Kan vi få hjælp??

Det her bliver en indviklet affære.

For 6 år siden blev jeg alene mor til min søn, jeg gik fra faderen meget tidligt i graviditeten fordi der var nogen ting vi ikke kunne blive enige om. 

Jeg føder, finder en ny mand, går fra ham da min søn er 1 år, bliver uheldigt gravid og vælger en kirurgisk abort da jeg opdagede det ret sent og jeg ikke ønsker et barn mere på daværende tidspunkt. 
Jeg finder sammen med den første mand igen, bliver gravid uden for livmoderen og er igennem en større omgang. Efter 4 år sammen er det stadig ikke lykkedes min kæreste og jeg at få et barn, vi bliver henvist til behandling, kommer ind og tror vi "bare" skal igennem inseminering, men vi får afvide at jeg ikke vil kunne få flere børn naturligt, og derfor vil inseminering ikke være nok, og vi skal videre i reagensglas. Alle læger siger at jeg ikke kan blive gravid naturligt og min søn er åbenbart et mirakelbarn  
Men skæbnen vil så at det forhold ikke helt kunne holde til behandlingspresset(der var også andre ting) og vi går fra hinanden.

For at det ikke skal være løgn står jeg så her nu hvor jeg har fundet sammen med sønnens far igen, og nu er spørgsmålet så om vi kan få hjælp i fremtiden (ikke nu) hvis vi vil give vores søn en lillebrøster? 
Vi ved jo allerede at hvis vi skal i behandling, så skal det være reagensglas, og efter lægernes udsagn de sidste par år, så vil vi sikkert ikke kunne få flere børn på naturlig vis..
Og ja, vi har kun været kærester igen ganske kort tid, men da farmand er lidt oppe i årerne så er det noget han tænker enormt meget på! 

I kan ikke få behandling i offentlig regi når I i forvejen har et fælles barn sammen

Anonym skriver:

Det her bliver en indviklet affære.

For 6 år siden blev jeg alene mor til min søn, jeg gik fra faderen meget tidligt i graviditeten fordi der var nogen ting vi ikke kunne blive enige om. 

Jeg føder, finder en ny mand, går fra ham da min søn er 1 år, bliver uheldigt gravid og vælger en kirurgisk abort da jeg opdagede det ret sent og jeg ikke ønsker et barn mere på daværende tidspunkt. 
Jeg finder sammen med den første mand igen, bliver gravid uden for livmoderen og er igennem en større omgang. Efter 4 år sammen er det stadig ikke lykkedes min kæreste og jeg at få et barn, vi bliver henvist til behandling, kommer ind og tror vi "bare" skal igennem inseminering, men vi får afvide at jeg ikke vil kunne få flere børn naturligt, og derfor vil inseminering ikke være nok, og vi skal videre i reagensglas. Alle læger siger at jeg ikke kan blive gravid naturligt og min søn er åbenbart et mirakelbarn  
Men skæbnen vil så at det forhold ikke helt kunne holde til behandlingspresset(der var også andre ting) og vi går fra hinanden.

For at det ikke skal være løgn står jeg så her nu hvor jeg har fundet sammen med sønnens far igen, og nu er spørgsmålet så om vi kan få hjælp i fremtiden (ikke nu) hvis vi vil give vores søn en lillebrøster? 
Vi ved jo allerede at hvis vi skal i behandling, så skal det være reagensglas, og efter lægernes udsagn de sidste par år, så vil vi sikkert ikke kunne få flere børn på naturlig vis..
Og ja, vi har kun været kærester igen ganske kort tid, men da farmand er lidt oppe i årerne så er det noget han tænker enormt meget på! 

Jeg vil mene, så vidt jeg har læst at i selv skal betale for det, da i har et fælles barn allerede...

Viventerpådig skriver:

Jeg vil mene, så vidt jeg har læst at i selv skal betale for det, da i har et fælles barn allerede...

Det er rigtig nok med egenbetaling på nr. 2 barn.

Spørgsmålet er så om det offentlige yder det mod betaling, eller om det private regi yder det mod betaling efter henvisning fra egen læge.

Da i har fælles barn bliver det for egen regning. 

Tænkte det nok.. Læste på tingene da jeg blev henvist med min ex, men det kunne jo være det var anderledes når nu det er på grund af en masse ting efter første fødsel der er skyld i at jeg nu ikke kan få flere.. 

Anonym skriver:

Det her bliver en indviklet affære.

For 6 år siden blev jeg alene mor til min søn, jeg gik fra faderen meget tidligt i graviditeten fordi der var nogen ting vi ikke kunne blive enige om. 

Jeg føder, finder en ny mand, går fra ham da min søn er 1 år, bliver uheldigt gravid og vælger en kirurgisk abort da jeg opdagede det ret sent og jeg ikke ønsker et barn mere på daværende tidspunkt. 
Jeg finder sammen med den første mand igen, bliver gravid uden for livmoderen og er igennem en større omgang. Efter 4 år sammen er det stadig ikke lykkedes min kæreste og jeg at få et barn, vi bliver henvist til behandling, kommer ind og tror vi "bare" skal igennem inseminering, men vi får afvide at jeg ikke vil kunne få flere børn naturligt, og derfor vil inseminering ikke være nok, og vi skal videre i reagensglas. Alle læger siger at jeg ikke kan blive gravid naturligt og min søn er åbenbart et mirakelbarn  
Men skæbnen vil så at det forhold ikke helt kunne holde til behandlingspresset(der var også andre ting) og vi går fra hinanden.

For at det ikke skal være løgn står jeg så her nu hvor jeg har fundet sammen med sønnens far igen, og nu er spørgsmålet så om vi kan få hjælp i fremtiden (ikke nu) hvis vi vil give vores søn en lillebrøster? 
Vi ved jo allerede at hvis vi skal i behandling, så skal det være reagensglas, og efter lægernes udsagn de sidste par år, så vil vi sikkert ikke kunne få flere børn på naturlig vis..
Og ja, vi har kun været kærester igen ganske kort tid, men da farmand er lidt oppe i årerne så er det noget han tænker enormt meget på! 

I kan sagtens få hjælp, men det er for egen regning da i har et fællesbarn.

esioul skriver:

I kan sagtens få hjælp, men det er for egen regning da i har et fællesbarn.

Ja selvfølgelig, det var mere for at vide om vi kunne få igennem det offentlige eller om vi skulle spare op  

var nok naiv og tænkte at nu når det mest af alt handler om lægelige fejl at vi så kunne få det betalt.. Min journal viser tydeligt at det er lægefejl der gør at jeg ikke kan få flere, det fik jeg afvide da jeg blev henvist med min ex

Anonym skriver:

Ja selvfølgelig, det var mere for at vide om vi kunne få igennem det offentlige eller om vi skulle spare op  

var nok naiv og tænkte at nu når det mest af alt handler om lægelige fejl at vi så kunne få det betalt.. Min journal viser tydeligt at det er lægefejl der gør at jeg ikke kan få flere, det fik jeg afvide da jeg blev henvist med min ex

Så ville jeg overveje om der er mulighed for at søge dispensation 

Anonym skriver:

Det her bliver en indviklet affære.

For 6 år siden blev jeg alene mor til min søn, jeg gik fra faderen meget tidligt i graviditeten fordi der var nogen ting vi ikke kunne blive enige om. 

Jeg føder, finder en ny mand, går fra ham da min søn er 1 år, bliver uheldigt gravid og vælger en kirurgisk abort da jeg opdagede det ret sent og jeg ikke ønsker et barn mere på daværende tidspunkt. 
Jeg finder sammen med den første mand igen, bliver gravid uden for livmoderen og er igennem en større omgang. Efter 4 år sammen er det stadig ikke lykkedes min kæreste og jeg at få et barn, vi bliver henvist til behandling, kommer ind og tror vi "bare" skal igennem inseminering, men vi får afvide at jeg ikke vil kunne få flere børn naturligt, og derfor vil inseminering ikke være nok, og vi skal videre i reagensglas. Alle læger siger at jeg ikke kan blive gravid naturligt og min søn er åbenbart et mirakelbarn  
Men skæbnen vil så at det forhold ikke helt kunne holde til behandlingspresset(der var også andre ting) og vi går fra hinanden.

For at det ikke skal være løgn står jeg så her nu hvor jeg har fundet sammen med sønnens far igen, og nu er spørgsmålet så om vi kan få hjælp i fremtiden (ikke nu) hvis vi vil give vores søn en lillebrøster? 
Vi ved jo allerede at hvis vi skal i behandling, så skal det være reagensglas, og efter lægernes udsagn de sidste par år, så vil vi sikkert ikke kunne få flere børn på naturlig vis..
Og ja, vi har kun været kærester igen ganske kort tid, men da farmand er lidt oppe i årerne så er det noget han tænker enormt meget på! 

Når man har et fælles barn er det ikke muligt at få det betalt af staten, så er det for egen regning. Min mand og jeg fik uden problemer et barn for 4,5 år siden. Da vores datter var 5 mrd blev jeg alvorligt kronisk syg og fik at vide jeg nok ikke ville ku få flere børn på naturligvis pga det. Efter at have forsøgt i halvandet år med nr. 2 blev vi henvist af egen læge, men afvist i det offentlige og måtte selv betale. Dog testede jeg så heldigt nok positivt samme dag vi skulle opstarte behandling. Men selvom det skyldes sygdom eller andre årsager som man ikke selv er skyld i, så tror jeg ikke det offentlige betaler desværre.