Vi var til 1. Samtale på klinikken igår, virkelig en milepæl for mig da det jo betød at NU fik vi ENDELIG en chance for at blive gravid snart, men ak nej vi kommer tidligst i behandling til august, 13 måneder efter jeg har smidt p-pillerne og 8 måneder efter vi blev henvist
Jeg ved der er nogen som har været igang meget længere tid end os men hold nu kæft det hårdt bare at skulke vente når chancen for at jeg bliver gravid i mellem tiden er stortset lig nul
Da jeg blev skannet så mine æggestokke rigtig fine ud med minimum 20 ægblære i venteposition på hver æggestok og ingen cyster, så jeg har en super god ægreserve FEDT
men men men jeg har 2 hulrum i livmoderen og de ved ikke om det er en hinde i livmoderen eller om det er en 2 delt livmoder så det skal de undersøge og måske opereres for vis det er en hinde
Som om pcos, ekstrem lange cykluser (pt 2 mens på lidt over 10 måneder) og stofskifte sygdom (er dog velreguleret) ikke gjore det svært nok at blive gravid i forvejen...
Så vores samtale har ikke gjort mig et hak mere informeret omkring hvad vi skal igennem
de ved ikke om vi skal i ivf eller iui men har bedt os forberede os på ivf selv om de mener at "vores alder taget i betragtning" burde iui være nok med en normal sædkvaligtet, det kommer an på hans sædprøve som de vil måle igen og min kikkertundersøgelse og evt. operation.
Jeg er så fustreret, ked og nervøs for jeg har flere spørgsmål og tanker nu end før vi var til samtale og kan ikke få svare på nogen af dem for der er ingen der ved hvad der skal ske, hvornår eller hvorfor, føler bare virkelig at det er bestemt på forhånd at jeg bare ikke skal blive mor til mit eget smukke lille barn, jeg kan dårligt være i min egen krop mere, jeg kan ikke engang græde, jeg føler mig så tom inden i, at jeg er en defekt vare der ikke kan byttes men bare kan blive smidt væk
Anmeld
Citér