Well, jeg havde et regulært blondineøjeblik. Jeg aner ikke hvorfor jeg testede første gang, men min underbevidstheden eller 6. sans må jo have været i spil så jeg købte een og det var så her at blondinen trådte i kraft for jeg kiggede på testen og aå at den ene var helt fin tyk mørk streg og den anden meget meget næsten usynlig lyserød. Dvs. Der VAR to streger, men jeg (selvom jeg er lægedatter) tænkte bare, nået jamen så er den jo ikke positiv og så smed jeg den ud
Nuvel, jeg tog så afsted til Irland på studietur den efterfølgende fredag og tænkte ikke mere over det. Skæbnen ville det så at jeg kom til at bo med værelse med den eneste der havde et barn på vores studie dengang og jeg fortalte hende at jeg havde totalt ondt i mine bryster og jeg ikke længere kunne sove på maven. Hun sagde klart og tydeligt at jeg da var gravid. Nej det mente jeg nu ikke jeg var, havde jo testet fornyeligt og fortalte hende hvordan den så ud og så grinede hun, meget og længe 
Jeg kan roligt sige jeg spiste for flere da vi var afsted, men nægtede at teste deroppe. Så ventede til jeg kom hjem, desværre testede jeg meget tidligt og da jeg ikke boede med kæresten på det tidspunkt måtte jeg vente til kl. 16 førend jeg kunne fortælle ham det da han var på arbejde. Så jeg nåede i min paniske opstemthed at ringe til min barndomsveninde og min søster inden han fik noget at vide og jeg ringede og spurgte om han ikke kunne komme tidligere hjem, jo 15 min kunne han nok godt komme tidligere hjem... Arrrrgh! Klokken var jo 10 der.... LANG TID....
Jeg ville gøre det på tusinde måder men jo mere tiden gik jo mere panisk blev jeg og så endte jeg med at smide den på køkkenbordet og så kunne han se den når han kom ind.
da han så den, sagde han : Er det rigtigt? Er det rigtigt? Er det rigtigt? Skal jeg være far????
Øog da det endelig sank ind, rakte han armene i vejret og råbte højt: JEG SKAL VÆRE FAAAAAAAAAR! 


Anmeld
Citér