Min datter på 21 var til GU hos sin nye læge. Lægen spurgte til, om hun nogensinde havde fået en abort, og hun svarede, at hun for to år siden havde fået en medicinsk abort. Uden at spørge til, hvordan hun havde det med sit valg dengang, sagde lægen:"Tænk engang - du kunne have haft sådan en sød lille toårig nu!"
Min datter er helt afklaret med, at hun traf den rigtige beslutning dengang, men er det ikke en meget upassende bemærkning? Senere spurgte hun mere ind til det og vendte tilbage til, at det måtte være underligt at vide, at hun kunne være mor til en dejlig unge nu.
Min datter ønsker at skifte læge nu, hvad jeg godt forstår. Men bør hun ikke på en eller anden måde lade lægen vide, at det var ubehageligt og grænseoverskridende at blive mødt med sådanne bemærkninger? Tænk, hvis hun havde været ulykkelig og fortrudt sit valg dengang. Det ville da være at hælde salt i såret.
Anmeld
Citér