Ønsker ikke beholde barnet

Hej skønne damer. 

Jeg står i den situation at jeg er gravid, men min kæreste ønsker ikke at beholde barnet. Han har dog sagt at han vil være der for os hvis jeg vælger at beholde det men han ikke ønsker jeg gør.

Jeg har i forvejen en datter på 4 år fra tidligere forhold, ( som endte pga vold )

Nå men det hele startede sidste måned da jeg fandt ud af jeg var gravid, hvilket både min kæreste og jeg blev rigtig glade for, lige indtil han havde vendt den med hans forældre og nærmeste, så ændrede han fuldstændig mening og så kun forhindringer og ulemper ved det hele. Han var ellers så glad og har længe sagt han ønskede børn med mig osv (derfor har vi ikke brugt beskyttelse) Det endte desværre i en SA i uge 5 d. 29 april. Han var virkelig forstående og omsorgsfuld, og sagde han var rigtig ked af vi havde mistet barnet selvom han godt ved at han ikke gjorde det nemt for mig og at han skulle have lyttet til hans egen mavefornemmelse istedet for at lade sig så let manipulere af folks "gode" råd.

Jeg er så blevet gravid igen allerede 14 dage efter min SA, og jeg er overdrevet LYKKELIG, eller det var jeg hvertfald indtil jeg fortalte ham det. Der kom ikke så meget som et lille smil frem på hans læber da jeg fortalte det og jeg blev extrem ked af det. Troede vitterligt han ønskede det barn ligeså meget jeg gør, det var ham der startede med at bringe børn på banen i første omgang og vi har derfor ikke beskyttet os fordi vi netop prøvede at få børn, efter den Spontane abort sagde jeg til ham jeg synes vi skulle bruge Kondom, men det ville han ikke, velvidende om hvad der ku ske! Så tænkte selvfølgelig at han et eller andet sted trods chokket og folks "bekymringer" og negative bemærkninger omkring det, stadig ønskede at bringe et barn til verden sammen.

Jeg er stadig rigtig glad men selvfølgelig gør det mig ked af det at han ikke ønsker barnet.

Jeg har virkelig IKKE lyst til at få en abort! Bare tanken synes jeg er helt tragisk.

Han står med den tankegang at hans liv nu er ovre og uanset hvad jeg fortæller ud fra egne erfaringer med min datter, så siger han jeg prøver at overtale ham til at få barnet, hvilket jeg på ingen måde gør, fortæller blot hvordan jeg oplever det. Han siger at alle siger (hans nærmeste) vores odds er imod os osv. Og det er dømt til at gå galt og at vores barn vil ende med at blive dele barn osv. Ja folk har bogstavligtalt malet fanden på væggen for ham.

er det egoistisk af mig at beholde barnet?? Synes jeg har prøvet at sige al verdens ting til ham for at få ham til at forstå at man ikke er i fangeskab bare fordi man har et barn. Det er hvad man gør det til, så det op til en selv om man vil gøre det til et berigende og lærigt eventyr eller en sur forhindring. Hvad skal jeg dog gøre?

Anonym skriver:

Hej skønne damer. 

Jeg står i den situation at jeg er gravid, men min kæreste ønsker ikke at beholde barnet. Han har dog sagt at han vil være der for os hvis jeg vælger at beholde det men han ikke ønsker jeg gør.

Jeg har i forvejen en datter på 4 år fra tidligere forhold, ( som endte pga vold )

Nå men det hele startede sidste måned da jeg fandt ud af jeg var gravid, hvilket både min kæreste og jeg blev rigtig glade for, lige indtil han havde vendt den med hans forældre og nærmeste, så ændrede han fuldstændig mening og så kun forhindringer og ulemper ved det hele. Han var ellers så glad og har længe sagt han ønskede børn med mig osv (derfor har vi ikke brugt beskyttelse) Det endte desværre i en SA i uge 5 d. 29 april. Han var virkelig forstående og omsorgsfuld, og sagde han var rigtig ked af vi havde mistet barnet selvom han godt ved at han ikke gjorde det nemt for mig og at han skulle have lyttet til hans egen mavefornemmelse istedet for at lade sig så let manipulere af folks "gode" råd.

Jeg er så blevet gravid igen allerede 14 dage efter min SA, og jeg er overdrevet LYKKELIG, eller det var jeg hvertfald indtil jeg fortalte ham det. Der kom ikke så meget som et lille smil frem på hans læber da jeg fortalte det og jeg blev extrem ked af det. Troede vitterligt han ønskede det barn ligeså meget jeg, det var ham der startede med at bringe børn på banen i første omgang og vi har derfor ikke beskyttet os fordi vi netop prøvede at få børn, efter den Spontane abort sagde jeg til ham vi skulle bruge Kondom, men det ville han ikke, velvidende om hvad der ku ske! Så tænkte selvfølgelig at han et eller andet sted trods chokket og folks "bekymringer" og negative bemærkninger omkring det at han stadig ønskede at bringe er barn til verden sammen.

Jeg er stadig rigtig glad men selvfølgelig gør det mig ked af det at han ikke ønsker barnet.

Jeg har virkelig IKKE lyst til at få en abort! Bare tanken synes jeg er helt tragisk.

Han står med den tankegang at hans liv nu er over og uanset hvad jeg fortæller ud fra egne erfaringer med min datter, så siger han jeg prøver at overtale ham til at få barnet, og at alle siger vores odds er imod os osv. Og det er dømt til at gå galt og at vores barn vil ende med at blive dele barn osv. Ja folk har bogstavligste malet fanden på væggen for ham.

er det egoistisk af mig at beholde barnet?? Synes jeg har prøvet at sige al verdens ting til ham for at få ham til at forstå at man ikke er i fangeskab bare fordi man har et barn. Det er hvad man gør det til, så det op til en selv om man vil gøre det til et berigende og lærigt eventyr eller en sur forhindring. Hvad skal jeg dog gøre?

 

 

Det lyder som om at i ikke har sat jer ned og kigget hinanden i øjnene, og er blevet enige om at forsøge at blive forældre sammen. Måske har i misforstået hinanden, men det lyder da godt nok mærkeligt, hvis han ikke ønsker barnet, og samtidigt heller ikke ville bruge beskyttelse. Jeg havde krævet at han brugte beskyttelse eller beskyttet mig selv allerede efter den SA oplevede, da han fortalte dig, at han ikke var klar. Ærlig talt ville jeg ikke have børn med en mand, som ændrede mening som vinden blæser ang sådanne store ting som børn er. Men nu er sket sket, og i må sætte jer ned og virkelig tale det igennem. Hælder nu nok mest til en abort udfra den beskrivelse vi får af ham og jeres forhold. Det lyder ikke så stabilt. Mange

Ud fra det du skriver synes jeg overhovedet ikk du skal få en abort!.. Han har selv været ved med til at lave barnet, fravalgt beskyttelse og selv sagt at han gerne vil have et barn.... 

Det lyder til at han er blevet bange efter hvad alle andre har fortalt ham.... 

Spørgsmålet er så om han vil være far i et forhold eller ej... Og selvfølgelig om du vil være enlig mor eller ej....

Anonym skriver:

Hej skønne damer. 

Jeg står i den situation at jeg er gravid, men min kæreste ønsker ikke at beholde barnet. Han har dog sagt at han vil være der for os hvis jeg vælger at beholde det men han ikke ønsker jeg gør.

Jeg har i forvejen en datter på 4 år fra tidligere forhold, ( som endte pga vold )

Nå men det hele startede sidste måned da jeg fandt ud af jeg var gravid, hvilket både min kæreste og jeg blev rigtig glade for, lige indtil han havde vendt den med hans forældre og nærmeste, så ændrede han fuldstændig mening og så kun forhindringer og ulemper ved det hele. Han var ellers så glad og har længe sagt han ønskede børn med mig osv (derfor har vi ikke brugt beskyttelse) Det endte desværre i en SA i uge 5 d. 29 april. Han var virkelig forstående og omsorgsfuld, og sagde han var rigtig ked af vi havde mistet barnet selvom han godt ved at han ikke gjorde det nemt for mig og at han skulle have lyttet til hans egen mavefornemmelse istedet for at lade sig så let manipulere af folks "gode" råd.

Jeg er så blevet gravid igen allerede 14 dage efter min SA, og jeg er overdrevet LYKKELIG, eller det var jeg hvertfald indtil jeg fortalte ham det. Der kom ikke så meget som et lille smil frem på hans læber da jeg fortalte det og jeg blev extrem ked af det. Troede vitterligt han ønskede det barn ligeså meget jeg gør, det var ham der startede med at bringe børn på banen i første omgang og vi har derfor ikke beskyttet os fordi vi netop prøvede at få børn, efter den Spontane abort sagde jeg til ham jeg synes vi skulle bruge Kondom, men det ville han ikke, velvidende om hvad der ku ske! Så tænkte selvfølgelig at han et eller andet sted trods chokket og folks "bekymringer" og negative bemærkninger omkring det, stadig ønskede at bringe et barn til verden sammen.

Jeg er stadig rigtig glad men selvfølgelig gør det mig ked af det at han ikke ønsker barnet.

Jeg har virkelig IKKE lyst til at få en abort! Bare tanken synes jeg er helt tragisk.

Han står med den tankegang at hans liv nu er ovre og uanset hvad jeg fortæller ud fra egne erfaringer med min datter, så siger han jeg prøver at overtale ham til at få barnet, hvilket jeg på ingen måde gør, fortæller blot hvordan jeg oplever det. Han siger at alle siger (hans nærmeste) vores odds er imod os osv. Og det er dømt til at gå galt og at vores barn vil ende med at blive dele barn osv. Ja folk har bogstavligtalt malet fanden på væggen for ham.

er det egoistisk af mig at beholde barnet?? Synes jeg har prøvet at sige al verdens ting til ham for at få ham til at forstå at man ikke er i fangeskab bare fordi man har et barn. Det er hvad man gør det til, så det op til en selv om man vil gøre det til et berigende og lærigt eventyr eller en sur forhindring. Hvad skal jeg dog gøre?

 

 

Hvordan kan du blive gravid uden at din kæreste har lyst til at få et barn? Så burde man jo ha brugt beskyttelse. Men med det du skriver ville jeg beholde barnet. Han har selv været med til at tvære i kagen og ønskede han ikke et barn burde han også ha været mere fornuftig og beskyttet sig. Men i må jo sætte jer ned og snakke sammen omkring det og finde en løsning på det sammen held og lykke 

MissTas skriver:

Hvordan kan du blive gravid uden at din kæreste har lyst til at få et barn? Så burde man jo ha brugt beskyttelse. Men med det du skriver ville jeg beholde barnet. Han har selv været med til at tvære i kagen og ønskede han ikke et barn burde han også ha været mere fornuftig og beskyttet sig. Men i må jo sætte jer ned og snakke sammen omkring det og finde en løsning på det sammen held og lykke 

Er heller ikke blevet gravid uden at han ønsker barnet, måske misforstår du eller også er det mig der ikke er så god til at formulere mig.

han var den der ønskede børn sammen til at starte med. Og vi var begge to virkelig lykkelige over at være blevet gravide, indtil han fortalte det til sine nærmeste, så ændrede han fuldstændig mening og så kun ulemper ved det hele.  Det endte i en SA sidste måned, efter jeg havde aborteret fortalte han mig han var ked af vi havde mistet barnet og undskyldte over han havde ladet sig påvirke så meget udefra og ikke lyttet til mig og at han ønskede barnet inderst inde men han havde været for svag og dum og ladet sig påvirke af folks negative bemærkninger omkring det hele. Siger så til ham, at jeg synes vi skal bruge kondom efter aborten fordi jeg synes det var en utrolig hård omgang også selvom det var fra naturens side. Men han ønsker ikke beskyttelse. er så blevet gravid igen med det samme, nu ønsker han ikke at beholde barnet, selvom han i 2 år hele tiden har sagt om vi ikke skal få børn. Så nej er bestemt ikke blevet gravid uden an ønskede det. 

Jeg tænker lidt om det kan være fordi han er bange for at det sker igen, altså SA? Det kan være han er mere ked af det over at i har mistet end hvad han giver udtryk for? Jeg synes i skal prøve at sætte jer ned og få snakket om tingene, for det lyder til i har snakket forbi hinanden eller bare ikke rigtig fået det snakket ordenligt igennem fra start af 

Håber i finder ud af en løsning 

Anonym skriver:

Er heller ikke blevet gravid uden at han ønsker barnet, måske misforstår du eller også er det mig der ikke er så god til at formulere mig.

han var den der ønskede børn sammen til at starte med. Og vi var begge to virkelig lykkelige over at være blevet gravide, indtil han fortalte det til sine nærmeste, så ændrede han fuldstændig mening og så kun ulemper ved det hele.  Det endte i en SA sidste måned, efter jeg havde aborteret fortalte han mig han var ked af vi havde mistet barnet og undskyldte over han havde ladet sig påvirke så meget udefra og ikke lyttet til mig og at han ønskede barnet inderst inde men han havde været for svag og dum og ladet sig påvirke af folks negative bemærkninger omkring det hele. Siger så til ham, at jeg synes vi skal bruge kondom efter aborten fordi jeg synes det var en utrolig hård omgang også selvom det var fra naturens side. Men han ønsker ikke beskyttelse. er så blevet gravid igen med det samme, nu ønsker han ikke at beholde barnet, selvom han i 2 år hele tiden har sagt om vi ikke skal få børn. Så nej er bestemt ikke blevet gravid uden an ønskede det. 

Så ville jeg bestemt beholde barnet  havde nok bare lige misforstået dig så  

Anonym skriver:

Hej skønne damer. 

Jeg står i den situation at jeg er gravid, men min kæreste ønsker ikke at beholde barnet. Han har dog sagt at han vil være der for os hvis jeg vælger at beholde det men han ikke ønsker jeg gør.

Jeg har i forvejen en datter på 4 år fra tidligere forhold, ( som endte pga vold )

Nå men det hele startede sidste måned da jeg fandt ud af jeg var gravid, hvilket både min kæreste og jeg blev rigtig glade for, lige indtil han havde vendt den med hans forældre og nærmeste, så ændrede han fuldstændig mening og så kun forhindringer og ulemper ved det hele. Han var ellers så glad og har længe sagt han ønskede børn med mig osv (derfor har vi ikke brugt beskyttelse) Det endte desværre i en SA i uge 5 d. 29 april. Han var virkelig forstående og omsorgsfuld, og sagde han var rigtig ked af vi havde mistet barnet selvom han godt ved at han ikke gjorde det nemt for mig og at han skulle have lyttet til hans egen mavefornemmelse istedet for at lade sig så let manipulere af folks "gode" råd.

Jeg er så blevet gravid igen allerede 14 dage efter min SA, og jeg er overdrevet LYKKELIG, eller det var jeg hvertfald indtil jeg fortalte ham det. Der kom ikke så meget som et lille smil frem på hans læber da jeg fortalte det og jeg blev extrem ked af det. Troede vitterligt han ønskede det barn ligeså meget jeg gør, det var ham der startede med at bringe børn på banen i første omgang og vi har derfor ikke beskyttet os fordi vi netop prøvede at få børn, efter den Spontane abort sagde jeg til ham jeg synes vi skulle bruge Kondom, men det ville han ikke, velvidende om hvad der ku ske! Så tænkte selvfølgelig at han et eller andet sted trods chokket og folks "bekymringer" og negative bemærkninger omkring det, stadig ønskede at bringe et barn til verden sammen.

Jeg er stadig rigtig glad men selvfølgelig gør det mig ked af det at han ikke ønsker barnet.

Jeg har virkelig IKKE lyst til at få en abort! Bare tanken synes jeg er helt tragisk.

Han står med den tankegang at hans liv nu er ovre og uanset hvad jeg fortæller ud fra egne erfaringer med min datter, så siger han jeg prøver at overtale ham til at få barnet, hvilket jeg på ingen måde gør, fortæller blot hvordan jeg oplever det. Han siger at alle siger (hans nærmeste) vores odds er imod os osv. Og det er dømt til at gå galt og at vores barn vil ende med at blive dele barn osv. Ja folk har bogstavligtalt malet fanden på væggen for ham.

er det egoistisk af mig at beholde barnet?? Synes jeg har prøvet at sige al verdens ting til ham for at få ham til at forstå at man ikke er i fangeskab bare fordi man har et barn. Det er hvad man gør det til, så det op til en selv om man vil gøre det til et berigende og lærigt eventyr eller en sur forhindring. Hvad skal jeg dog gøre?

 

 

Synes egoistisk er et rigtig grimt ord i sådan en sammenhæng. Hvis du har sagt i skulle bruge kondom og han har nægtet så burde han være mand nok til at stå ved handlingen. 

Samtidig er jeg selv den type der aldrig ville sætte er uønsket barn til verden. 

Øv en kedelig situation. Men for at svare på dit sprøgsmål. Nej jeg synes ikke du er egoistisk hvis du beholder det. Men synes heller ikke det er i orden. 

Jeg tænker lidt om det kan være fordi han er bange for at det sker igen, altså SA? Det kan være han er mere ked af det over at i har mistet end hvad han giver udtryk for? Jeg synes i skal prøve at sætte jer ned og få snakket om tingene, for det lyder til i har snakket forbi hinanden eller bare ikke rigtig fået det snakket ordenligt igennem fra start af 

Håber i finder ud af en løsning 

Det tænkte jeg også først, men så igen, han ændrede mening inden jeg havde en SA, efter jeg havde aborteret undskyldte han at han havde lyttet til hans forældre og andre han har tæt ind på livet og at an var skuffet over han havde ladet sig påvirke så nemt. Mig at selvfølgelig ønskede han barnet inderst inde. Så derfor troede jeg han ville blive rigtig glad for vi var blevet gravide allerede ved næste ÆL, men der var ikke så meget som et lille smil at hente hos ham. Han er heller ik på noget tidspunkt nævnt han er bange for at miste, nu taler han ik om andet end hans ungdom bliver taget fra ham osv, alt sammen det folk satte i hoved på ham inden jeg aborterede i sidste graviditet . 

Tror lidt at jeg måske bare vil give ham luft og tid til at bearbejde det og ikke bringe det op i et lille stykke tid

Anonym skriver:

Det tænkte jeg også først, men så igen, han ændrede mening inden jeg havde en SA, efter jeg havde aborteret undskyldte han at han havde lyttet til hans forældre og andre han har tæt ind på livet og at an var skuffet over han havde ladet sig påvirke så nemt. Mig at selvfølgelig ønskede han barnet inderst inde. Så derfor troede jeg han ville blive rigtig glad for vi var blevet gravide allerede ved næste ÆL, men der var ikke så meget som et lille smil at hente hos ham. Han er heller ik på noget tidspunkt nævnt han er bange for at miste, nu taler han ik om andet end hans ungdom bliver taget fra ham osv, alt sammen det folk satte i hoved på ham inden jeg aborterede i sidste graviditet . 

Tror lidt at jeg måske bare vil give ham luft og tid til at bearbejde det og ikke bringe det op i et lille stykke tid

Hvor gammel er han da, siden han føler han vil miste sin ungdom?