Spændt og nervøs - mest nervøs ...for hvad nu hvis...

Kære alle

Uuuh, så var det altså i dag, jeg fortalte min kæreste, at jeg var gravid. Jeg har bevidst ventet så længe som muligt (1 uge siden min første positive graviditetstest), så jeg var så sikker som muligt i min sag - for han vil blive SÅ skuffet, hvis nu det ikke var noget alligevel.

Jeg skal til lægen på onsdag, bare lige for at få det helt bekræftet og tale med ham om det i det hele taget. Men jeg kan alligevel ikke rigtig tro på, at det virkelig er sandt, at jeg er gravid! Hver gang jeg er på toilettet, kigger jeg en ekstra gang på toiletpapiret, for tænk nu, hvis jeg alligevel har fået min menstruation...men nej, stadig ingenting ...fantastisk! Min sidste første menstruationsdag var d. 17. august, så jeg er, så vidt jeg kan regne det ud, 6 uger henne ....

Tør man virkelig tro på det?!?! Jeg er så nervøs for, at noget skal gå galt!

Knus

ÅH, nu opdager jeg pludselig, at jeg har skrevet mit indlæg i den forkerte debat! UNDSKYLD!

Nymor skriver:

Kære alle

Uuuh, så var det altså i dag, jeg fortalte min kæreste, at jeg var gravid. Jeg har bevidst ventet så længe som muligt (1 uge siden min første positive graviditetstest), så jeg var så sikker som muligt i min sag - for han vil blive SÅ skuffet, hvis nu det ikke var noget alligevel.

Jeg skal til lægen på onsdag, bare lige for at få det helt bekræftet og tale med ham om det i det hele taget. Men jeg kan alligevel ikke rigtig tro på, at det virkelig er sandt, at jeg er gravid! Hver gang jeg er på toilettet, kigger jeg en ekstra gang på toiletpapiret, for tænk nu, hvis jeg alligevel har fået min menstruation...men nej, stadig ingenting ...fantastisk! Min sidste første menstruationsdag var d. 17. august, så jeg er, så vidt jeg kan regne det ud, 6 uger henne ....

Tør man virkelig tro på det?!?! Jeg er så nervøs for, at noget skal gå galt!

Knus

Stort tillykke  Hvad sagde din kæreste til det??

Jeg tjekker også hele tiden toiletpapiret for hvad nu hvis....og det blir altså til mange gange på en dag

Kram
Dorthe
5 + 4

Kære Dorthemus

Rart, at jeg ikke er den eneste med den vane!!! ;o)

Altså min kærestes reaktion var slet ikke så Hollywood-agtig som jeg havde håbet på. Måske kommer det sig af, at jeg vækkede ham ret tidligt i morges og fortalte det, da jeg havde taget min 3. positive test i denne uge! Han blev ret rundt på gulvet og fattede først slet ikke, hvad jeg sagde, men nu er det vist sivet ind  ;o) Han er super glad, spændt og også nervøs ligesom jeg.
Vi er lidt uenige omkring hvornår vi skal fortælle familie og venner det .. han siger efter 12 tolv uger, jeg vil gerne før ...men det er vel smartest at vente trods alt ...hvis nu ...

Hvad sagde din kæreste? Eller ved han det endnu? Hvonår skal familie og venner vide det?

Knus   ;o)

P.S. Det er da rigtigt nok, at man regner fra sidste menstruations første dag, når man tæller graviditetsuger, ikke? Og hvorfor egentlig? Man kan jo ikke have været gravid, da man havde sin menstruation alligvel???

Nymor skriver:

Kære Dorthemus

Rart, at jeg ikke er den eneste med den vane!!! ;o)

Altså min kærestes reaktion var slet ikke så Hollywood-agtig som jeg havde håbet på. Måske kommer det sig af, at jeg vækkede ham ret tidligt i morges og fortalte det, da jeg havde taget min 3. positive test i denne uge! Han blev ret rundt på gulvet og fattede først slet ikke, hvad jeg sagde, men nu er det vist sivet ind  ;o) Han er super glad, spændt og også nervøs ligesom jeg.
Vi er lidt uenige omkring hvornår vi skal fortælle familie og venner det .. han siger efter 12 tolv uger, jeg vil gerne før ...men det er vel smartest at vente trods alt ...hvis nu ...

Hvad sagde din kæreste? Eller ved han det endnu? Hvonår skal familie og venner vide det?

Knus  ;o)

P.S. Det er da rigtigt nok, at man regner fra sidste menstruations første dag, når man tæller graviditetsuger, ikke? Og hvorfor egentlig? Man kan jo ikke have været gravid, da man havde sin menstruation alligvel???

Hej

For at tage dine sidste spørgsmål først: jo man regner med sidste mens. første dag. Så vidt jeg har forstået, så er det fordi det ikke altid er til at fastslå hvornår befrugtningen er sket. Og ægget hører jo med til den sidste menstruation...ved ikke om det gir mening?? Herinde på Baby kan du gå ind og læse om graviditeten uge for uge...det gør jeg meget

Jeg har været åben omkring min graviditet lige fra starten. Jeg tror ikke på at smerten ved at miste fostret bliver mindre af at folk ikke ved noget...så skal man jo også til at forklare at man har været gravid!! Så hvis det utænkelige skulle ske så ved folk hvorfor.
Jeg kommer til at være alene med mit barn for jeg er blevet insemineret med åben donor på en privatklinik...jeg er 38 år og turde ikke vente længere. Jeg blev heldigvis og meget overraskende gravid den allerførste gang

Godt at din kæreste blev glad selvom du måske syntes han ikke reagerede rigtigt...bare roligt, det skal nok komme

Glæder mig til at følge dig herinde.

Knus
Dorthe

TILLYKKE mange gange! Hvor er det spændende for jer.

Havde i prøvet at blive gravide eller var det ikke planlagt? Og hvis i havde prøvet, hvor længe blev det så til før det lykkedes?

Held og lykke med graviditeten

Knus Neki

 Kære Dorthemus og Neki (undskyld - nedenfor LANG mail!!!)

Dorthe - sejt, at du har valgt at blive insemineret, når nu Mr. Right ikke havde budt sig! Jeg har en veninde, som har tænkt sig at gøre det samme, hvis hun ikke har fundet faderen til sit barn når hun er blevet 36. Nu er hun kun 33, så der er lidt tid endnu, men man skal jo også lære hinanden at kende, blive enige om, at man vil have børn og så lave dem, så hun kan jo hurtigt nå at blive 36! Jeg håber, at du har et godt netværk at støtte dig opad, når barnet kommer, så du ikke føler dig alene!
Kæresten ER glad, jeg tog ham bare så sengen bogstaveligt talt  ;o) I går aftes lå han og hold på maven og sagde godnat til den, da vi skulle sove, og han er bare i supergodt humør ...i virkeligheden tror jeg også, at det handler om, at han vil passe lidt på sig selv i tilfælde af, at vi alligevel mister barnet, for vi er jo stadig i en meget usikker tid, her inden de 12 uger.
Vi har oprettet en dagbog i sådan et fælles google-dokument, som vi kan skrive vores tanker omkring graviditeten ned i. Det var hans idé - måske lige så meget for at vi har et sted at gå hen med de tanker, når nu det skal være hemmeligt så længe. 
I øvrigt giver jeg dig helt ret - det er sgu' da endnu værre at skulle fortælle, at man har været gravid og så at man har aborteret ...hmmm...mænd, altså!
Neki - taktak  ;o) Jeg er også såååå glad! Det er en fantastisk følelse at stå med sådan en positiv graviditetstest!!! Vi havde bestemt planlagt graviditeten! Jeg smed p-pillerne i marts og var meget spændt på, hvordan det ville gå, fordi jeg i sin tid begyndte at tage p-piller for at stabilisere min ellers meget uregelmæssige menstruation (havde en periode på 163 dage, hvor jeg ingen mens fik), så jeg tænkte, at det måske ville blive meget svært at komme i balance igen, når jeg så havde taget p-piller, men det gik altså over al forventning. Allerede et par måneder efter p-pillestop var min menstruation regelmæssig med ca. 21 dage imellem, så jeg var meget stolt af min krop! Og faktisk troede vi, at jeg var gravid i starten af august fordi jeg gik 1uge over tid og en graviditetstest var positiv ...vi var dog ikke helt sikre, idet vi var på ferie i udlandet og testen havde ligget i et varmt telt, og et par dage efter fik jeg da også min menstruation til vores begges store skuffelse. Da vi kom hjem, testede jeg mig for en sikkerheds skyld, og testen var negativ, men et eller andet sted mellem den store skuffelse på ferien og nu er det så alligevel lykkedes os! Nu krydser vi bare fingre for, at det bliver ved med at gå godt.
Jeg kan se, at I prøver og prøver - har I prøvet længe? Jeg håber for jer, at jeres store ønske snart gå i opfyldelse!
Knus fra mig   ;o)

Hej Nymor.

Hvor er det dejligt at din kæreste er så glad... og sødt han siger godnat til maven Kan nu godt forstå at det må virke lidt voldsomt på mænd når vi kvinder kommer og fortæller at vi er gravide..må være svært for dem helt at forholde sig til, og tror tit at der skal gå lidt tid før de rigtig forstår at de skal være fædre og kan glæde sig. Og som du siger tror jeg også at de fleste prøver at "beskytte" sig selv ved ikke at blive FOR glade med det samme, fordi man er bange for en spontan abort inden de 12 uger!

Vi er LIGE gået igang, så det med at vi prøver og prøver var mere bare at vi havde en masse sex

Skulle have haft min spiral taget ud i starten af august, og vi havde planlagt det fra foråret...men så skete der det, at min kærestes mor døde af kræft i juni, og så røg projekt baby lige lidt i baggrunden.

Men så ville naturen åbenbart at jeg skulle have den ud, for fik en masse problemer med den, så var nødt til at få den taget ud her d.21.9 og det passede lige med min ægløsning, så vi har bare haft en masse sex i dagene optil og på selve ægløsningsdagen. Så nu må vi se når jeg forventer at få min mens d.10-11 okt.

Har ikke for store forventninger, for det er jo trods alt meget få som er så heldige og fertile at de bliver gravide i første forsøg. Men nu har jeg jo ikke tager p-piller, så skal ikke igennem normaliseringsperioden, men kan i princippet blive gravid lige med det samme. Men men men..... skal vist passe på med ikke at få alt for store forventnininger, selvom det er svært!!

Rigtig god dag til jer

 Kære Neki

Hihi, I skal bare have en masse sex, så skal du se løjer! Og nåja, så prøv om du ikke kan lade være med at tænke specielt meget over det ...jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort, men faktisk så tror jeg, at det har en stor betydning, at man ikke fokuserer for meget på det ... Dog tror jeg, at du er meget heldigt stillet, at du ikke har taget p-piller før, din krop er mere "ren", tror jeg. Det sker sikkert før, end du aner det!

Kæresten er helt klart super glad! Og når jeg går nu, så beder han mig passe på mig selv og den slags, der er jo pludselig én til at tage hensyn til. Det ender sgu' med, at han tvinger mig til at bruge cykelhjelm!
Knus  ;o)

Ha ha....ja bare vent og se..før du får set dig om kører du rundt med en fin cykelhjelm

Ja jeg tror også at jeg er mere "ren" end hvis jeg havde taget p-piller.... desværre har jeg bare tidligere lidt meget af cyster, så da jeg var 15 år fik jeg at vide af gynækologen, at det ikke var sikkert jeg havde så nemt ved at blive gravid...så den sidder jo lidt i baghovedet! Men nu må vi jo bare vente og se om der ikke også skulle være en lille baby til os... det tror jeg nu nok der skal  Har ikke følelsen af at den er helt gal...men det ved man vel egentlig aldrig før man får prøvet.

Glæder mig i hvert fald bare til dagen hvor de to streger på testen viser sig...bliver skønt

Og ja....ville virkelig gerne lade være med at tænke for meget over det..og havde faktisk også sagt til mig selv, at jeg absolut ikke skulle bruge min tid på sider som denne, for så var jeg da helt sikker på ikke at kunne tænke på andet. Og nu sidder jeg så her...med babysider op over begge ører og en million indkøbte ÆL- og graviditetstests og kan bare slet ikke vente

Nå...men trøster mig med at jeg ikke er den eneste der har det sådan


Jeg opdaterer lige når der engang er nyt i sagen...

Knus Neki