Fundet ud af jeg er gravid og er ung

Hej  

Skriver udelukkende som anonym herinde, da jeg har mange veninder herinde.

Jeg har lige fundet ud af, jeg er gravid. Min kæreste er 25. Jeg er selv 20 (bliver 21 om 2 måneder). Jeg er simpelthen så nervøs for, mine forældre ville synes jeg er for ung til børn. Min kæreste og jeg har snakket om børn længe og har endelig fået opfyldt ønsket. Vi bor lige pt. I en ungdomsbolig og er begge studerende. Dog får vi noget nyt om ikke så længe. Er det virkelig så slemt at vi er "så" unge? Min mor var selv 22 da hun fik mig... Er simpelthen så nervøs lige nu..

Hvis man føler man er klar og kan sætte et andet menneskes behov før sine egne, så betyder alderen ikke noget 

Liv_86 skriver:

Hvis man føler man er klar og kan sætte et andet menneskes behov før sine egne, så betyder alderen ikke noget 

Vi er begge to klar! Men min mor har den holdning, at uddannelse osv. Skal være på plads inden man sætter børn til verden (komisk nok, eftersom hun ikke selv havde det i sin tid). Det gør mig bare ked af det, for er nervøs for, hvad de ville sige til det..

Anonym skriver:

Hej  

Skriver udelukkende som anonym herinde, da jeg har mange veninder herinde.

Jeg har lige fundet ud af, jeg er gravid. Min kæreste er 25. Jeg er selv 20 (bliver 21 om 2 måneder). Jeg er simpelthen så nervøs for, mine forældre ville synes jeg er for ung til børn. Min kæreste og jeg har snakket om børn længe og har endelig fået opfyldt ønsket. Vi bor lige pt. I en ungdomsbolig og er begge studerende. Dog får vi noget nyt om ikke så længe. Er det virkelig så slemt at vi er "så" unge? Min mor var selv 22 da hun fik mig... Er simpelthen så nervøs lige nu..

Jeg kan godt forstå din mor, for i bund og grund er det det sikreste for både mor og barn, at rammerne er i orden. Men det lyder som om af din kæreste og dig har styr på jeres tilværelse og er godt i gang med studierne, og det kan være en stor fordel at studere mens man har små børn, fordi man er somregel meget mere fleksibel og har bedte tid til børnene. Jeg ville pakke nervøsiteten væk så godt du kan, og selvsikkert fortælle din mor hvordan det hænger sammen så hun ved at hun kan føle sig tryg og at i er glade og er i lykkelige omstændigheder. Men husk at din mor kun vil dig det bedste. Det finder du ud af når du har født dit barn, så forstår man nogle gange sine forældre lidt bedre :-)

Anonym skriver:

Hej  

Skriver udelukkende som anonym herinde, da jeg har mange veninder herinde.

Jeg har lige fundet ud af, jeg er gravid. Min kæreste er 25. Jeg er selv 20 (bliver 21 om 2 måneder). Jeg er simpelthen så nervøs for, mine forældre ville synes jeg er for ung til børn. Min kæreste og jeg har snakket om børn længe og har endelig fået opfyldt ønsket. Vi bor lige pt. I en ungdomsbolig og er begge studerende. Dog får vi noget nyt om ikke så længe. Er det virkelig så slemt at vi er "så" unge? Min mor var selv 22 da hun fik mig... Er simpelthen så nervøs lige nu..

Jeg var lige blevet 21 da jeg blev gravid med den første. Var også under uddannelse der som sygeplejerkse.. Jeg har klaret det ganske fint efter min mening og har aldrig fortrudt. Boede så i hus med faren til vores datter som havde uddannelse og fast arbejde med god indtjening, så var ikke noget problem at jeg kun havde en SU. Nu er jeg 26 i morgen og venter nr. 2 er så færdiguddannet nu og bor stadig med faren. 

Men så længe i har råd og bolig og føler jer klar, så ser jeg det ikke som et problem at du ikke er ældre. Du er jo ikke ung ung som en på 17-18 år

Anonym skriver:

Hej  

Skriver udelukkende som anonym herinde, da jeg har mange veninder herinde.

Jeg har lige fundet ud af, jeg er gravid. Min kæreste er 25. Jeg er selv 20 (bliver 21 om 2 måneder). Jeg er simpelthen så nervøs for, mine forældre ville synes jeg er for ung til børn. Min kæreste og jeg har snakket om børn længe og har endelig fået opfyldt ønsket. Vi bor lige pt. I en ungdomsbolig og er begge studerende. Dog får vi noget nyt om ikke så længe. Er det virkelig så slemt at vi er "så" unge? Min mor var selv 22 da hun fik mig... Er simpelthen så nervøs lige nu..

Det skal lige siges at min mors reaktion var rigtig træls. Hun blev faktisk halv sur og sagde jeg forhåbentlig skulle ha en abort fordi jeg ikke havde taget min uddannelse færdig og bla bla. Hun var bange for jeg ikke fik mig en uddannelse, ikke fik arbejde mm. 

Da min mor fik det hele bearbejdet undskyldede hun mange gange og sagde at hun jo kendte mig godtnok til at jeg ville få min uddannelse. Og ja, rigtigt nok, for 2 år siden i en alder af 24 år blev jeg færdig uddannet sygeplejeske med et super gennemsnit og fik arbejde lige efter  

Anonym skriver:

Hej  

Skriver udelukkende som anonym herinde, da jeg har mange veninder herinde.

Jeg har lige fundet ud af, jeg er gravid. Min kæreste er 25. Jeg er selv 20 (bliver 21 om 2 måneder). Jeg er simpelthen så nervøs for, mine forældre ville synes jeg er for ung til børn. Min kæreste og jeg har snakket om børn længe og har endelig fået opfyldt ønsket. Vi bor lige pt. I en ungdomsbolig og er begge studerende. Dog får vi noget nyt om ikke så længe. Er det virkelig så slemt at vi er "så" unge? Min mor var selv 22 da hun fik mig... Er simpelthen så nervøs lige nu..

Tja jeg var lige blevet 19 år da jeg stod med en positiv test. Nu er jeg 21 og har en skøn datter der bliver 2 år lige om lidt.

Min familie syntes uden tvivl at jeg var for ung til at blive mor. I det hele taget var det ikke rigtig nogen ønske situation jeg stod i. - Havde været sammen med faren i ca 1 år, og var blevet gravid på trods af p-piller. Vi boede ikke sammen og han ville helst ikke have barnet. 
Jeg fortalte det til min mor som noget af det første, og selvom hun syntes en abort ville være det rigtige, så støttede hun mig gennem processen med at traffe et valg. (Vi fik sammen med møde i mødrehjælpen, hvor vi fik sagt for og imod, og fik snakket om mine muligheder). Da resten af familien fik det at vide (efter jeg havde besluttet at gennemføre graviditeten), gjorde særligt min mormor og morfar meget ud af at fortælle mig jeg var ved at begå mit livs fejltagelse. Det var rigtig hårdt, og der gik faktisk længe før de accepterede at det altså var sådan det blev. Men alle blev dybt forelskede da først hun var født, og hun er højt elsket af hele familien i dag. - Også far. 

Jeg absolut ELSKER mit liv som mor, min datter er det bedste der nogensinde er sket for mig! Men jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke har været (og er) hårdt! Min uddannelse er blevet skubbet 2 år, og hold op hvor jeg synes det er hårdt at skulle læse og lave lektier med et lille barn ved siden af. Og da hun som spæd ind i mellem skreg 5 timer i streg sad jeg seriøst og overvejede hvad fanden det var jeg havde rodet mig ud i. Men jeg ville ikke gøre det om hvor alt i verden. Heldigvis har min mor støttet og hjulpet mig utroligt meget, og gør det stadig. 

I din situation, når både du og din kæreste ønsker barnet, bor sammen og (om lidt) bor et sted hvor I kan have barnet, så ville jeg ikke tøve med at gennemføre graviditeten. Dine (jeres) forældre skal nok ændre mening når bebs kommer til verden, hvis ikke før.

Hvis du har nogen spørgsmål eller noget skal du være velkommen til at skrive en pb, hvis det er

Anonym skriver:

Hej  

Skriver udelukkende som anonym herinde, da jeg har mange veninder herinde.

Jeg har lige fundet ud af, jeg er gravid. Min kæreste er 25. Jeg er selv 20 (bliver 21 om 2 måneder). Jeg er simpelthen så nervøs for, mine forældre ville synes jeg er for ung til børn. Min kæreste og jeg har snakket om børn længe og har endelig fået opfyldt ønsket. Vi bor lige pt. I en ungdomsbolig og er begge studerende. Dog får vi noget nyt om ikke så længe. Er det virkelig så slemt at vi er "så" unge? Min mor var selv 22 da hun fik mig... Er simpelthen så nervøs lige nu..

da jeg blev gravid med min søn var jeg 18, men uden uddannelse, og min kæreste var 26 og i gang med uddannelse. Vi boede på det tidspunkt i en 1 vær. lejlighed, så da min far hørte at jeg var gravid sagde han direkte "hvordan vil du tage vare på et lille barn, når du ikke engang kan tage vare på dig selv?"

det gjorde rigtig ondt at få den kommentar, men nu er min søn 8 og ham og min far elsker hinanden...

Hvor er det simpelthen bare rart at se, at jeg ikke er alene og dejligt at det hele er endt godt for jer! Tror bare, jeg skal tage det stille og roligt. Uddannelse kan man altid få. Man bliver aldrig for gammel til at studere. Tværtimod. Jeg går i klasse med en på 30 (går på HF, bagefter skal jeg læse til sygeplejerske). Hun fik selv barn da hun var 21, og hun klarer det sgu bedre end alle os andre i klassen.  I reddede lige mit humør altså. Skønne kvinder 

Anonym skriver:

Hvor er det simpelthen bare rart at se, at jeg ikke er alene og dejligt at det hele er endt godt for jer! Tror bare, jeg skal tage det stille og roligt. Uddannelse kan man altid få. Man bliver aldrig for gammel til at studere. Tværtimod. Jeg går i klasse med en på 30 (går på HF, bagefter skal jeg læse til sygeplejerske). Hun fik selv barn da hun var 21, og hun klarer det sgu bedre end alle os andre i klassen.  I reddede lige mit humør altså. Skønne kvinder 

Præcis, uddannelsen kan du altid få! Jeg går også på hf (enkeltfag) og har gået i klasse med en på 63. - Hun startede som 58-årig med at tage 9. klasse. Synes jeg altså er sejt!

Som sagt blev min uddannelse skubbet 2 år. - Blev sygemelt 3 mdr før jeg var færdig med hf, og var nødt til at tage en masse fag helt om. Nu har jeg et år tilbage på HF, og så 4 år på lærerseminariet. Så jeg bliver færdig som 26-årig (hvis da ikke der kommer en barsel mere ind imellem ). Det er lidt ældre end oprindeligt planlagt, men det gør jo ikke noget.