Hvordan støttes i af jeres kæreste/mand som gravid

Anonym skriver:

1. Jeg har nogle spørgsmål, som jeg meget gerne vil hører jeres mening omkring. Det skal siges, at jeg spørger fordi jeg endnu ikke ved hvad jeg kan tillade mig og forlange af min kæreste. 

1) er det ok hvis din kæreste/mand ryger og drikker imens i venter et barn, og i hvilket omfang?

2) hvad er din forventning til din kæreste/mand, når du har humørsvingninger (grådlabil, vredesudbrud, følelsesladet mv.)

3) hvor meget mener du at din kæreste/mand skal involvere sig i din graviditet og passe/pleje dig?

1) ja det er ok min kæreste ryger - synes det er mega klamt men hvis han vil så gør han det. Og drikke må han også gerne, jeg har aldrig selv været den store drikker. Dog er aftalen at en bytur ikke skal ske hver eneste weekend, men det sker ca hver anden. 

2) hAr ikke rigtig nogen decideret forventning, men har jeg været følelsesladet eller Fx hysterisk så kan vi godt snakke om at mine hormoner måske stikker lidt af 

3) han skal involveres sig på den måde at han skal deltage med glæde i scanninger osv, men har intet krav om at han skal læse alle baby bøger i verden. Og pleje mig - tja, det gør han hvis jeg spørger. Kunne han da godt tilbyde selv engang i mellem synes jeg

1. Rygning ude med ryge jakke / tøj. Har ik en ryger kæreste. 

2. Forlangte ikkehjernedød druk. Og fra uge 38 skulle han kunne køre. Måtte godt gå i byen men uden promille. Faktisk fælles om den holdning når det kom til stykket. 

3. Pleje blev det aldrig til. Men fik en hånd hist og her. Især pga bækkenløsning og når kroppen ikke helt gad som jeg ville iht vendinger i seng. 

Jeg er nok typen der kan selv og vil selv. Så det gjorde jeg. Jeg er ikke typen der ber om hjælp eller forlanger. Det nød børnenes far nok lidt rigeligt godt af. Jeg husker ham ikke rigtig være tilstede under mine graviditeter selv om vi boede sammen. Jeg ordnede børneværelser, shoppede, og fandt navne, det interesserede ham bare ikke. Hvis jeg var i tudemode gik jeg i seng eller i bad, jeg var meget alene men jeg skulle ikke være en af de der forfærdelige hormonella gravide der kasterere deres babydaddy, det ville ha betydet alverden hvis han havde vist lidt interesse. Men sådan skulle det ikke være, og jeg bære ikke nag. På mange punkter var min mor og søstre en større del af min graviditet end ham. Jeg gik hellere med smerter end at be ham om massage. Hvis jeg spurgte om han ville mærke spark var han tit optaget af noget andet og jeg tænkte bare, whatever det hans tab. Tilgengæld græd han ved alle md scanningerne- så lidt bekymret og lykkelig har han været, og igen var han lidt af en nar ved fødslerne, men når først baby kom var han på, med tåre og nus og søvnløse nætter, bleskift og flasker. Kan stadig huske at jeg sjældent trillede barnevognen når vi var ude sammen, det ville han, og han var mindst 7 meter høj og et stort stolt smil imens. Mine børns far er ikke perfekt. Men han knuselsker dem. Og det er det vigtigste. 

Anonym skriver:

1. Jeg har nogle spørgsmål, som jeg meget gerne vil hører jeres mening omkring. Det skal siges, at jeg spørger fordi jeg endnu ikke ved hvad jeg kan tillade mig og forlange af min kæreste. 

1) er det ok hvis din kæreste/mand ryger og drikker imens i venter et barn, og i hvilket omfang?

2) hvad er din forventning til din kæreste/mand, når du har humørsvingninger (grådlabil, vredesudbrud, følelsesladet mv.)

3) hvor meget mener du at din kæreste/mand skal involvere sig i din graviditet og passe/pleje dig?

1. Min mand stoppede med at ryge et år inden jeg blev gravid. Vi var i fertilitetsbehandling og havde kun et forsøg tilbage. Det er snart 4 år siden og han er stadig røgfri.

2. Var meget hormonella og ventede tvillinger. Han tog det hele med stiv arm og gik en tur hvis jeg var en harpe.

3. Jeg havde en kompliceret graviditet med blødninger og var sengeligende meget af min graviditet. Han sørgede for det meste og jeg fik masser af ekstra opmærksomhed. Endte med at føde 10 uger før tid og en fødselspsykose oveni og så lige fulgt af en fødselsdepression og stressangst.. Og han er her endnu..

1. Min mand røg ikke så ingen tanker om det, men havde han lyst til at drikke så bestemte han da det selv. 

2. Nu kan jeg både være skrækkelig og grådlabil også når jeg ikke er gravid, så jeg forventede vel ikke andet end han elsker mig uafhængigt og rummer hele mig. Og er jeg dybt uretfærdig så håber jeg han siger til. 

3. Jeg havde det godt fysisk i alle mine graviditeter så havde ikke brug for pasning i pleje udover almindelig nus og kram, men det har jeg også når jeg ikke er gravid. Han tog med til de scanninger der var i de forskellige graviditeter og i den første var han også med til fødselsforberedelse og rundtur. Han var ikke den mand der var opmærksom på hvor mange uger, hvor stor er baby osv. Men han lavede tilgengæld selv et puslebord ud af en kommode og hængte det op jeg bad om. Han var omsorgsfuld på den måde han pludselig var sur på mig hvis jeg ikke kom lige hjem fra arbejde, ja så sur at jeg bøjede  mig til sidst fik en mobiltelefon havde jeg ellers nægtet at få (gisp kun 14 år siden), så han altid kunne ringe og høre om jeg havde det godt. Fik også skældud da jeg cyklede 10 km i sne og glat og så videre, så på den måde viste han omsorg men ingen lændemassage og maveindsmøring, eller sæt dig ned jeg laver det hele.... Ønskede jeg heller ikke selv, jeg var jo bare gravid og kunne alt op til den dag veerne startede 

Anonym skriver:

1. Jeg har nogle spørgsmål, som jeg meget gerne vil hører jeres mening omkring. Det skal siges, at jeg spørger fordi jeg endnu ikke ved hvad jeg kan tillade mig og forlange af min kæreste. 

1) er det ok hvis din kæreste/mand ryger og drikker imens i venter et barn, og i hvilket omfang?

2) hvad er din forventning til din kæreste/mand, når du har humørsvingninger (grådlabil, vredesudbrud, følelsesladet mv.)

3) hvor meget mener du at din kæreste/mand skal involvere sig i din graviditet og passe/pleje dig?

Min kæreste skulle ikke passe/pleje mig medmindre jeg ikke kan selv. F.eks. skulle jeg være sengeliggende i min anden graviditet - her stod han for alt det huslige. 

Han var med til alle scanninger/lægebesøg og jordemoderbesøg. Synes dog ikke det var nødvendigt han var med til læge og jordemoder, men det ville han gerne. 

Han måtte gerne drikke mens jeg var gravid og ryge både før og efter - selvsagt udenfor. 

Min kæreste er min meget tålmodig mand så humørsvingninger taklede han fint - men synes også man skaæ tænke lidt over hvad man kam være bekendt. Nogle gange må man undskylde hvis man var for meget

Anonym skriver:

1. Jeg har nogle spørgsmål, som jeg meget gerne vil hører jeres mening omkring. Det skal siges, at jeg spørger fordi jeg endnu ikke ved hvad jeg kan tillade mig og forlange af min kæreste. 

1) er det ok hvis din kæreste/mand ryger og drikker imens i venter et barn, og i hvilket omfang?

2) hvad er din forventning til din kæreste/mand, når du har humørsvingninger (grådlabil, vredesudbrud, følelsesladet mv.)

3) hvor meget mener du at din kæreste/mand skal involvere sig i din graviditet og passe/pleje dig?

1) Min kæreste ryger heldigvis ikke, men han drikker i ny og næ, når vi hygger med familie og en sjælden gang imellem med hans gutter. Det er helt okay for mig, føler mig vildt priviligeret med min kæreste, som faktisk prioriterer tid med mig højest. 

2) Jeg har ikke lidt meget af humørsvingninger, men har haft nogle episoder, hvor jeg er blevet følelsesladet eller ked af det over nogle skøre ting. Nu kender jeg min kæreste rigtig godt, da vi har været sammen i 7 og et halvt år - så jeg forventede at han ville støtte mig, som han altid gør. Jeg har ikke haft nogen vredesudbrud sådan udover en almindelig diskussion, som man kan have i ny og næ - her har jeg passet på ikke at være urimelig pga mine hormoner. Hvis jeg har været for meget, så har jeg undskyldt. Hvis ikke jeg havde haft hans støtte igennem graviditeten, så tror jeg det havde været rigtig hårdt for mig at gennemgå. Har været så glad for, at han har hjulpet mig igennem de dage, hvor jeg har haft tvivl eller været lidt bange - og glædet sig med mig de dage, hvor jeg har været fyldt op af ren lykke og spænding. Sådan skal en graviditet være 

3) Jeg mener ikke man kan forlange af en mand, at han involverer sig helt vildt i en graviditet. Min kæreste nusser og snakker lidt til maven, når det lige tager ham - men ellers snakker vi egentlig bare meget om hvordan det mon bliver når vores barn kommer til verden osv. Han passer og plejer mig ikke som sådan, men han hjælper med f.eks. at lave mad, hvis han kan se jeg er helt smadret. Det gjorde han nu også før graviditeten 

Jeg synes hans grad af involvering er fint, man skal også passe på ikke at forvente det umulige af mændene. Er sikker på han kommer 100% på banen når baby er født og det hele bliver lidt mere virkeligt. Glæder mig blot til at se ham vokse i rollen som far til vores lille søn 

Tak for jeres svar! Dejligt med så lange og gode besvarelser.