Anonym skriver:
Så sidder vi her 2 år efter. Vi er stadig ikke blevet forældre, ingen af os fejler noget, vi er unge og friske, hverken ryet, drikker eller lignende.. Og alligevel kan vi ikke klare det mest naturlige i verden at få børn, trods behandling lykkes det bare ikke! Får vi aldrig børn? Den frygt sidder dybt i mig.. Det er dybt uretfærdigt! Og fuldstændigt uudholdeligt at der ikke er nogen grund til hvorfor jeg ikke bliver gravid, vi får gang på gang af vide. Det skal nok lykkes, det bliver ikke et problem, du skal bare lige have et lille skub, først iui, det ville i hvert fald ikke blive et problem... Lige indtil vi blev opgivet. Nu er vi sendt videre til ivf og indtil videre har det heller ikke være en succes..
Så er der dem der siger, i kan jo bare adoptere.. Okay ja tak... Har du set hvad det koster? Ja børn burde ikke kunne gøres op i penge, men stadig! Og så er der lige det med at du i fleste tilfælde skal være gift i min. Et år. Og nå ja så er der ventetiden, der kan måske gå 2-3-4 måske 5 år...
Bliver jeg aldrig mor?
Det blev langt men jeg har brug for at få det skrevet ned og ud af mit hovede 


Har I overvejet ægdonation?
Hvis I selv er klar på at betale er der ingen ventetid i udlandet.
Jeg kender personligt et par stykker der har brugt ægdonation .Den ene fordi hun gik i tidlig overgangsalder- allerede som 25 årig var det slut for hende.
Hun har fået 2 børn via ægdonation den ene gang i Spanien og den anden gang herhjemme med kendt donor. ( altså en de selv kendte )
Det er stadig lidt tabu men meget mere udbredt end man regner med at kvinder adopterer et æg .
Kender det ikke personligt ,men ved via dem at i udlandet er der meget mere fokus på ægdonation og de bruger åbenbart også andre mere anerkendte metoder - og så tester de æggene .
Min ene veninde fik dobbeltdonation og har i dag en lille pige på vej .
Der ER andre muligheder ,nogen gange skal man bare få øje på dem 