lineog4 skriver:
Jeg er ikke min mand utro, skriver ikke med andre mænd, tænker dårligt på andre mænd, men jeg vil da heller ikke have min mand roder rundt i min mobil og min Facebook. Og jeg ville aldrig selv kigge hans beskeder igennem eller lignende.
Tror ikke problemet ligger i koder, hvad han bliver sur over mm. Men i om du kan finde tilliden, den blinde tillid, den tillid der gør det er ligegyldigt du ikke må kigge i hans telefon. Kan man ikke det så skal der arbejdes hårdt og er der børn involveret synes jeg man skylder dem og sig selv at arbejde hårdt eventuelt med vejledning. Hvordan bygger jeg tilliden op igen? For man bygger den ikke op ved at have fuld adgang til den andens telefon for så er man jo stadig mistroisk.
Måske er det rigtigt at være mistroisk for dig måske ikke. Men et forhold skal bygge på man stoler på hinanden og det forhold har I ikke nu
enig med de andre.
Normalt er man ikke mistænksom på denne måde, MEN ts har jo netop oplevet af manden har brudt tilliden. Så nytter det ikke noget han er sådan overfor hende. Han må da finde sig i en vis form for gennemsigtighed i starten. Og vil han ikke det skal han da ikke gå amok fordi hun skriver sms istedet for at ringe. Må indrømme jeg også der havde fået det dårligt i den situation.
Der er jo også forskel på at skrive med nogen af det modsatte køn og så skrive flirtende eller det der er værre med nogen af det modsatte køn. Her har manden tydeligvis gået over en grænse. En grænse jeg tror de fleste af os har.
Når man har dummet sig må man jo lige stikke piben ind og gøre alt hvad man kan for at få tilliden tilbage. Her lyder det som om manden er ret ligeglad med det og bare mener TS skal gøre det, mens han bare kan blive ved med at gøre hvad han altid har gjort.
TS: du har helt ret til at føle noget er forkert i hans opførsel. Så jeg ville tage en snak med ham og laver han ikke noget om eller er lydhør overfor dine følelser, ja så ville jeg ærlig talt skynde mig væk
Anmeld
Citér