Kram til jer alle. Kender selv følelsen og har stået lige der hvor i står. Vi var 4 år om at blive gravide og var igennem behandlingssystemet på Riget før det kunne lade sig gøre. Hvordan vi taklede det var meget forskelligt. Jeg havde brug for at snakke det ud med alle som gad høre på mig og være rigtig ked og sur indimellem det hele. Min mand havde ikke brug for at snakke om det på samme måde, tror bare det er en mandeting . Vi gjorde det sammen at vi rejste en del i mellem mine behandlinger, bare for at få tankerne lidt væk, og opleve noget andet end maver, babyer og Riget.
Kan dog fortælle solstråle historien, som alle hører og er så trætte af, for det sker aldrig, har selv sagt at det aldrig ville ske for mig heller. MEN fik en dejlig baby gennem ICSI også må der være sket noget med mandens sæd efter hun kom og min krop må være blevet mere modtagelig, for knap 18mdr efter kom lillesøster og knap 2,5 år efter hende kom en mere, som begge er kommet på helt gammeldags facon .
Kan kun sige prøv at slutte fred med tanken, vi havde hentet adoptionspapire, og gør det som får jer til at have det godt.
Ved godt det er meget nemt for mig at sige, har jo fået børn, men det var det som jeg tror var udslagsgivende for os, at vi sluttede fred med vi ikke kunne selv, men i stedet skulle hjælpe et af verdens børn i stedet.
Anmeld
Citér