Det der ikke måtte ske :-(

Min datter er pt på penicillin for mellemørebetændelse (2. gang inden for halvanden måned). Så hun sover ret så dårligt i de her nætter. Plejer at tage hende med ind i min seng og sove videre når hun vågner og det har altid gået godt. 

Men i morges skete det der bare ikke måtte ske. 

Jeg vågnede ved at jeg hørte et, ikke særlig højt, dunk og min datter der græd. Hun var faldet ned fra sengen... Hun var heldigvis landet i min bunke af vasketøj fra aftenen før, så tror ikke det har været et specielt hårdt fald. Hun var ret nem at trøste og vi hyggede og pjattede bagefter. Hun spiste en stor portion morgenmad og har hele dagen leget som hun plejer. 

Jeg regner med at tjekke op på hende hver 2. time i nat. Og har ikke rigtig mistanke om st der er sket en større skade. Men for pokker, hvor æder skyldfølelsen mig dog op 

Skulle vist lige have luft for min forskrækkelse... 

Hvor gammel er hun? 

Det det ikke må ske er sket for os også for to uger siden. Vi ringede straks efter en ambulance - da vi desværre ikke havde vasketøj på gulvet men et trægulv. Her hvor vi bor bliver et barn under 1 år indlagt i 48 timer med ledning på tåen for at tjekke ilt i blodet og hver 20 minut tjekkes pupillernes reaktion samt om der er væske der hvor deres fontanel stadig er blød.. Derefter blev hovedet ultralydsscannet for blodansamlinger. 

Hvis min vel at mærke var landet blødt- havde jeg nok valgt at passe hende selv. Kigge efter hende hver 20. Minut selv kigge om pupillerne reagerer ved lys og om hun ellers er "sig selv"... 

Ja og så lærer man af den oplevelse. Heldigvis gik det også godt hos os. 

JVF skriver:

Min datter er pt på penicillin for mellemørebetændelse (2. gang inden for halvanden måned). Så hun sover ret så dårligt i de her nætter. Plejer at tage hende med ind i min seng og sove videre når hun vågner og det har altid gået godt. 

Men i morges skete det der bare ikke måtte ske. 

Jeg vågnede ved at jeg hørte et, ikke særlig højt, dunk og min datter der græd. Hun var faldet ned fra sengen... Hun var heldigvis landet i min bunke af vasketøj fra aftenen før, så tror ikke det har været et specielt hårdt fald. Hun var ret nem at trøste og vi hyggede og pjattede bagefter. Hun spiste en stor portion morgenmad og har hele dagen leget som hun plejer. 

Jeg regner med at tjekke op på hende hver 2. time i nat. Og har ikke rigtig mistanke om st der er sket en større skade. Men for pokker, hvor æder skyldfølelsen mig dog op 

Skulle vist lige have luft for min forskrækkelse... 

Kære du, tag det helt roligt. Når din datter har været helt sig selv hele dagen så er der ikke sket noget. 

Min datter faldt ned fra puslebordet da hun var ca 6 mdr. Hovedet først ned på klinkegulv. Hun græd og græd og fik en kæmpe bule, men der skete ikke mere end det. 

Småbørn er heldigvis bygget til at overleve nybagte forældre, og de kan klare meget mere end man sådan lige tror. Og når det i realiteten var sådan en mildt fald så er jeg næsten helt sikker på at der intet er sket. Særligt når hun ikke har været sløv på nogen måde.

Det er sket et par gange for min dreng på 14 måneder de kan alligevel holde til mere end man lige tror. Også sofaen er han faldet ned fra flere gange. Nu har han dog lært at kravle ned med benene først. 

Måske i kan smide en tynd madras eller et par tæpper og puder ind, så sker der ikke noget udover en forskrækkelse.

Ro på var der sket noget havde hun ikke kunne holde maden i sig.. Så når hun har spist og ellers været normal så er der ikke sket noget slemt.. 

Mortilah skriver:

Hvor gammel er hun? 

Det det ikke må ske er sket for os også for to uger siden. Vi ringede straks efter en ambulance - da vi desværre ikke havde vasketøj på gulvet men et trægulv. Her hvor vi bor bliver et barn under 1 år indlagt i 48 timer med ledning på tåen for at tjekke ilt i blodet og hver 20 minut tjekkes pupillernes reaktion samt om der er væske der hvor deres fontanel stadig er blød.. Derefter blev hovedet ultralydsscannet for blodansamlinger. 

Hvis min vel at mærke var landet blødt- havde jeg nok valgt at passe hende selv. Kigge efter hende hver 20. Minut selv kigge om pupillerne reagerer ved lys og om hun ellers er "sig selv"... 

Ja og så lærer man af den oplevelse. Heldigvis gik det også godt hos os. 

Hun bliver snart 11 måneder. Det skete omkring kl 7.30 imorges. Jeg har hele dagen igennem tjekket pupillerne og der er intet at komme efter. Har også lige tjekket op på hende i tremmesengen. Hun var årvågen (så meget som man nu kan være det når man får søvnen afbrudt) og reagerede med gråd og skæld ud over at blive små-vækket. Det lyder også som noget af en forskrækkelse I fik jer - godt der ikke skete noget. 

MummiT skriver:

Kære du, tag det helt roligt. Når din datter har været helt sig selv hele dagen så er der ikke sket noget. 

Min datter faldt ned fra puslebordet da hun var ca 6 mdr. Hovedet først ned på klinkegulv. Hun græd og græd og fik en kæmpe bule, men der skete ikke mere end det. 

Småbørn er heldigvis bygget til at overleve nybagte forældre, og de kan klare meget mere end man sådan lige tror. Og når det i realiteten var sådan en mildt fald så er jeg næsten helt sikker på at der intet er sket. Særligt når hun ikke har været sløv på nogen måde.

Tak for dit svar 

Jeg er også ved at være overbevist om at der ikke skete det vilde, andet end en slem forskrækkelse. Men jeg tænker jeg bliver ved med at tjekke op på hende til de 24 timer er gået. 

migxher skriver:

Det er sket et par gange for min dreng på 14 måneder de kan alligevel holde til mere end man lige tror. Også sofaen er han faldet ned fra flere gange. Nu har han dog lært at kravle ned med benene først. 

Måske i kan smide en tynd madras eller et par tæpper og puder ind, så sker der ikke noget udover en forskrækkelse.

Det var en god ide! Det tror jeg vi gør fra nu af 

I sidste uge kom jeg til at bumpe min datters hoved op i emhætten... og ugen før da, kørte jeg hendes barnevogn direkte ind i en lygtepæl i ren og skær begejstring over min indkøbte chokolade-is-latte... worst.mom.ever!!

ErDuHerIkkeSnart skriver:

I sidste uge kom jeg til at bumpe min datters hoved op i emhætten... og ugen før da, kørte jeg hendes barnevogn direkte ind i en lygtepæl i ren og skær begejstring over min indkøbte chokolade-is-latte... worst.mom.ever!!

 

Fniiiiis - der kom jeg lige til at sprut grine 

emhætte Avs - men barnevognen fik mig i gulvet