Hvornår "må" man glæde sig?

Hej :-)

jeg har for nylig(i mandags) fundet ud af jeg er gravid  

Jeg har dog fået at vide flere gange før når jeg har snakket med veninder der har børn, at mange gange aborterer man inden for de første 2månefer, ufrivilligt selvfølgelig.. 

Nu tør jeg næsten ikke glæde mig, for hvad nu hvis jeg er en af dem der aborterer?? 

Jeg har jo på sin vis lyst til at skrige det ud fra hustagene, også fordi det føltes helt uvirkeligt  

Men hvornår kan man begynde at glæde sig? 

Det kan du nu  Du er gravid, nyd det og glæd dig ligeså tosset du har lyst.

Jeg synes ikke man skal gå og tænke "hvad nu hvis" - der er ingen grund til at gå ud fra, at noget går galt.

Skulle der (7-9-13) ske noget, så tror jeg ikke det bliver lettere af, at man ikke har glædet sig. En ufrivillig abort er aldrig noget man kan forberede sig på. Så jeg synes blot du skal glæde dig over alt det positive du oplever lige nu - hvorfor lade være? 

Tillykke med graviditeten  Og held og lykke

Du kan allerede nu glæde dig 

Men altid ha i baghovedet at noget KAN ske. 

Jeg fandt ud af jeg var gravid på min test dag.. Jeg var over lykkelig. 

Men lykken var kort.. Jeg mistede da jeg var 10 uger henne ca, og fik da en kæmpe klump i halsen. 

Derfor har jeg altid sagt at jeg ville vente med at fortælle ham graviditeten når jeg var de 12 uger henne. 

Intet er som bekendt sikkert her i livet, og en graviditet er heller ikke - hverken nu eller om nogle måneder. Men man beskytter ikke sig selv mod livets sorger, ved ikke at glæde sig. Antag at alt er godt indtil det modsatte er bevist. Så bliver det nu engang rarest...

Du må da glæde dig nu. Nyd at være gravid, skulle det sørgelige ske så sker det uafhængigt af din glæde, og din sorg over det skete bliver ikke mindre fordi du ikke har tilladt dig selv at vise du glæder dig - for du glæder dig jo, så hvorfor ikke dele den glæde hvis det er det du har lyst til. 

Stort tillykke med graviditeten!

Jeg testede selv positivt i tirsdags, og glæder mig så meget selvfølgelig, det er jo den største gave  Jeg aborterede i januar, og har forsøgt igen siden, men alligevel tør jeg da godt at glæde mig. 

Hvor langt er du henne? Er selv 4+6 i dag

Anonym skriver:

Stort tillykke med graviditeten!

Jeg testede selv positivt i tirsdags, og glæder mig så meget selvfølgelig, det er jo den største gave  Jeg aborterede i januar, og har forsøgt igen siden, men alligevel tør jeg da godt at glæde mig. 

Hvor langt er du henne? Er selv 4+6 i dag

Tak 

Årh det er jeg da ked af at høre ;-/  - Men jeg synes det er super sejt at du ikke har mistet modet 

Jeg ved ikke helt hvor langt jeg er henne, for jeg havde min sidste mens den 2. April, og troede egentlig min cyklus var på ca 27 dage, men har talt det lidt sammen (sidste 3 mens), og der er mellem 21 - 25 dage .. 

Så jeg ved ikke helt det 

Hvor sjovt, jeg havde selv sidste mens den 2 april  har dog en helt almindelig cyklus..

Nakedasja skriver:

Hej :-)

jeg har for nylig(i mandags) fundet ud af jeg er gravid  

Jeg har dog fået at vide flere gange før når jeg har snakket med veninder der har børn, at mange gange aborterer man inden for de første 2månefer, ufrivilligt selvfølgelig.. 

Nu tør jeg næsten ikke glæde mig, for hvad nu hvis jeg er en af dem der aborterer?? 

Jeg har jo på sin vis lyst til at skrige det ud fra hustagene, også fordi det føltes helt uvirkeligt  

Men hvornår kan man begynde at glæde sig? 

Du kan glæde dig fra den da du får 2 streger på en tissepind. 

Nakedasja skriver:

Hej :-)

jeg har for nylig(i mandags) fundet ud af jeg er gravid  

Jeg har dog fået at vide flere gange før når jeg har snakket med veninder der har børn, at mange gange aborterer man inden for de første 2månefer, ufrivilligt selvfølgelig.. 

Nu tør jeg næsten ikke glæde mig, for hvad nu hvis jeg er en af dem der aborterer?? 

Jeg har jo på sin vis lyst til at skrige det ud fra hustagene, også fordi det føltes helt uvirkeligt  

Men hvornår kan man begynde at glæde sig? 

Personligt syntes jeg bare så skalglæde dig lige nu og frem til du ligger med bebs i armene!

Jeg led selv rigtig meget af den angst for at miste og tænker stadig for mig selv "hvad nu hvis hun bare er død der inde" "du er også kun 17 uger henne" 
Jeg tænker "kun" hver gang jeg kommer ind i en ny uge... og jeg hader det, jeg glæder mig nærmest kun når jeg er til scanning og kan se hun lever <3 
Men er begyndt at glæde mig lidt! Efter MD scanning regner jeg med at jeg kan glæde mig ind til hun ligger i mine arme <3