Hvordan får i hverdagen til at fungere?

FruK skriver:

Jeg villenok kræve at han også stod op om morgenen og tog sønnen imens du gjorde dig klar.

Vi betaler os fra rengøring - det er alle pengene værd! Jeg gad ikke at diskutere hvem der skulle gøre hvad hvornår, eller stresse over, at vi også skulle nå dét i weekenden.

Jeg afleverer i børnehave lidt i otte og er hjemme omkring 16.30. Vi skiftes til madlavning og til at hygge med børn imens. Jeg løber ind i mellem imens manden laver mad eller efter aftensmaden. Ellers står jeg op 5.15 og løber - så passer det med at jeg er færdig og kan gå i bad 6.30, når de andre står op. 

Men aften om ugen går jeg til motion, skal afsted kl 19, så vi når aftensmad, madpakker osv først, og så putter manden når jeg er kørt.

Vi når ikke de vilde praktiske ting i hverdagen, udover det nødvendige, men lever med at der roder lidt (eller en del), og så får vi ordnet lidt i weekenden. 

Indkøb forsøger vi at klare i weekenden også - når vi når det, laver vi madplan til hele ugen og handler stort.

Jeg kan se på flere kommentarer at jeg måske skulle forlægge kærsten det med at betale sig fra rengøringen

Hvor er du sej at du kan løbe så tidligt om morgenen!

Jeg kunne også godt tænke mig at gå til motion på hold en enkelt aften om ugen, men min kæreste har desværre ikke mod på selv at stå for putningen - hvor gammel/gamle er jeres barn/børn?

Den lille er tre år. Den store er så stor at han klarer sig selv.

Jeg ville forlange at I finder ud af, hvordan I når til at han også kan putte. Det er da ikke holdbart, at du slet ikke kan noget om aftenen. Og slet ikke rimeligt med en på over et år - det er jo ikke en baby.

Da vores datter var lille bestemte jeg, at vi skulle deles om at putte, så det ikke var noget specielt eller sjældent når far skulle gøre det. I kan jo starte med at "øve" når du er hjemme. Hvis det er ligesom med bores børn, er det dog nærmest nemmere når jeg ikke er her. Hun kan godt være meget mor-syg, men når jeg er væk, er der ingen problemer. 

Lisette W skriver:

Jeg bor sammen med min kæreste og søn på 14 måneder. Jeg er for 5 uger siden startet i fuldtidsjob, så nu er vi to der arbejder fuld tid, og to der gerne vil dyrke regelmæssig motion og to der har 117 ting vi gerne vil nå og det er bare så svært at få det til at hænge sammen. Jeg oplever at vi argumentere og argumentere for at lige netop vores gøremål er det vigtigste, og vi ender med at blive frygtelig irriteret på hinanden og det er jeg træt af. I weekenden argumenterede jeg i det uendelige for at jeg skulle have tid til at gøre rent - jeg hader at gøre rent, men det skal jo gøres og jeg kan ikke holde det ud hvis ikke der gøres rent en gang om ugen. Min kæreste havde en million ting han gerne ville nå, og flere af dem kunne jeg også godt se var nødvendige, jeg havde derfor vores søn hele lørdagen, ved undtagelse af en time om morgen hvor jeg var ude og løbe, men der sov han til formiddag. Jeg håbede derfor at kunne få søndagen, jeg fik en time

En typisk hverdag: Jeg står op med vores søn omkring kl. 5 når han vågner, hvis jeg er heldig står min kæreste også op så han kan spise morgenmad sammen med vores søn mens jeg går i bad og gør mig klar til arbejde, ellers bliver det et styrtbad med en dreng der gør alt hvad han kan for at splitte badeværelset ad eller komme med ind under bruseren. Halv otte aflevere jeg vores søn i dagplejen og køre direkte på job. Vi skiftes til at hente, jeg er som regel hjemme mellem kl. 16-17, så vil jeg gerne være sammen med min dreng, men jeg skal også købe ind og lave aftensmad, og det med at lave aftensmad med en træt dreng på armen er ikke altid nemt. Så står den på putning og i øjeblikket er de besværlige og ikke overstået før ved 21-tiden, så er det her opvask, tøj-vask og motion venter, og så i seng ind midnat. Hvordan gør i andre det?  

Hvordan når i indkøb, rengøring, madlavning, tøjvask, motion og samvær med jeres børn og kæreste/mand side-løbene fuldtidsjob? 

Sæt ambitionerne ned! Din søn bliver hurtigt størrer, brug tiden på at være sammen med ham, man kan få meget motion i samarbejde med en på 1 år! Få et deltidsjob, gør rent løbende istedet for en gang om ugen, så hober det sig ikke op. Lav en plan over hvem der skal tage sønnen hvornår evt.?

Lisette W skriver:

Jeg bruger også babyjoggeren når vejret er til det

Tak for gode råd, dem jeg prøve af

Og det er pisse hårdt at få det hele til at gå op i en højere enhedmen det bliver nemmere når han bliver ældre 

Velkommen til livet som børnefamilie

Nøgleordene er kommunikation, kompromis, prioritering og planlægning.

Snak om opgaverne, hvem gør hvad? Lav madplan og køb stort ind en gang om ugen, find ud af hvad der er vigtigt - I kan ikke alle sammen få alle ønsker opfyldt. Noget der kan kombineres, slås sammen, tages væk? 

.... og så bare vent til der kommer lektier, legeaftaler og fritidsinteresser ind i billedet også...

Men det vigtigste er klart kommunikation, ellers går det helt galt.

Jeg tænker at rengøring indkøb og tøjvask kan vente til weekenderne, det kan man godt ordne selvom børnene er vågne, mine børn på 15 mdr og 4 år kan da godt li at være med. Når jeg går i bad mens de er hjemme så tager jeg højstolen med på badeværelset og så sidder han i den mens jeg bader. Og ellers må man jo bare prioritere sine børn højere end ens egne behov.

Vi valgte at lægge vores liv om. Vi er begge ambitiøse med 50 timers + karriere og ivrige Marathon løbere. Vi indså dog hurtigt af man ikke kan det hele og vores børn og familie er det vigtigste. Vi vil ikke være en familie uden tid til hinanden og hvor vi skiftes til at have barnet og henter sent. 

Efter barsel nr 2 er vi flyttet til udlandet hvor min mand har fået job og jeg har sagt mit job op og går hjemme med ungerne på 1 og 2. Det har været et kæmpe offer for mig at miste mit fantastiske job og en karriere der gav mange muligheder, men vi valgte at familien er vigtigst og jeg er sikker på jeg nok skal indhente karrieren om et par år. 

Ungerne nyder tiden sammen og at vi ikke skal stresse. Vi har ingen trætte børn om eftermiddagen - kun en træt mor��

mit bedste råd er at indse at i ikke kan det hele. Vil i have fuldtidsarbejde må motionen lidt på hylden osv. Overvej hvad der er det vigtigste og sæt jer ned og prøv at være kreative med hvordan i kan skabe det bedste liv for jer. 

Held og lykke og husk at prioriter hinanden og familien - så i ikke ender i skilsmisse fordi i aldrig er sammen. 

Jeg er alene om mine børn, og har hus og have og job oveni.

Da jeg blev alene, arbejdede jeg som vikar og havde sjældent mere end 25-30 timer om ugen. At stå alene med to små børn i krise, selv være i krise og hus og have og alle de gøremål der følger med det gjorde det nødvendigt at forblive vikar for en tid. Jeg ville gerne både uddannelse og alt muligt andet, men det måtte vente til vi alle var ovenpå og ungerne lidt større.

Jeg har i et år nu arbejdet fuld tid og er stadig alene, og måtte sande i januar, at alenemor, fuld tid og alle de praktiske opgaver ikke hænger sammen. Så nu får jeg gjort rent en gang om ugen (skønt at komme hjem til), jeg handlet ugentligt på nemlig.com, så jeg ikke skal nå det i dagligdagen men kan ordne det i sofaen, og så regner jeg med at gå på deltid igen til næste år. Og starte på en merituddannelse. 

Børnene er små så kort tid, og mit bedste råd er nok at lette jeres praktiske opgaver hvor I kan, og så måske lette lidt på jeres krav og ambitioner ift hvad I skal nå. Og selvfølgelig få styr på kommunikationen indbyrdes så I ikke føler at I hver især må afgive mere end den anden, så I får skabt bitterhed mellem jer.