Hjælp - frustreret, vred og ked af det

Min datter er tre og et halvt, og "babyen" i huset, hun slipper afsted med en del bare ved at smile og fjolle og hun ved det godt Og hun forstår heller ikke lige alt man siger til hende, jeg kan ihvertfald godt sige en 5-6 gange at der ikke skal hoppes i sofaen uden hun tar det alvorligt. Men 5 min timeout i køkkenet virker helt vildt godt. Hun bliver sur og synes jeg er dum men det er som regl gået væk efter de 5 min og så hopper hun ikke i sofaen mere den dag. Måske det virker på dit barn også? 

Anonym skriver:

Jeg vil lige 'advare' dig mod at bruge fjernelse af legetøj som straf. Min søn havde en stedmor da han var 6, som også brugte den form for straf, og den dag i dag har han stadig svært ved at dele sit legetøj. 

Det er heldigvis ikke et problem endnu 

FruStolpe skriver:

 Jeg tror skisma at jeg så har 2 drenge i forklædning... 

For der er da ingen af mine pige som bare sætter sig pænt på bænken uden lige at være løbet,  hoppet og kravlet over bordet.... 

Nå spøg til side, sådan er børn og det er vist noget vi alle skal slås" med i kortere eller længere tid 

Det var også skitseret helt firkantet op For ja, piger er da også sådan, men Boys Will be Boys

Valle81 skriver:

Det var også skitseret helt firkantet op For ja, piger er da også sådan, men Boys Will be Boys

Og jeg kan så fortælle jeg har en dreng der ville sætte sig ved bordet på bænken og pænt vente - så ja der er noget om det med drenge og piger, men jeg kan love dig for det er hårdt at være en dreng og ikke leve op til de forventninger om drenge er jo drenge. For lige så meget som man forsøger at putte dem ind i pigekassen hvor de sætter sig på bænken, hvis de så gør det uden irettesættelse men bare af sig selv så problematiseres det.... Så drenge er bare aldrig som de skal være 

nå men til ts det handler om at blive ved med at sige nej. Og lige nu er det bare super sjovt at han kan "styre" jeg: jeg gør det mor siger nej ha ha ha.... Alle mine har været der og det stopper igen.

Valle81 skriver:

Velkommen til det at værmor til en dreng.

 

Har to styks og har også en pige. Drenge et bare vilde og sindssygt lystbetonede og udforskende.

 

Hvis en pige kommer til en borde-bænkesæt, så sætter hun sig oftest pænt på bænken . Drenge vil løbe hen af bænken og gerne over bordet osv.

Ikke dermed sagt, at jeg synes, at det er i orden, men mine drenge vil gerne opføre sig pænt og ordentligt, men alt i deres krop sind og nutur gør det modsatte. De er i dag 5 og 6 år og de har det stadig hårdt og vi skal stadig sige tingene maaaaange gange og trods det styrer deres indre dem i voldsom grad.

 

Det var da den vildeste generalisering jeg længe har hørt  jeg har to drenge og ingen af dem har problemer med at forstå reglerne eller handle mod deres lyster. Piger kan være nøjagtig ligeså slemme eller det modsatte. Det handler ikke om køn, men om opdragelse 

Han er for lille til at forstå irettesættelser og forklaringer. Hvad gør han der er så slemt at du må råbe?

du må fortælle ham hvad han må, du må aflede og i bund og grund huske på at han endnu ikke er særlig stor. Han er for lille til at forstå at handlinger har konsekvenser, han er for lille til at kunne sætte sig ind i andres følelser. 

Når han slår, må du sige Nej og så hjælpe ham med hvad han ellers kan gøre (hvad der nu er årsag til at han slog i den konkrete situation)