Så mange tanker...

Jeg fortryder ikke mit valg. Jeg fortyder ikke at jeg er blevet gravid - men der er dage hvor jeg tænker om jeg kan!

Jeg tør ikke sige det højt for jeg af alle burde være glad og lykkelig for at være gravid. Især efter Isaac og især efter den kamp vi bagefter har måtte kæmpe. Sandheden er at jeg er pisse bange. Bange for graviditeten, men også bange for om jeg kan klare det psykisk. 

At miste Isaac har selvfølgelig sat sine spor, men psykisk har det også krævet rigtig rigtig meget af mig. Behandlingen synes jeg også har været rigtig hård, så der er dage hvor jeg tænker om jeg overhovedet har mere psyke tilbage til at klare 6 måneder mere?

Hver morgen når jeg skal tage min innohep minder det mig om det der er sket, jeg kan ikke gå en dag uden at blive mindet om det, for sprøjten er jo det tegn jeg har på min fortid. Innohep er det der gjorde at jeg ikke fik Isaac og nu tager jeg det for at skåne det her barn og denne graviditet, men jeg kunne ikke skåne Isaac mod den skide sygdom.

Selvom jeg skal til tidlig MD skanning den 12. maj, så føler jeg bare at det er 100 år siden jeg har set babyen og 100 år til jeg skal se den igen. Jeg er så angst for at der skal ske noget. Puuhh det bliver nogle lange måneder.

Der skal ikke være tvivl om at jeg ELSKER mit kommende barn og jeg GLÆDER mig til at blive mor igen og som jeg startede mit indlæg så fortryder jeg ikke det her barn eller min graviditet - jeg er nok bare bange fordi jeg ikke kender den lykkelige slutning.

Skulle bare lige lufte ud i mine tanker 

Kan sku godt forstå dig!! Stoooooort kram til dig! . Måske en scanning vil gøre du slapper lidt af?

Sedigfor skriver:

Kan sku godt forstå dig!! Stoooooort kram til dig! . Måske en scanning vil gøre du slapper lidt af?

Tusind tak 

En skanning ville hjælpe rigtig meget. Problemer er bare at vi bor i Nakskov og nærmeste skanningsklinik er i Hvidovre og med job, uddannelse og ingen bil er det nærmest umuligt at kunne komme ind til klinikken.

Vi har været afsted to gange, men begge gange var det fordi vi skulle noget i København så var det lidt lettere lige at få en hurtig skanning 

grinny skriver:

Tusind tak 

En skanning ville hjælpe rigtig meget. Problemer er bare at vi bor i Nakskov og nærmeste skanningsklinik er i Hvidovre og med job, uddannelse og ingen bil er det nærmest umuligt at kunne komme ind til klinikken.

Vi har været afsted to gange, men begge gange var det fordi vi skulle noget i København så var det lidt lettere lige at få en hurtig skanning 

Kan man ikke blive scannet i weekenden? (:

Sødd søde du. Jeg kan virkelig godt forstå dine tanker<3 har du snakket med en psykolog omkring alt det I har været igennem? Fordi jeg tænker du med nytte vil kunne gøre det samme med de her tanker 

at I mistede er det sværeste I nogensinde skal igennem men med det nye liv er I så godt på vej. Husk I har hinanden og jeres nye baby. 

Sedigfor skriver:

Kan man ikke blive scannet i weekenden? (:

Jo om lørdagen, men arbejdet kræver desværre også lørdagsvagter, så det er kun hver 4. lørdag der er mulighed for det 

Sprit25 skriver:

Sødd søde du. Jeg kan virkelig godt forstå dine tanker<3 har du snakket med en psykolog omkring alt det I har været igennem? Fordi jeg tænker du med nytte vil kunne gøre det samme med de her tanker 

at I mistede er det sværeste I nogensinde skal igennem men med det nye liv er I så godt på vej. Husk I har hinanden og jeres nye baby. 

Vi havde psykolog den gang vi mistede Isaac, men ikke nu.

Vi har fået henvisningen, der er bare så pokkers lang ventetid når man bor i udkantsdanmark 

Tror også mest det er fordi jeg sidder hjemme og skriver den afsluttende opgave, så har mange timer med mig selv og mine tanker 

Jeg sender dig et stort kram  jeg har aldrig været i samme situation som du, men jeg kender alt til at være alene med sine tanker, og kæmpe mod dæmonerne der langsomt sniger sig ind i alle hjørner og kroge. Jeg er sikker på, at psykologhjælp ville gøre godt, men det er jo ikke nemt, når man bor i udkantsdanmark og må vente 100 år. Så hvad kan man gøre? Hvis jeg var dig, så tror jeg, at jeg én enkelt gang eller to havde skidt på uddannelse og arbejde, og komme ind og se blob hygge sig gevaldigt inde i hulen. Det ville give dig ro i sjælen, og give dig mulighed for at kæmpe lidt mod dæmonerne. Jeg håber at du snart får det bedre, og kommer til at tro på at det nok skal gå godt 

Tror du skal snakke med din jordmoder når du kommer dertil og fortælle om dine tanker. Så tager de ekstra hensyn mht samtaler osv osv 

Krydserfingre skriver:

Tror du skal snakke med din jordmoder når du kommer dertil og fortælle om dine tanker. Så tager de ekstra hensyn mht samtaler osv osv 

Undskyld det sene svar 

Jeg vil helt klart snakke med min jordemoder når jeg skal derhen, hvilket heldigvis er snart