Det lyder virkelig hyggeligt og jeg kan godt forstå, at du er glad.
Men jeg må desværre gengive det de fleste andre siger og det er, at jeg synes, du skal passe på med at hoppe i med begge ben med det samme, når din kæreste behandler dig sådan. Det er ikke i orden at han snakker til dig på den måde og kommer med de udmeldinger - om han så gør det godt igen eller ej. Sådan noget skal slet ikke siges i første omgang. Jeg ved godt, at man nogen gange kan få sagt noget i kampens hede og ja, selvfølgelig kan man godt blive trætte og frustrerede på hinanden - men jeg synes de ting han sagde til dig er langt over stregen.
Jeg anklager ikke din kæreste for noget eller siger jeres forhold er usundt eller dårligt, men det er desværre et meget velkendt mønster i dysfunktionelle forholde eller ved uvenlige partnere, at de altid gør det godt igen efter de har lavet noget rigtigt lort - men en ny episode vil altid troppe op igen og så vil den spiral bare gentage sig.
Ingen parforhold er perfekte og alle bliver jo sure engang imellem, men sådan noget siger man ikke til sin partner. Det er dybt ufølsomt og bare ikke i orden. Hvis noget lignende gentager sig hvor han svinger sådanne bemærkninger ud, så ville jeg tænke mig godt om, hvis jeg var dig.
Han skal ikke tro at han kan sige så usle ting til dig, så længe han bare lige gør en fin gestus efterfølgende. Han skal have at vide, at sådan spiller klaveret bare ikke når man er to voksne mennesker (aka sådan noget siger man ikke til hinanden) og det er lige meget hvor godt man gør det bagefter. Alle laver fejl, men sådanne kommentarer er uacceptable og nedværdigende.
Anmeld
Citér