Svigermor tager vores ting

Anonym skriver:

1. Det gør jeg ikke altid, de er ofte ovre hvor jeg ikke er hjemme, de går jo også ofte ud at ryge og går ikke rundt og overvåger svigerne, har ærligt ikke mulighed for det. Har prøvet at bede på både pæn og meget bestemt måde at de skal lade vores ting være. På nogle punkter skulle jeg nok bare ud med mine frustrationer.

Hvad siger din mand til det? 

Altså selvom jeg ikke forstår problemet. Så forstår jeg udemærket frustrationen når du allerede har bedt dem pænt men bestemt om at lade være. Det er jo bare respektløst og egentlig også tyveri. 

PUHK skriver:

Jeg synes heller ikke principielt, at du burde komme det i kasser - det var blot et praktisk løsningsforslag på dit problem.

Hvis nogen kom og tog mine ting uden at spørge - uanset om de muligvis skulle smides ud på et tidspunkt - så ville jeg pænt bede dem om at lade være. Hvis de derefter prøvede at decideret stjæle mine ting (for det er jo tyveri), så havde jeg taget tingene tilbage og smidt dem ud af mit hjem.

Tak, har bare prøvet en del, uden held, og bare et frustrations moment da jeg et sted ikke ønsker at skabe splid i familien eller problemer for min mand. Svigerne er oppe i årene så de er lidt af den gamle skole hvad angår ting og udsmid, men irriterende pludselig at finde ens ting i deres hjem, bla når det er noget man enten har opbevaret eller feks defekte ting. Blev også irriteret over det med puderne at hun ville have knapperne. Smider jeg ting ud, tager jeg de ting som er gode og genbruger. Sparer nogle penge i længden

Diosa85 skriver:

Hvad siger din mand til det? 

Altså selvom jeg ikke forstår problemet. Så forstår jeg udemærket frustrationen når du allerede har bedt dem pænt men bestemt om at lade være. Det er jo bare respektløst og egentlig også tyveri. 

Han har også forsøgt uden held. 

Anonym skriver:

Tak, har bare prøvet en del, uden held, og bare et frustrations moment da jeg et sted ikke ønsker at skabe splid i familien eller problemer for min mand. Svigerne er oppe i årene så de er lidt af den gamle skole hvad angår ting og udsmid, men irriterende pludselig at finde ens ting i deres hjem, bla når det er noget man enten har opbevaret eller feks defekte ting. Blev også irriteret over det med puderne at hun ville have knapperne. Smider jeg ting ud, tager jeg de ting som er gode og genbruger. Sparer nogle penge i længden

Jeg kan også godt forstå, at du ikke ønsker at skabe drama og splid. Men for mig ville det simpelthen være årsag til, at jeg blev indebrændt, hvis folk gentagne gange ikke respekterede mig, mit hjem og mine ejendele. Så jeg ville sige noget ala dette næste gang:

"Hov, Gertrud - nu er du vist kommet til at tage mit pudevår, selvom jeg har bedt dig om at lade være. Den snupper jeg da lige tilbage igen."

Og så ville jeg tage pudevåret (eller hvad det drejer sig om). Jeg ville sige det direkte men blot som en konstatering (altså uden følelser), og jeg ville ikke give hende muligheden for at svare/køre den op/blive emotionel. Hvis hun svarer igen, så fortsæt med at snakke roligt men bestemt, og lad hende for Guds skyld aldrig slippe afsted med at have taget dine ting.

Basically tænker jeg, at det er det samme som at opdrage en tumling; det kræver konsekvens og et lidt længere tidsperspektiv.

PUHK skriver:

Jeg kan også godt forstå, at du ikke ønsker at skabe drama og splid. Men for mig ville det simpelthen være årsag til, at jeg blev indebrændt, hvis folk gentagne gange ikke respekterede mig, mit hjem og mine ejendele. Så jeg ville sige noget ala dette næste gang:

"Hov, Gertrud - nu er du vist kommet til at tage mit pudevår, selvom jeg har bedt dig om at lade være. Den snupper jeg da lige tilbage igen."

Og så ville jeg tage pudevåret (eller hvad det drejer sig om). Jeg ville sige det direkte men blot som en konstatering (altså uden følelser), og jeg ville ikke give hende muligheden for at svare/køre den op/blive emotionel. Hvis hun svarer igen, så fortsæt med at snakke roligt men bestemt, og lad hende for Guds skyld aldrig slippe afsted med at have taget dine ting.

Basically tænker jeg, at det er det samme som at opdrage en tumling; det kræver konsekvens og et lidt længere tidsperspektiv.

Rigtig god ide 

ide til hvordan jeg gør, i de tilfælde  hvor jeg først opdager det når tingene er i deres hjem? Bla når jeg skal tage stilling til ting hun har taget eller ser nogle af vores ting pludselig er i deres hjem 

Rigtig god ide 

ide til hvordan jeg gør, i de tilfælde  hvor jeg først opdager det når tingene er i deres hjem? Bla når jeg skal tage stilling til ting hun har taget eller ser nogle af vores ting pludselig er i deres hjem 

Jamen der ville jeg netop sige det, jeg forslog i det sidste indlæg. Hov - du har taget min ting - nu tager jeg den lige tilbage.

Det har krævet øvelse for sådan én som mig at sige tingene ligeud og uden følelser eller skam, fordi jeg synes, det er pinligt og ubehageligt. Og når jeg endelig har haft udtrykt min mening, så er jeg gået i forsvarsposition fra start, og dermed har det lydt meget mere aggressivt end det burde, og således har det eskaleret en mulig konflikt. Måske "lider" du af den samme mentalitet? Jeg synes stadig, det kan være pinligt i forskellige situationer, og jeg fejler stadig tit i min kommunikation, men jeg prøver at forberede mig og tænke igennem helt nøgternt, hvad det egentlig er, jeg gerne vil sige, og hvorfor det nu skulle være så slemt. I dit tilfælde er det jo helt fair at sige "jeg vil ikke have, at du tager mine ting, fordi jeg ville sælge det/reparere det/give det væk".

Ved ikke at gøre det til et stort "issue", så signalerer du også, at du naturligvis er i din gode ret til at gøre, som du gør, og det kan have en afvæbnende effekt på din "modstander".

PUHK skriver:

Jamen der ville jeg netop sige det, jeg forslog i det sidste indlæg. Hov - du har taget min ting - nu tager jeg den lige tilbage.

Det har krævet øvelse for sådan én som mig at sige tingene ligeud og uden følelser eller skam, fordi jeg synes, det er pinligt og ubehageligt. Og når jeg endelig har haft udtrykt min mening, så er jeg gået i forsvarsposition fra start, og dermed har det lydt meget mere aggressivt end det burde, og således har det eskaleret en mulig konflikt. Måske "lider" du af den samme mentalitet? Jeg synes stadig, det kan være pinligt i forskellige situationer, og jeg fejler stadig tit i min kommunikation, men jeg prøver at forberede mig og tænke igennem helt nøgternt, hvad det egentlig er, jeg gerne vil sige, og hvorfor det nu skulle være så slemt. I dit tilfælde er det jo helt fair at sige "jeg vil ikke have, at du tager mine ting, fordi jeg ville sælge det/reparere det/give det væk".

Ved ikke at gøre det til et stort "issue", så signalerer du også, at du naturligvis er i din gode ret til at gøre, som du gør, og det kan have en afvæbnende effekt på din "modstander".

Mange tak for din hjælp, kan helt sikkert bruge det, og vil snakke med manden så vi er to om det og kan bakke hinanden op hvis det bliver nødvendigt. Tak for at du ville forklare yderligere  

Anonym skriver:

Mange tak for din hjælp, kan helt sikkert bruge det, og vil snakke med manden så vi er to om det og kan bakke hinanden op hvis det bliver nødvendigt. Tak for at du ville forklare yderligere  

Det var da så lidt. Jo mere jeg tænker over det, des mere absurd lyder det. Jeg håber, du (I - god idé at få din mand med i det) får held til at opdrage på tumlingen ;-)

PUHK skriver:

Det var da så lidt. Jo mere jeg tænker over det, des mere absurd lyder det. Jeg håber, du (I - god idé at få din mand med i det) får held til at opdrage på tumlingen ;-)

Tak  

Jeg kan virkelig godt forstå du er irriteret over hun roder. Dermed sagt hvis det er ting der fungere fint du alligevel ville have smidt ud, så lad hende beholde lortet. 

Men hvis det er ting du havde tænkt dig at bruge tag det igen