Jeg er gravid. Min mand tager det ikke seriøst.

Hvis jeg var dig ville jeg prøve at få mig en snak med faren hvis det er muligt, og når jeg siger det sådan er det fordi at det er min erfaring at de kan være rigtig svære at tale fornuft med nogle gange  men det er jo selvfølgeligt meget forskelligt. 

Hvis i ikke kan finde en løsning sammen så synes jeg du skal gøre op med dig selv om du er klar til at blive mor, og stå alene? 

Jeg er selv alene mor til min datter på 4 år fra et tidligere forhold, som jeg fik da jeg var 23. Det er hårdt! Især hvis man har en far til barnet der kun gør det hele surt for en, i mit tilfælde var det hårdest at kæmpe med faren, men da min datter blev 2 1/2 så begyndte han langsomt at lade være med at chikanere mig. Så det er hårdt ja, Men det kan lade sig gøre, det er hvad man gør det til, man kan enten gøre det til en hård oplevelse eller et udfordrende eventyr, for børn er et eventyr men også en kæmpe udfordring 

Jeg er selv gravid 6+3 i dag, med en ny kæreste, hvilket også var planlagt, og nej vi bor heller ikke sammen. Hvilket jeg kan læse mange herinde synes er ret unansvarligt, jeg synes dog personligt ikke det er det mest uansvarlige  og det kan det heldigvis altid findes en løsning på, hvis man har nok tålmodighed . Men det var faktisk ham der gerne ville have børn sammen til at starte med, Da jeg så blev gravid, var han rigtig glad til at starte med, men efter at have vendt med familie og nærmeste ændrede han fuldstændig syn på det og vendte 180g. Og pludselig vil ha have jeg sku få en abort fordi JEG tog hans ungdom fra ham, og han var pludselig ikke klar alligevel, men jeg nægter en abort, han viste hvad der kunne ske da han legede med, han bad mig smide p pillerne og efter næsten halvandet år gjorde jeg det så, så blev jeg gravid lige med det samme, og pludselig havde han ikke regnet med det ville gå så stærkt osv osv. Så jeg står selv i den situation hvor jeg skal være alene men to børn nu, det utroligt som folk kan ændre sig og vise deres sande farver når det virkelig gælder. Jeg er selv 27, så er lidt ældre end dig, men alder gør ikke en til en bedre mor. 

Håber du finder ud af det! Man kan hvad man vil! Og man vokser med opgaven  

fo82 skriver:

Ehm.... 

Jeg gætter på at han altid har været som han er mht oprydning mv?

så hvad får dig til at tro at det lige ændrer sig?

i har endnu ikke boet sammen - on off kæresteri, og så smider i præventionen for at se hvad der sker? På trods af at manden tydeligvis ikke er voksen nok til opgaven, og du er overbevist om at han ikke er klar?!

jeg lyder nok som en sur gammel mokke, men helt ærligt? Hvad tænker i på? Det er ikke en plastik dukke man kan smide ud når det ikke er sjovt og rosenrødt længere...

virkeligt uovervejet...

hvad har i tænkt jer? 

Er kun fuldstændig enig i dette her !!!

jeg må ærligtalt indrømme du har ikke tænkte den har tanke igennem fra start til slut tror du det er en danse på rose og få et barn er du klar over hvor mange penge de koste og hvor mange bekymre du få omkring få et barn og du få et cirkus resten af dit liv  hvis i går fra hinanden 

Anonym skriver:

Hej skønne damer, evt mænd..

Jeg har et lille problem, som overskriften nok hentyder..

Jeg er 18 år gammel og manden min er 20 år.. Jeg bliver student lige om lidt og manden er færdig uddannet slagter og har et super job.. Vi bor begge to fortsat hjemme.. Vi har kendt hinanden i 2,5 år og været kærester i næsten 2 år..

Nu er jeg blevet gravid.. Planlagt. Vi aftalte at jeg smed p-pillerne også så vi hvad der skete ved det.. Vi har begge altid gerne ville have børn tidligt, men han virker ikke klar til det.

 

Eftersom at vi stadig bor hjemme, så kræver det en stor indsats at finde en lejlighed inden baby kommer til.. Økonomien syntes jeg ikke er dårlig, men vi har begge nogen dumme små lån.. Kæresten har en lidt dyr bil osv.. Jeg har lagt et fornuftigt budget, MEN.. Barselspenge er jo ikke det vildeste.. Så jeg kommer til at have en del mindre en manden.. Han mener at det er fair, at dele de fælles udgifter lige op. Det betyder, at han har 3500,- til sig selv om måneden til sjov og ballade og jeg har kun 200,-. Efter min mening på ingen måde fair.. Han har 10 forskellige krav til en lejlighed og ja jeg er bare glad for at få en.. Han ønsker ikke at tage barsel, hvilket jeg har accepteret, men jeg har dog sat kravet, at jeg vil starte på uddannelse igen Januar 18. Jeg har termin Januar 17. Ikke nok med at han er egoistisk, så er han sidst fødte med en hønemor.. Hun løber efter ham derhjemme med støvsuger og opvaske børster.. Da jeg lærte ham at kende vidste han ikke hvordan man brugte en støvsuger . Vi bor hjemme hos mig og han laver ingenting! Han smider tøjet på gulvet og stiller tallerknerne i vindueskarmen også forventer han bare at nogen kommer og rydder op for ham .. Jeg er ved at blive skør.. Vores forhold har altid været on and OFF og helt ærligt, så ved jeg ikke om vi kan klare et barn.. Eller om han kan.. Han har sagt at han ikke vil have et skilsmisse barn, så hvis vi går fra hinanden, så vil han ikke have noget med det at gøre...

 

Jeg fik i en tidlig alder en abort og jeg gør det aldrig igen.. Jeg bliver helt dårlig ved tanken.. Og kan slet ikke magte at skulle gøre det igen. 

 

Så hvad gør jeg? Kan man vende sådan en mand? Eller kæmper jeg en kamp jeg i forvejen har tabt?

Ja er hvert menneske kan modne og vil modne, det gør tiden, livssituationer, erfaring, oplevelser mm. Din kæreste er "kun" 20 år, har ingen anelse om hvad det betyder at være far, ingen anelse hvad der betyder at være partner, ingen anelse om hvad det betyder at bo uden forældre, ingen anelse hvad det betyder at være voksen. 

I har valgt at starte familie og dermed påtage jer er kæmpe ansvar for I overhovedet har oplevet at have ansvaret for jer selv - det er en kæmpe omstilling I står overfor og jeg tror ikke du skal forvente din kæreste kan vide hvad det betyder at være far før han bliver det, ligesom du også kun kan gisne om hvad det betyder at blive mor, hvad der betyder at I to skal få en familie og et hjem til at fungere. Bare det du taler om egne penge og egen tid når I skal stå med en baby og være forældre viser du også kun gætter. 

Men nu har I truffet valget og med mindre du skynder dig at få en abort, så er der ting der skal på plads: skal I sammen skabe familien eller skal du skabe den alene med en weekend far, går han ind og er far til barnet vælger han det ikke fra hvis I hår fra hinanden, han forpligter sig for hele livet osv. Og du alene skal bestemme dig for om I kan klare opgaven, for hvis ikke så er en abort måske skidt men den er måske bedre for det lille væsen I skal byde velkommen