Hvordan får i hverdagen til at fungere?

Jeg bor sammen med min kæreste og søn på 14 måneder. Jeg er for 5 uger siden startet i fuldtidsjob, så nu er vi to der arbejder fuld tid, og to der gerne vil dyrke regelmæssig motion og to der har 117 ting vi gerne vil nå og det er bare så svært at få det til at hænge sammen. Jeg oplever at vi argumentere og argumentere for at lige netop vores gøremål er det vigtigste, og vi ender med at blive frygtelig irriteret på hinanden og det er jeg træt af. I weekenden argumenterede jeg i det uendelige for at jeg skulle have tid til at gøre rent - jeg hader at gøre rent, men det skal jo gøres og jeg kan ikke holde det ud hvis ikke der gøres rent en gang om ugen. Min kæreste havde en million ting han gerne ville nå, og flere af dem kunne jeg også godt se var nødvendige, jeg havde derfor vores søn hele lørdagen, ved undtagelse af en time om morgen hvor jeg var ude og løbe, men der sov han til formiddag. Jeg håbede derfor at kunne få søndagen, jeg fik en time

En typisk hverdag: Jeg står op med vores søn omkring kl. 5 når han vågner, hvis jeg er heldig står min kæreste også op så han kan spise morgenmad sammen med vores søn mens jeg går i bad og gør mig klar til arbejde, ellers bliver det et styrtbad med en dreng der gør alt hvad han kan for at splitte badeværelset ad eller komme med ind under bruseren. Halv otte aflevere jeg vores søn i dagplejen og køre direkte på job. Vi skiftes til at hente, jeg er som regel hjemme mellem kl. 16-17, så vil jeg gerne være sammen med min dreng, men jeg skal også købe ind og lave aftensmad, og det med at lave aftensmad med en træt dreng på armen er ikke altid nemt. Så står den på putning og i øjeblikket er de besværlige og ikke overstået før ved 21-tiden, så er det her opvask, tøj-vask og motion venter, og så i seng ind midnat. Hvordan gør i andre det?  

Hvordan når i indkøb, rengøring, madlavning, tøjvask, motion og samvær med jeres børn og kæreste/mand side-løbene fuldtidsjob? 

Herhjemme træner vi ogsp begge to en del. 

Jeg kører hjemmefra kl 7 om morgenen. Min kæreste aflevere min datter i skole. Jeg henter ved 16 tiden. 

Så handler vi og laver mad hvis der ikke er rester. Jeg tager som regel op og træner når hun er puttet 19.30. Så i hverdagen ses kæresten og jeg for det meste i svingdøren. 

I weekenden kan vi godt skiftet til at tage op og træne men tager også nogen gange min datter med. Hun er også 6 år så det er lidt nemmere. 

Vi vil begge gerne træne herhjemme og vi snakker altid om hvordan det passer ind i vores fælles skema. Her er det også mest mig der er min datter. Men det er så også min. 

Men synes du skulle snakke med din kæreste så du også har lidt tid til dig selv i weekenderne og han kan evt hjælpe med rengøring?? Eller kan det også gøres når jeres søn sovet til middag

Lisette W skriver:

Jeg bor sammen med min kæreste og søn på 14 måneder. Jeg er for 5 uger siden startet i fuldtidsjob, så nu er vi to der arbejder fuld tid, og to der gerne vil dyrke regelmæssig motion og to der har 117 ting vi gerne vil nå og det er bare så svært at få det til at hænge sammen. Jeg oplever at vi argumentere og argumentere for at lige netop vores gøremål er det vigtigste, og vi ender med at blive frygtelig irriteret på hinanden og det er jeg træt af. I weekenden argumenterede jeg i det uendelige for at jeg skulle have tid til at gøre rent - jeg hader at gøre rent, men det skal jo gøres og jeg kan ikke holde det ud hvis ikke der gøres rent en gang om ugen. Min kæreste havde en million ting han gerne ville nå, og flere af dem kunne jeg også godt se var nødvendige, jeg havde derfor vores søn hele lørdagen, ved undtagelse af en time om morgen hvor jeg var ude og løbe, men der sov han til formiddag. Jeg håbede derfor at kunne få søndagen, jeg fik en time

En typisk hverdag: Jeg står op med vores søn omkring kl. 5 når han vågner, hvis jeg er heldig står min kæreste også op så han kan spise morgenmad sammen med vores søn mens jeg går i bad og gør mig klar til arbejde, ellers bliver det et styrtbad med en dreng der gør alt hvad han kan for at splitte badeværelset ad eller komme med ind under bruseren. Halv otte aflevere jeg vores søn i dagplejen og køre direkte på job. Vi skiftes til at hente, jeg er som regel hjemme mellem kl. 16-17, så vil jeg gerne være sammen med min dreng, men jeg skal også købe ind og lave aftensmad, og det med at lave aftensmad med en træt dreng på armen er ikke altid nemt. Så står den på putning og i øjeblikket er de besværlige og ikke overstået før ved 21-tiden, så er det her opvask, tøj-vask og motion venter, og så i seng ind midnat. Hvordan gør i andre det?  

Hvordan når i indkøb, rengøring, madlavning, tøjvask, motion og samvær med jeres børn og kæreste/mand side-løbene fuldtidsjob? 

Det lyder til i ikke får kommunikeret særlig konstruktivt, men det giver næsten sig selv. Hvis i begge hele tiden argumenterer for jeres egne behov, frem for at søge at forstå den andens behov, så når i ingen steder.

Og så tror jeg at I skal nedsætte jeres forventninger og prøve at få struktur på hverdagen. Jeg bliver helt forpustet over alt det i hver især vil nå. Hvor er jeres fælles behov som familie? Og særligt bider jeg mærke i du hele tiden skriver hvad du har behov for, hvad kæresten har behov for. Hvad med jeres barn, hvad har barnet behov for? Hvad pokker skal i nå, siden weekenderne forsvinder sådan?

Det ville da være vildt oplagt at tage en fælles tur ud at handle ind til hele ugen om søndagen. Så kunne i gå i køkkenet sammen og forberede nogle retter, som bare kan varmes op på de travle dage. Lasagne, kødsovs, tærte. Ting der bare kan komme i fryseren. Så er i ude over problemet med indløb og i vid udstrækning madlavning. 

I hverdagene tænker jeg også du snildt kan kombinere kvalitetstid med barnet samme  med madlavning. Selvom han ikke er gammel kan han sagtens stå og røre i en skål. Eller han kunne være i bad imens du eller kæresten ordner vasketøj på badeværelset. Du kunne ændre rytme og gå i bad om aftenen, så morgenen var mindre stresset.

Jeg ser lidt problemet som om at du har alle de her opgaver som du ser på adskilt frem for hvordan de kombineres, og at det så oven i købet lader til at både du og din kæreste glemmer hinandens behov, og er så fokuseret på alt det i gerne vil, at i heller ikke får talt om behovet hos barnet og behovet for at være en fælles familie.

Det lyder lidt som om, at i lever hver sit liv og glemmer i er en familie med barn. Selvfølgelig skal der være plads til individuelle behov, men nogen ting er man bare nødt til at nedprioritere, når nu man har valgt at få børn og samtidig har en hverdag, der skal fungere. 

Lisette W skriver:

Jeg bor sammen med min kæreste og søn på 14 måneder. Jeg er for 5 uger siden startet i fuldtidsjob, så nu er vi to der arbejder fuld tid, og to der gerne vil dyrke regelmæssig motion og to der har 117 ting vi gerne vil nå og det er bare så svært at få det til at hænge sammen. Jeg oplever at vi argumentere og argumentere for at lige netop vores gøremål er det vigtigste, og vi ender med at blive frygtelig irriteret på hinanden og det er jeg træt af. I weekenden argumenterede jeg i det uendelige for at jeg skulle have tid til at gøre rent - jeg hader at gøre rent, men det skal jo gøres og jeg kan ikke holde det ud hvis ikke der gøres rent en gang om ugen. Min kæreste havde en million ting han gerne ville nå, og flere af dem kunne jeg også godt se var nødvendige, jeg havde derfor vores søn hele lørdagen, ved undtagelse af en time om morgen hvor jeg var ude og løbe, men der sov han til formiddag. Jeg håbede derfor at kunne få søndagen, jeg fik en time

En typisk hverdag: Jeg står op med vores søn omkring kl. 5 når han vågner, hvis jeg er heldig står min kæreste også op så han kan spise morgenmad sammen med vores søn mens jeg går i bad og gør mig klar til arbejde, ellers bliver det et styrtbad med en dreng der gør alt hvad han kan for at splitte badeværelset ad eller komme med ind under bruseren. Halv otte aflevere jeg vores søn i dagplejen og køre direkte på job. Vi skiftes til at hente, jeg er som regel hjemme mellem kl. 16-17, så vil jeg gerne være sammen med min dreng, men jeg skal også købe ind og lave aftensmad, og det med at lave aftensmad med en træt dreng på armen er ikke altid nemt. Så står den på putning og i øjeblikket er de besværlige og ikke overstået før ved 21-tiden, så er det her opvask, tøj-vask og motion venter, og så i seng ind midnat. Hvordan gør i andre det?  

Hvordan når i indkøb, rengøring, madlavning, tøjvask, motion og samvær med jeres børn og kæreste/mand side-løbene fuldtidsjob? 

Tja... jeg prioritere børnene frem for motion fx og frem for andre "mig" gøremål jeg har evt en af dem med i løbejogger når jeg endelig har tid til at løbe. ..

Jeg går i bad om aftenen når de er puttede for jev har ikke tid om morgenen med 2 små rollinger. .. min mand køre nemlig hjemme fra meget tidligt.

Vi har fornyligt fået rengørings hjælp da det hang mig langt ud af halsen

Jeg handler ind til en uge af gangen på nemlig.Com (en af jer kan også evt handle i netto til en uge af gangen, når den lille sover de har jo åbent til 22 )

Laver gerne mad til 2-3 dage af gangen så der er nemme tig i fryseren de dage vi er ekstre pressede på tid og så spiser vi rugbrød til aftensmad 1 gang om ugen for at havde mere tid med børnene... 

Og så Gør vi det at jeg fx tager pigerne med en dag i weekenden så min mand kan ordne tibv og være lidt alene og det samme Gør han for mig...

Måske det vil hjælpe jer at lave en seddel med de tig i skal og de ting i gerne vil nå så det bliver mere synligt... og så aftale at i får en "fridag" hver en gang i mellem til lidt "mig tid" 

Jeg villenok kræve at han også stod op om morgenen og tog sønnen imens du gjorde dig klar.

Vi betaler os fra rengøring - det er alle pengene værd! Jeg gad ikke at diskutere hvem der skulle gøre hvad hvornår, eller stresse over, at vi også skulle nå dét i weekenden.

Jeg afleverer i børnehave lidt i otte og er hjemme omkring 16.30. Vi skiftes til madlavning og til at hygge med børn imens. Jeg løber ind i mellem imens manden laver mad eller efter aftensmaden. Ellers står jeg op 5.15 og løber - så passer det med at jeg er færdig og kan gå i bad 6.30, når de andre står op. 

Men aften om ugen går jeg til motion, skal afsted kl 19, så vi når aftensmad, madpakker osv først, og så putter manden når jeg er kørt.

Vi når ikke de vilde praktiske ting i hverdagen, udover det nødvendige, men lever med at der roder lidt (eller en del), og så får vi ordnet lidt i weekenden. 

Indkøb forsøger vi at klare i weekenden også - når vi når det, laver vi madplan til hele ugen og handler stort.

Liv_86 skriver:

Herhjemme træner vi ogsp begge to en del. 

Jeg kører hjemmefra kl 7 om morgenen. Min kæreste aflevere min datter i skole. Jeg henter ved 16 tiden. 

Så handler vi og laver mad hvis der ikke er rester. Jeg tager som regel op og træner når hun er puttet 19.30. Så i hverdagen ses kæresten og jeg for det meste i svingdøren. 

I weekenden kan vi godt skiftet til at tage op og træne men tager også nogen gange min datter med. Hun er også 6 år så det er lidt nemmere. 

Vi vil begge gerne træne herhjemme og vi snakker altid om hvordan det passer ind i vores fælles skema. Her er det også mest mig der er min datter. Men det er så også min. 

Men synes du skulle snakke med din kæreste så du også har lidt tid til dig selv i weekenderne og han kan evt hjælpe med rengøring?? Eller kan det også gøres når jeres søn sovet til middag

Jeg syntes det er svært at nå på middagsluren, som regel er han rigtig svær at putte til middag, og det ender ofte med at jeg må ud og gå med ham - hvilket jeg også nyder, men så har jeg jo ikke tiden til rengøringen. Men ja, jeg må prøve at snakke med ham igen. Tak for dit svar

Lisette W skriver:

Jeg syntes det er svært at nå på middagsluren, som regel er han rigtig svær at putte til middag, og det ender ofte med at jeg må ud og gå med ham - hvilket jeg også nyder, men så har jeg jo ikke tiden til rengøringen. Men ja, jeg må prøve at snakke med ham igen. Tak for dit svar

Anonymor skriver:

Det lyder til i ikke får kommunikeret særlig konstruktivt, men det giver næsten sig selv. Hvis i begge hele tiden argumenterer for jeres egne behov, frem for at søge at forstå den andens behov, så når i ingen steder.

Og så tror jeg at I skal nedsætte jeres forventninger og prøve at få struktur på hverdagen. Jeg bliver helt forpustet over alt det i hver især vil nå. Hvor er jeres fælles behov som familie? Og særligt bider jeg mærke i du hele tiden skriver hvad du har behov for, hvad kæresten har behov for. Hvad med jeres barn, hvad har barnet behov for? Hvad pokker skal i nå, siden weekenderne forsvinder sådan?

Det ville da være vildt oplagt at tage en fælles tur ud at handle ind til hele ugen om søndagen. Så kunne i gå i køkkenet sammen og forberede nogle retter, som bare kan varmes op på de travle dage. Lasagne, kødsovs, tærte. Ting der bare kan komme i fryseren. Så er i ude over problemet med indløb og i vid udstrækning madlavning. 

I hverdagene tænker jeg også du snildt kan kombinere kvalitetstid med barnet samme  med madlavning. Selvom han ikke er gammel kan han sagtens stå og røre i en skål. Eller han kunne være i bad imens du eller kæresten ordner vasketøj på badeværelset. Du kunne ændre rytme og gå i bad om aftenen, så morgenen var mindre stresset.

Jeg ser lidt problemet som om at du har alle de her opgaver som du ser på adskilt frem for hvordan de kombineres, og at det så oven i købet lader til at både du og din kæreste glemmer hinandens behov, og er så fokuseret på alt det i gerne vil, at i heller ikke får talt om behovet hos barnet og behovet for at være en fælles familie.

Det lyder lidt som om, at i lever hver sit liv og glemmer i er en familie med barn. Selvfølgelig skal der være plads til individuelle behov, men nogen ting er man bare nødt til at nedprioritere, når nu man har valgt at få børn og samtidig har en hverdag, der skal fungere. 

Jeg syntes jeg gør et ihærdigt forsøg på at forstå min kærestes behov, og jeg hversætter alt hvad han gør som at holde haven pæn og skifte dæk på bil, bygge og reparere ting med videre. Jeg forstå også godt han gerne vil ud og cykle eller styrketræne, og jeg syntes det er skønt at han gerne vil have vi laver ting sammen alle tre, som at tage på udflugter, det er nået vi prioritere hver weekend. Men så er weekenden også hurtigt gået, og så har jeg ikke nået nogle af de ting som jeg ser som nødvendige for at få den kommende uge til at fungere. Du har ret i at vores kommunikation ikke er konstruktiv, og det er der problemet ligger, men hvordan bliver den konstruktiv når min kæreste ikke bryder sig om at ligge planer? Jeg spørg dagligt om ikke vi skal ligge en plan for hvad vi skal nå, men det syntes han ikke, og så spørg han sødt hvad det da er jeg skal nå, hvis jeg så siger rengøring, syntes han ikke det er nødvendigt, selv om han selv kommentere på hvor meget der trænger. Hvis jeg siger jeg gerne vil løbe, så mener han jeg kan gøre det når vores søn sover, så det prøver jeg på, men så kan ikke lave nået imens, så sidder han med babyalarmen klistret til øret for det tilfælde vores søn skulle sige en lyd, og så er han ofte irriteret resten af dagen over at han ikke har nået det han gerne vil fordi han har skulle "passe" vores barn en time mens han sov, og så får jeg dårlig samvittighed selv om jeg godt ved at det bør jeg ikke have.  

Jeg har min søn rigtig meget med i de daglige gøre mål, og han elsker at være med til at lave mad, og smage undervejs, men når jeg skal bruge kniv, må jeg sætte ham ned og så bliver han fuldstændig hysterisk. 

MinPrins skriver:



Kan du ikk gøre rent mens drengen er vågen?..

Han er bange for støvsugeren og bliver virkelig ulykkelig når jeg tænder den, også selv om jeg har ham på armen. Han roder tingene frem lige så hurtigt so jeg rydder dem op, så det er temmelig besværligt, selv jeg nu ofte gør forsøget

Kay skriver:

Tja... jeg prioritere børnene frem for motion fx og frem for andre "mig" gøremål jeg har evt en af dem med i løbejogger når jeg endelig har tid til at løbe. ..

Jeg går i bad om aftenen når de er puttede for jev har ikke tid om morgenen med 2 små rollinger. .. min mand køre nemlig hjemme fra meget tidligt.

Vi har fornyligt fået rengørings hjælp da det hang mig langt ud af halsen

Jeg handler ind til en uge af gangen på nemlig.Com (en af jer kan også evt handle i netto til en uge af gangen, når den lille sover de har jo åbent til 22 )

Laver gerne mad til 2-3 dage af gangen så der er nemme tig i fryseren de dage vi er ekstre pressede på tid og så spiser vi rugbrød til aftensmad 1 gang om ugen for at havde mere tid med børnene... 

Og så Gør vi det at jeg fx tager pigerne med en dag i weekenden så min mand kan ordne tibv og være lidt alene og det samme Gør han for mig...

Måske det vil hjælpe jer at lave en seddel med de tig i skal og de ting i gerne vil nå så det bliver mere synligt... og så aftale at i får en "fridag" hver en gang i mellem til lidt "mig tid" 

 

Jeg bruger også babyjoggeren når vejret er til det

Tak for gode råd, dem jeg prøve af