Hvordan holder i det ud?

Jeg ønsker SÅ højt at blive gravid, og synes ALLE andre omkring mig er det... Ved godt det lyder ynkeligt, men jeg kan blive helt misundelig og tildels trist over det ikke er mig.. 

Har en veninde der har født så sent som i går. Er glad på hendes vegne, men samtidig, så synes jeg det er rigtig svært. Har en anden veninde der er sat til om fire uger og en tredje veninde til december.. Er vitterligt glad på deres vegne, men jeg blir alligevel helt irriteret. Ved godt det lyder egoistisk, barbligt og ynkeligt.

Vi har prøvet siden oktober, og her sker bare ingenting og i følge lægen er alting ok.. På trods af uregelmæssig menstruation. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, hvorfor sker det ikke? Er der noget galt? 

Hvordan bevarer i roen? 

ØnskeMor25 skriver:

Jeg ønsker SÅ højt at blive gravid, og synes ALLE andre omkring mig er det... Ved godt det lyder ynkeligt, men jeg kan blive helt misundelig og tildels trist over det ikke er mig.. 

Har en veninde der har født så sent som i går. Er glad på hendes vegne, men samtidig, så synes jeg det er rigtig svært. Har en anden veninde der er sat til om fire uger og en tredje veninde til december.. Er vitterligt glad på deres vegne, men jeg blir alligevel helt irriteret. Ved godt det lyder egoistisk, barbligt og ynkeligt.

Vi har prøvet siden oktober, og her sker bare ingenting og i følge lægen er alting ok.. På trods af uregelmæssig menstruation. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, hvorfor sker det ikke? Er der noget galt? 

Hvordan bevarer i roen? 

 

Jeg bevarer roen fordi jeg skal. Jeg har ikke andre muligheder? Vi har forsøgt i 2 år nu og er i behandling. Jeg har prøvet at gå i panik over ikke at blive gravid, det hjalp ikke sjovt nok 

Har prøvet i snart 8 år... Haft 9 SA.... Det har haft kørt mig psykisk ned, knust mig, fået mig til at føle mig som verdens mest mislykkede kvinde etc... Folk omkring mig har fået aborter fordi de liiiiige havde glemt at beskytte sig, jeg har valgt folk fra, jeg har skældt folk ud.... Jeg har i det hele taget været ualmindeligt negativ og trist omkring alt hvad der omhandlede børn... Til sidst bildte jeg mig selv ind, at jeg slet ikke brød mig om små børn... De var jo irriterende, lugtede, ødelagde ting, savlede og bare øv og ad... Det gav mig lige halvandet år at tænke på andre ting i.... Blev jeg lykkeligere? Næ... Kunne jeg tænke mere klart? Nej... Jeg har nu måtte acceptere at enten sker det eller også sker det ikke. Jeg har givet det ET forsøg med min nye kæreste (vi har været sammen i halvandet år) og det er med hjælp fra Rigshospitalets Abortus Habitualis afd. Og medicin... Sker det ikke inden for 1 år, har jeg sluttet fred med det og jeg har aldrig været mere lettet i sind og hjerte.  Jeg ved ikke om det overhovedet gav nogen form for trøst, men du spurgte om hvordan man klarer det... Jeg deler mine tanker og følelser omkring det... Håber og ønsker alt det bedste for jer 

Ihhh hvor jeg kender følelsen!!  Jeg føler meget med dig/jer og sender jer de bedste tanker  NU må det snart være jeres tur 
Havde ægløsning fra 7 dage siden og tænkte at nu måtte det være vores tur.. Men nej.. Har da fået mit lort i dag 

Og ikke nok med det har vores nabo fandeme lige fået en positiv test IDAG og er overlykkelige.. De er begge overvægtige, ryger (også hash), og her spiser jeg vitex, gravid vitamin, holder er normalvægtige osv. fordi vi bare så gerne vil det.. ØV for en lorte dag.. Under dem det så meget, men hver dag at skulle gå ud af min dør, se på overlykkelige mennesker og blive mindet om at det ikke er os.. Jeg føler SÅ meget med dig med dine veninder!! Man er jo glad på deres vegne, det er slet ikke det, men puuuha hvor er det bare hårdt altså !!!  Vi har også prøvet siden oktober, og her sker der heller ikke noget 

xxxanonymxxx skriver:

Ihhh hvor jeg kender følelsen!!  Jeg føler meget med dig/jer og sender jer de bedste tanker  NU må det snart være jeres tur 
Havde ægløsning fra 7 dage siden og tænkte at nu måtte det være vores tur.. Men nej.. Har da fået mit lort i dag 

Og ikke nok med det har vores nabo fandeme lige fået en positiv test IDAG og er overlykkelige.. De er begge overvægtige, ryger (også hash), og her spiser jeg vitex, gravid vitamin, holder er normalvægtige osv. fordi vi bare så gerne vil det.. ØV for en lorte dag.. Under dem det så meget, men hver dag at skulle gå ud af min dør, se på overlykkelige mennesker og blive mindet om at det ikke er os.. Jeg føler SÅ meget med dig med dine veninder!! Man er jo glad på deres vegne, det er slet ikke det, men puuuha hvor er det bare hårdt altså !!!  Vi har også prøvet siden oktober, og her sker der heller ikke noget 

Det er så frustrende og hårdt. Og som du siger, det er jo ikke fordi man ikke er glad på deres vegne. Men det er netop det der med at blive mindet om at det ikke er en selv,  hver gang man ser en anden gravid.. Og så kører vores familier sådan i, at det må være fedt at kunne følges ad, det hjælper heller ikke helt.. Ville også VILDT gerne følges med en af mine bedste veninder på det punkt  

Men ja, man/vi må nok bare væbne os med tålmodighed..  Mon ikke det kommer lige pludselig.... Det håber jeg I hvert fald inderligt  Også for dig/jer 

Ååårh jeg er med på denne her! Min kæreste og jeg har prøvet 1 år nu, vi er unge og normalvægtige, ryger ikke, drikker ikke særlig tit osv osv, men intet sker... ALLE omkring os bliver gravide, og jeg har tænkt samme tanker, jeg føler mig også pisse barnlig, men for at være ærlig så har jeg SÅ svært ved at blive ved med at blive glade på andres vegne når det bare ikke sker for os... Min søster har nået at blive gravid med sin nr 2 og det samme med min gode veninde og ingenting sker for os, og det selvom de startede projekt baby EFTER vi gjorde... Hele 2015 tog vi det rimelig afslappet, men de sidste par måneder begynder det bare at gå mig mere og mere på... Synes nærmest der kommer en ny graviditet op på min Facebook HVER dag, det er ligefør jeg ikke engang gider at bruge Facebook mere  Man føler sig bare så alene med det...

Bønnespire skriver:

Ååårh jeg er med på denne her! Min kæreste og jeg har prøvet 1 år nu, vi er unge og normalvægtige, ryger ikke, drikker ikke særlig tit osv osv, men intet sker... ALLE omkring os bliver gravide, og jeg har tænkt samme tanker, jeg føler mig også pisse barnlig, men for at være ærlig så har jeg SÅ svært ved at blive ved med at blive glade på andres vegne når det bare ikke sker for os... Min søster har nået at blive gravid med sin nr 2 og det samme med min gode veninde og ingenting sker for os, og det selvom de startede projekt baby EFTER vi gjorde... Hele 2015 tog vi det rimelig afslappet, men de sidste par måneder begynder det bare at gå mig mere og mere på... Synes nærmest der kommer en ny graviditet op på min Facebook HVER dag, det er ligefør jeg ikke engang gider at bruge Facebook mere  Man føler sig bare så alene med det...

Det er så frustrende! Synes også det bare er ALLE omkring mig der blir gravide   Facebook genere mig også for tiden for alle ligger billeder af gravide maver, scannings billeder eller nyfødte babyer derind.. Det er lidt hårdt at se på, når man ønsker det så meget selv. 

ØnskeMor25 skriver:

Jeg ønsker SÅ højt at blive gravid, og synes ALLE andre omkring mig er det... Ved godt det lyder ynkeligt, men jeg kan blive helt misundelig og tildels trist over det ikke er mig.. 

Har en veninde der har født så sent som i går. Er glad på hendes vegne, men samtidig, så synes jeg det er rigtig svært. Har en anden veninde der er sat til om fire uger og en tredje veninde til december.. Er vitterligt glad på deres vegne, men jeg blir alligevel helt irriteret. Ved godt det lyder egoistisk, barbligt og ynkeligt.

Vi har prøvet siden oktober, og her sker bare ingenting og i følge lægen er alting ok.. På trods af uregelmæssig menstruation. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, hvorfor sker det ikke? Er der noget galt? 

Hvordan bevarer i roen? 

 

Kender godt din følelse - det er rigtig fuldstrende.. her har vi prøvet i snart 2 år at bare få den første. Men stadig ikke lykkes :/.

Men jeg prøver at være glad på andre vegne - hurra for man er god til pokerface til tider. Så plejer jeg på de dårlige dage at tale med manden om det hele..

Jeg bevare nok roen mest ved jeg har så mange andre ting også at tænke på og ting jeg gerne vil m.m så det fjerner da fokus på den gode måde . Jeg sikker på alle nok skal være heldige en dag, for nogen af os tager det bare det længere tid

Jeg slutter mig til alle de andre her 

Vi har prøvet i 2 år. Jeg har for ikke så længe siden fået slået 100% fast at jeg har pco k en grad der gør vi højst sandsynligt ikke kan selv. 

Vi venter på svar på min kærestes sædprøve med svar i slutningen af den her uge. 

Men jeg skal da LIGE love for at folk går amok med at lave et boom af babyer nu her. Mine søskende, hans søskende, størstedelen af alle mine dejlige veninder  (11 stk for at det ikke skal være løgn) gamle kollegaer, hans kollegaers koner. Og så går fb. da også amok. 

Men det er så dejligt for dem alle sammen. Vi har valgt at fortælle folk vores situation, og aldrig har jeg fået så meget medfølelse fra andre. Jeg vil jo ikke gøre dem der er gravide kede af det på mine vegne, men jeg ønsker at de skal forstå det ikke er en nem ting for alle, og at kommentarer som "er det ikke snart jer" kan være et kæmpe nederlag... 

Jeg håber det snart lykkedes for os alle sammen. 

S.S.Robin skriver:

Jeg slutter mig til alle de andre her 

Vi har prøvet i 2 år. Jeg har for ikke så længe siden fået slået 100% fast at jeg har pco k en grad der gør vi højst sandsynligt ikke kan selv. 

Vi venter på svar på min kærestes sædprøve med svar i slutningen af den her uge. 

Men jeg skal da LIGE love for at folk går amok med at lave et boom af babyer nu her. Mine søskende, hans søskende, størstedelen af alle mine dejlige veninder  (11 stk for at det ikke skal være løgn) gamle kollegaer, hans kollegaers koner. Og så går fb. da også amok. 

Men det er så dejligt for dem alle sammen. Vi har valgt at fortælle folk vores situation, og aldrig har jeg fået så meget medfølelse fra andre. Jeg vil jo ikke gøre dem der er gravide kede af det på mine vegne, men jeg ønsker at de skal forstå det ikke er en nem ting for alle, og at kommentarer som "er det ikke snart jer" kan være et kæmpe nederlag... 

Jeg håber det snart lykkedes for os alle sammen. 

Synes det er så skønt at høre, at der er andre der føler lidt det samme som mig   

Når jeg hører din historie, så synes jeg jo ikke jeg har nogen grund til at være bekymret og tænke som jeg gør.. Dine bekymringer ligger jo flere steder end ved utålmodig, sandsynligvis  

Kan bare ikke benægte at jeg stadig irriterer mig over baby-boom  Og jeg bekymrer mig stadig for, om der skulle være noget der ikke helt stemmer, når nu jeg har så uregelmæssig menstruation som jeg har   

Jeg håber også at det lykkes for jer