træt af min mor....

ja som overskriften siger så er jeg lidt træt af min mor lige nu.

Vi kom op at diskutere her til aften over en lille ting, men hendes ord gjorde mig bare så rasende.

Min mand og jeg har af et andet familiemedlem fået et møbel for noget tid siden. Idag satte vi det så op og opdagede tre søde figure i skuffen.

Jeg sender er billede til min far og beder ham høre dem om det er noget de skal have tilbage. 

Jeg ringer så senere til min mor for at høre om han har modtaget billedet hvor hun siger "nej jeg får ham lige til at tjekke det" 

Hun ringer så op og siger "han har tjekket og jeg kunne bare få dem for hun ville ikke have dem" 

Hvortil jeg svarer" hov hov det var sådan set mig der henvendte mig først, så dem beholder jeg" Og SÅ skal jeg ellers love for der blev hidset en stemning op, og hun ender med at sige "grisk når det gælder var? Tag du dem bare!" 

Den sætning satte mig helt ud af den, for helt ærligt jeg synes ligesom det var mig der havde første ret til at spørge, for det andet så står jeg der ALTID når min mor har brug for det. Kunne hun så ikke unde mig de skide figurer der har en samlet værdig af 80-100 kroner I alt. 

Jeg har lige brug for at høre hvordan i andre havde reageret. Jeg holder ved min mening om ikke at tillade nogen at snakke sådan til mig end ikke min mor. Men er det mig der overreagere, eller burde hun have hørt om jeg selv ville beholde dem? 

Anonym skriver:

ja som overskriften siger så er jeg lidt træt af min mor lige nu.

Vi kom op at diskutere her til aften over en lille ting, men hendes ord gjorde mig bare så rasende.

Min mand og jeg har af et andet familiemedlem fået et møbel for noget tid siden. Idag satte vi det så op og opdagede tre søde figure i skuffen.

Jeg sender er billede til min far og beder ham høre dem om det er noget de skal have tilbage. 

Jeg ringer så senere til min mor for at høre om han har modtaget billedet hvor hun siger "nej jeg får ham lige til at tjekke det" 

Hun ringer så op og siger "han har tjekket og jeg kunne bare få dem for hun ville ikke have dem" 

Hvortil jeg svarer" hov hov det var sådan set mig der henvendte mig først, så dem beholder jeg" Og SÅ skal jeg ellers love for der blev hidset en stemning op, og hun ender med at sige "grisk når det gælder var? Tag du dem bare!" 

Den sætning satte mig helt ud af den, for helt ærligt jeg synes ligesom det var mig der havde første ret til at spørge, for det andet så står jeg der ALTID når min mor har brug for det. Kunne hun så ikke unde mig de skide figurer der har en samlet værdig af 80-100 kroner I alt. 

Jeg har lige brug for at høre hvordan i andre havde reageret. Jeg holder ved min mening om ikke at tillade nogen at snakke sådan til mig end ikke min mor. Men er det mig der overreagere, eller burde hun have hørt om jeg selv ville beholde dem? 

Hvis din reaktion var den der "hov hov"-kommentar, så forstår jeg til dels hendes reaktion. Altså det er jo heller ikke en særlig god måde at gå i dialog på. Set udefra tænker jeg, at i begge har andel i konflikten. Forholder mig her til kommunikationen, og ikke hvem der har mest ret til figurerne, da det lader til det er kommunikationen der fejler.

Anonymor skriver:

Hvis din reaktion var den der "hov hov"-kommentar, så forstår jeg til dels hendes reaktion. Altså det er jo heller ikke en særlig god måde at gå i dialog på. Set udefra tænker jeg, at i begge har andel i konflikten. Forholder mig her til kommunikationen, og ikke hvem der har mest ret til figurerne, da det lader til det er kommunikationen der fejler.

Ja okay jeg skulle måske forklare mit tone fald også. 

Det er sådan noget min mor og jeg altid har sagt med et smil på læben, hvis nu den ene lidt for drilsk, eller har været ved at sige/gøre noget der kunne misforståes. Hvis du forstår hvad jeg mener. Det var ihvertfald ikke sagt med nogen grov tone tvært imod. Derfor undrede det mig hun blev så sur med det samme 

Og tak for dit svar forresten 

Anonym skriver:

Ja okay jeg skulle måske forklare mit tone fald også. 

Det er sådan noget min mor og jeg altid har sagt med et smil på læben, hvis nu den ene lidt for drilsk, eller har været ved at sige/gøre noget der kunne misforståes. Hvis du forstår hvad jeg mener. Det var ihvertfald ikke sagt med nogen grov tone tvært imod. Derfor undrede det mig hun blev så sur med det samme 

Og tak for dit svar forresten 

selv om man synes at ens tonefald kan lyde let og "med et smil på læben", så kan den anden sagtens synes det lyder som om man er alvorlig...

Hvad angår sagen, så ville jeg også mene at du har "førsteret" til figurene da det var dig og ikke din mor der fik møblet, men jeg også godt se det fra din mors synspunkt hvis det nu er noget hun har kendt hele livet...

Anonym skriver:

selv om man synes at ens tonefald kan lyde let og "med et smil på læben", så kan den anden sagtens synes det lyder som om man er alvorlig...

 

Hvad angår sagen, så ville jeg også mene at du har "førsteret" til figurene da det var dig og ikke din mor der fik møblet, men jeg også godt se det fra din mors synspunkt hvis det nu er noget hun har kendt hele livet...

Ja det kan du selvfølgelig have ret i... 

Mmh. Altså... vi har hele min barndom haft en masse sammen med dem, men vi har så får mylig fået kontakt til dem igen efter 10 års stilhed pga. Uoverensstemmelser imellem dem og mine forældre. Jeg kan også godt se det fra hendes side. Jeg fik bare mere et indtryk af at det var endnu en fin ting jeg fandt, som hun ville ønske hun havde fundet? (Vi går tit på genbrugen sammen, og der er det først til mølle princippet vi går efter) 

Det er også bare mest det med at få en sviner helt ud af det blå, især når jeg føler den SLET ikke passede ind nogen steder. 

Anonym skriver:

ja som overskriften siger så er jeg lidt træt af min mor lige nu.

Vi kom op at diskutere her til aften over en lille ting, men hendes ord gjorde mig bare så rasende.

Min mand og jeg har af et andet familiemedlem fået et møbel for noget tid siden. Idag satte vi det så op og opdagede tre søde figure i skuffen.

Jeg sender er billede til min far og beder ham høre dem om det er noget de skal have tilbage. 

Jeg ringer så senere til min mor for at høre om han har modtaget billedet hvor hun siger "nej jeg får ham lige til at tjekke det" 

Hun ringer så op og siger "han har tjekket og jeg kunne bare få dem for hun ville ikke have dem" 

Hvortil jeg svarer" hov hov det var sådan set mig der henvendte mig først, så dem beholder jeg" Og SÅ skal jeg ellers love for der blev hidset en stemning op, og hun ender med at sige "grisk når det gælder var? Tag du dem bare!" 

Den sætning satte mig helt ud af den, for helt ærligt jeg synes ligesom det var mig der havde første ret til at spørge, for det andet så står jeg der ALTID når min mor har brug for det. Kunne hun så ikke unde mig de skide figurer der har en samlet værdig af 80-100 kroner I alt. 

Jeg har lige brug for at høre hvordan i andre havde reageret. Jeg holder ved min mening om ikke at tillade nogen at snakke sådan til mig end ikke min mor. Men er det mig der overreagere, eller burde hun have hørt om jeg selv ville beholde dem? 

Har du spurgt din mor hvorfor hun taler sådan til dig? 

Kunne hun have haft en dårlig dag? Været ked af noget? 

Måske har din (ellers sjove) kommentar bare været prikken over i'et?

Jeg synes du overreagerer. Især noget det drejer sig om noget så ligegyldigt som "figurer" 

Vivienne skriver:

Har du spurgt din mor hvorfor hun taler sådan til dig? 

Kunne hun have haft en dårlig dag? Været ked af noget? 

Måske har din (ellers sjove) kommentar bare været prikken over i'et?

 

Jeg synes du overreagerer. Især noget det drejer sig om noget så ligegyldigt som "figurer" 

Jeg vil ikke sige for meget, for så så bliver det for personligt. Men min mor har i nogle år nu kun haft dårlige dage af mange grunde. Så det ved jeg hun har haft. 

Jeg ved godt det er en dum ting at blive sur over. Tror også mere det er princippet i at man ikke behøver blive en strigle fordi der lige er noget der går imod en. 

Jeg gider ikke snakket grimt til hende så jeg sagde bare at vi kunne snakkes ved i morgen... 

Men måske har du ret. Tak for svaret 

Jeg kan godt forstå du undres.. Mener også at det burde være denne rækkefølge:

1. De der gav komoden

2. Dig

3. Din mor 

- og hvis hun virkelig brændene ønskede sig disse figure- mon ikke du så ville give hende dem, hvis altså hun havde udtrykt sig pænt og sødt.. Jeg havde ihvertfald

Anonym skriver:

ja som overskriften siger så er jeg lidt træt af min mor lige nu.

Vi kom op at diskutere her til aften over en lille ting, men hendes ord gjorde mig bare så rasende.

Min mand og jeg har af et andet familiemedlem fået et møbel for noget tid siden. Idag satte vi det så op og opdagede tre søde figure i skuffen.

Jeg sender er billede til min far og beder ham høre dem om det er noget de skal have tilbage. 

Jeg ringer så senere til min mor for at høre om han har modtaget billedet hvor hun siger "nej jeg får ham lige til at tjekke det" 

Hun ringer så op og siger "han har tjekket og jeg kunne bare få dem for hun ville ikke have dem" 

Hvortil jeg svarer" hov hov det var sådan set mig der henvendte mig først, så dem beholder jeg" Og SÅ skal jeg ellers love for der blev hidset en stemning op, og hun ender med at sige "grisk når det gælder var? Tag du dem bare!" 

Den sætning satte mig helt ud af den, for helt ærligt jeg synes ligesom det var mig der havde første ret til at spørge, for det andet så står jeg der ALTID når min mor har brug for det. Kunne hun så ikke unde mig de skide figurer der har en samlet værdig af 80-100 kroner I alt. 

Jeg har lige brug for at høre hvordan i andre havde reageret. Jeg holder ved min mening om ikke at tillade nogen at snakke sådan til mig end ikke min mor. Men er det mig der overreagere, eller burde hun have hørt om jeg selv ville beholde dem? 

Når jeg læser dit indlæg, lyder det ikke som om det handler om figurerne. Det lyder som om det stikker meget dybere, og at det med figurerne så har sat prikken over i'et, sammen med den måde din mor taler til dig på.

Men hvorfor skulle kommunikationen omkring figurerne overhovedet gå gennem dine forældre? Jeg havde da selv ringet til dem, der havde givet mig kommoden.

loop skriver:

Når jeg læser dit indlæg, lyder det ikke som om det handler om figurerne. Det lyder som om det stikker meget dybere, og at det med figurerne så har sat prikken over i'et, sammen med den måde din mor taler til dig på.

Men hvorfor skulle kommunikationen omkring figurerne overhovedet gå gennem dine forældre? Jeg havde da selv ringet til dem, der havde givet mig kommoden.

Kontakten gik igennem dem fordi jeg ikke har nogen tlf. Numre på dem :/

Og nej det handler ikke om figurerne men måden kommunikationen som du siger. 

Jeg har faktisk et godt forhold til mine forældre, men jeg finder mig ikke i noget heller ikke fra dem.