, da der er mange der ikke er klar over de er gravide før langt henne pga uregelmæssige mens. Og på den led kan jeg jo godt se hvad de mener,og kan reelt bare sige at jeg ikke var klar over det, før efter er stykke tid inde i ansættelsen. Men jeg føler også det er at lyve eller i så fald holde informationer tilbage. 

De kan jo i princippet fyre mig, men det skal være på en anden baggrund end graviditet, sagde min fagforening og det skal de så "bevise". 

Det skal ikke være en hindring at få børn  selvfølgelig skal du tage jobbet og så gøre det så godt som du kan og når der er gået et par måneder så fortæller du at du har været ved lægen og du er så heldig at være blevet gravid og venter barn til februar, og så må i jo planlægge derfra hvad der skal ske. Men nej de må ikke fyre dig pga graviditet. Tillykke med job og graviditet.

En arbejdsplads ved, at det er en risiko at kvinder bliver gravide, og det må en hver arbejdsplads med respekt for sig selv agere professionelt i.

Ja, der er nok nogle kollegaer der kan synes at det er irriterende, det er ikke dit problem. Ja det kan være, at du føler det er at røvrende ledelsen, det er det ikke, det er deres problem, de ved det en risiko. 

Jeg tænker, at hvis det er en professionel arbejdsplads der kender reglerne og går op i at følge dem, så har du dit på det rene. 

De må jo af gode grunde ikke spørger ind til graviditet under en jobsamtale (de må i hvert fald ik tage det med i vurderingen) ligeledes har du heller ikke pligt til at oplyse om din graviditet, indtil 3 måneder før termin.

Ang. sygemelding, hvis de i henhold til deres overenskomst yder løn under sygdom, så får de det jo refunderet og kan på denne måde ansætte en anden i dit sted.

Graviditet skal ikke holde dig tilbage for at gå efter et job.

Anonym skriver:

EKB: Men det får jeg ikke reddet min undskyld mit franske, røv af. Til oktober er det slut med dagpenge, og står med ingenting før eller efter barsel er ovre. Jeg har virkelig en dårlig samvittighed, over det, men tænker også at det er min eneste chance dét her. 3 måneder længere fremme, er der jo INGEN der vil ha en? ...

Det redder vel din røv i første omgang, da der så vil være barselsdagpenge under din barsel, men du er vel tilbage til 0, når barslen er overstået, da du så igen er uden dagpengeret, men det giver selvfølgelig noget ekstra tid til at finde et andet job.

Jeg ville tage jobbet, hvis jeg var i din situation, men jeg ved ikke, hvornår jeg ville fortælle om graviditetetn. Jeg tror ikke på en fastansættelse i din situation og slet ikke, hvis du bliver sygemeldt. Jeg vil tro, at du virkelig skal vise noget i de måneder, du er der, hvis de skal fastansætte dig, og du har ikke lang tid til at overbevise dem.

Hvis I kan få økonomien til at hænge nogenlunde sammen når dine dagpenge udløber, så ville jeg nok personligt overveje at sige nej tak til jobbet. Du skriver, at du næsten ikke kan hænge sammen allerede nu hvor du går hjemme, så opstart i nyt job + 220 km. kørsel, synes jeg ikke virker særlig realistisk. Hvis du bliver sygemeldt i prøveperioden, tror jeg du skal regne med en opsigelse (den ville ihvertfald ikke gå på min arbejdsplads), og selv hvis du klarer den indtil barsel, tror jeg ikke du skal satse på en fastansættelse. Der vil man vel næsten foretrække den person, der vikarierer for dig og dermed er godt inde i tingene i forvejen?

Hvis I får store problemer økonomisk uden dine dagpenge, synes jeg måske, det er værd at overveje en abort. Jeg ved godt, at det er en hård udmelding, men tingene bliver jo også nødt til at hænge sammen - og det lyder virkelig til at være en strålende mulighed, for måske at komme i fast arbejde, hvilket jo ikke bliver lettere, når man har været ledig i længere tid. Så kan I planlægge graviditet igen, når fastansættelsen er i hus.

Anonym skriver:

Jeg er gravid, ikke som sådan planlagt, men skete det, så skete det.. og det gjorde det...

Jeg er sat til først i februar.

Jeg "har været" ledig i snart 2 år, og min dp-periode udløber til oktober. Jeg har været til jobsamtale forleden, og fik jobbet. Det er virkelig et ønskejob, med gode forhold fuldtid, mm. - dog ligger det 110km væk fra vores bopæl.

Det er et vikariat, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse, som pt. udløber i juni 2017.

Hvis barsel forløber problemfrit kan jeg gå fra 2 måneder før termin. dvs. slut november.

Jeg lider SÅ meget af kvalme, og træthed, og kan næsten ikke fungere i dagligdagen herhjemme (mens jeg er ledig)

Ved 1. graviditet var jeg slet ikke så træt, men fik ligament og bækkensmerter allerede ved 10. uge. Jeg kan nu begynde at mærke ligamentsmerter.....

Jeg er i vildrede, jeg fortalte ikke til jobsamtalen at jeg var gravid! Hvordan skal jeg overhovedet klare det job, når jeg dårligt kan fungere med alm. husting i hverdagen pga. kvalme og træthed? Hvordan tager jobbet det, når jeg fortæller at jeg - som vikar, er gravid? - Ødelægger jeg det for mig selv i fremtiden, og kan jeg skyde en lang hvid pil efter en fastansættelse? Hvis jeg bliver sygemeldt om 1-2måneder - Hva så? Så har jeg reelt kun arbejdet 1-2 måneder det sted og vikariatet udløber mens jeg er på barsel?

Det er 2 rigtige gode ting der er sket, men uheldigt samtidigt føler jeg... Jeg mangler sparring til, hvad i andre ville gøre, sige ?

Jeg forstår simpelthen ikke, at man vælger at sætte børn i verden, når man ikke kan forsørge dem? Det er da enormt utrygt?? Din dagpengeret udløber snart - hvad var din plan?? 

Anonym skriver:

Jeg er gravid, ikke som sådan planlagt, men skete det, så skete det.. og det gjorde det...

Jeg er sat til først i februar.

Jeg "har været" ledig i snart 2 år, og min dp-periode udløber til oktober. Jeg har været til jobsamtale forleden, og fik jobbet. Det er virkelig et ønskejob, med gode forhold fuldtid, mm. - dog ligger det 110km væk fra vores bopæl.

Det er et vikariat, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse, som pt. udløber i juni 2017.

Hvis barsel forløber problemfrit kan jeg gå fra 2 måneder før termin. dvs. slut november.

Jeg lider SÅ meget af kvalme, og træthed, og kan næsten ikke fungere i dagligdagen herhjemme (mens jeg er ledig)

Ved 1. graviditet var jeg slet ikke så træt, men fik ligament og bækkensmerter allerede ved 10. uge. Jeg kan nu begynde at mærke ligamentsmerter.....

Jeg er i vildrede, jeg fortalte ikke til jobsamtalen at jeg var gravid! Hvordan skal jeg overhovedet klare det job, når jeg dårligt kan fungere med alm. husting i hverdagen pga. kvalme og træthed? Hvordan tager jobbet det, når jeg fortæller at jeg - som vikar, er gravid? - Ødelægger jeg det for mig selv i fremtiden, og kan jeg skyde en lang hvid pil efter en fastansættelse? Hvis jeg bliver sygemeldt om 1-2måneder - Hva så? Så har jeg reelt kun arbejdet 1-2 måneder det sted og vikariatet udløber mens jeg er på barsel?

Det er 2 rigtige gode ting der er sket, men uheldigt samtidigt føler jeg... Jeg mangler sparring til, hvad i andre ville gøre, sige ?

Vær ærlig! Det kommer man længst med! Sig du lige har opdaget din graviditet! 

Anonym skriver:

Jeg er gravid, ikke som sådan planlagt, men skete det, så skete det.. og det gjorde det...

Jeg er sat til først i februar.

Jeg "har været" ledig i snart 2 år, og min dp-periode udløber til oktober. Jeg har været til jobsamtale forleden, og fik jobbet. Det er virkelig et ønskejob, med gode forhold fuldtid, mm. - dog ligger det 110km væk fra vores bopæl.

Det er et vikariat, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse, som pt. udløber i juni 2017.

Hvis barsel forløber problemfrit kan jeg gå fra 2 måneder før termin. dvs. slut november.

Jeg lider SÅ meget af kvalme, og træthed, og kan næsten ikke fungere i dagligdagen herhjemme (mens jeg er ledig)

Ved 1. graviditet var jeg slet ikke så træt, men fik ligament og bækkensmerter allerede ved 10. uge. Jeg kan nu begynde at mærke ligamentsmerter.....

Jeg er i vildrede, jeg fortalte ikke til jobsamtalen at jeg var gravid! Hvordan skal jeg overhovedet klare det job, når jeg dårligt kan fungere med alm. husting i hverdagen pga. kvalme og træthed? Hvordan tager jobbet det, når jeg fortæller at jeg - som vikar, er gravid? - Ødelægger jeg det for mig selv i fremtiden, og kan jeg skyde en lang hvid pil efter en fastansættelse? Hvis jeg bliver sygemeldt om 1-2måneder - Hva så? Så har jeg reelt kun arbejdet 1-2 måneder det sted og vikariatet udløber mens jeg er på barsel?

Det er 2 rigtige gode ting der er sket, men uheldigt samtidigt føler jeg... Jeg mangler sparring til, hvad i andre ville gøre, sige ?

Jeg var ansat i et vikariat da jeg opdagede jeg var gravid, jeg gik på barsel og mit vikariat løb ud - fastansættelsen som var i udsigt gik til en anden. Så jeg tænker de beholder dig og ansætter en ny når du går fra medmindre du har på skrift at fastansættelsen er din.