Ønsker ikke beholde barnet

loop skriver:

Hvor gammel er han da, siden han føler han vil miste sin ungdom?

Han er 24 (snart 25) og jeg er 27

Det der ville jeg slet ikke bruge min tid på. Jeg tror jeg havde valgt en abort, men samtidig havde jeg også afsluttet forholdet. Alene ud fra den grund at jeg vil kunne regne med det min partner siger. Så hvis han siger han ønsker sig barn, så ændrer man ikke bare lige mening når graviditeten er en realitet. Derudover har jeg det lidt spidst med at man ikke kan stå ved sine beslutninger. Og så let blandt lade sig påvirke af andres meninger - misforstå mig ikke man skal også kunne lytte til andre. Jeg synes det virker ustabilt, og det ville jeg ikke være med til. Jeg havde sagt farvel og tak, men det kan også virke voldsomt, men sådan noget ville jeg slet ikke være i. Håber i finder en god løsning.

Anonym skriver:

Han er 24 (snart 25) og jeg er 27

Han er vist bare fuld af dårlige undskyldninger, og så lyder han meget umoden siden han lader sig påvirke så meget af andres meninger.

Jeg ville ikke kunne være i et forhold med sådan en. Jeg ville tromle ham ned hurtigt, og så synes jeg det er usexet når en mand er usikker på sig selv.

Det der ville jeg slet ikke bruge min tid på. Jeg tror jeg havde valgt en abort, men samtidig havde jeg også afsluttet forholdet. Alene ud fra den grund at jeg vil kunne regne med det min partner siger. Så hvis han siger han ønsker sig barn, så ændrer man ikke bare lige mening når graviditeten er en realitet. Derudover har jeg det lidt spidst med at man ikke kan stå ved sine beslutninger. Og så let blandt lade sig påvirke af andres meninger - misforstå mig ikke man skal også kunne lytte til andre. Jeg synes det virker ustabilt, og det ville jeg ikke være med til. Jeg havde sagt farvel og tak, men det kan også virke voldsomt, men sådan noget ville jeg slet ikke være i. Håber i finder en god løsning.

Har det også svært ved man er så let påvirkelig, især da jeg ikke selv er, man kan ikke forvente at alle omkring en altid vil stå med klappende hænder, uanset hvad det drejer sig om vil der altid være nogle der vil tale for og imod, så kan sagtes forstå din tanke gang, abort er bare virkelig ikke det jeg ønsker så er begyndt at indstille mig på tanken om at være alene men håbe på det bedste. Jeg har efter de svar jeg har fået herinde fra valgt at sætte mig ned og skrive ham et brev til ham om hvordan jeg føler det og hvorfor, så håber jeg kun på det bedste derfra 

Anonym skriver:

Har det også svært ved man er så let påvirkelig, især da jeg ikke selv er, man kan ikke forvente at alle omkring en altid vil stå med klappende hænder, uanset hvad det drejer sig om vil der altid være nogle der vil tale for og imod, så kan sagtes forstå din tanke gang, abort er bare virkelig ikke det jeg ønsker så er begyndt at indstille mig på tanken om at være alene men håbe på det bedste. Jeg har efter de svar jeg har fået herinde fra valgt at sætte mig ned og skrive ham et brev til ham om hvordan jeg føler det og hvorfor, så håber jeg kun på det bedste derfra 

Jeg ved godt at abort er en uhyggelig svær beslutning. Men du skal tænke alt igennem, ikke kun dine egne følelser om det, men også det barn der kommer til verdenen. Jeg ville frygte at han ville svinge for meget i forhold til barnet. Vil han være far eller ej? Altså hvor vigtig er hans ungdom/ting han vil i forhold til det han skal være der for barnet. 

Altså kan han ikke bare have fået kolde fødder ? Og være gået lidt i panik. Måske han bare skal have lidt tid til at sluge den.

Er det ikke tilfældet synes jeg du skal overveje meget nøje om han er en mand du vil være lænket til i en eller anden grad de næste 18 år som minimum. Fordi sådan er det bare som forældre om i er sammen eller ej. I skal blive enig om mage ting de næste 18 år. Nok siger han nu at han ikke vil have barnet. Men jeg tænker da nok at han kommer til at være en el af barnets liv når først det er født. Det sker trods alt at de skifter mening når først barnet er født. Og så hænger du på ham.