Undgå at skælde ud?

Øv....hvor er jeg bare rigtig træt af, at skælde ud. Hader, at jeg ikke kan finde en anden måde at løse konflikterne på, end at skælde ud og true min ældste søn på 6.

Med trusler forståes, "hvis ikke du går ind og får nattøj på NU, så er der ingen Disney" eller "hvis ikke du spiser din mad, så kommer du sulten i seng. Der er ikke banan senere" osv osv. 

Idag har jeg hentet begge drenge hos mormor og morfar. Far blev hjemme og arbejde, så vi skulle spise aftensmad  hos mine forældre. Drengene har været hos dem i weekenden og min mor siger det er gået fint. Lige så snart jeg viser mig på matriklen, så går det op i hat og briller. Den lille kalder "moar" hele tiden og er meget anhængen (hvilket er helt ok og forståeligt, for han har jo savnet sin mor) og den stor laver ballade. Driller lillebror, hører ikke efter, slår/sparker ud efter lillebror og til sidst også mig. Det endte med at mormor også fik nok og tog fat i hans arm og sagde, det ikke var ok.

Skal lige sige, at han på ingen måder slår hårdt eller gør det ofte, så det er ikke dét der problemet. Problemet er, at jeg virkelig har brug for nogle tips, gode råd, erfaringer med hvad man gør med sådan en ung mand.

Hvordan undgår man at skælde ud og skade selvværdet?

Det er da i orden at skælde ud en gang imellem! Ligesom man kun meget vanskeligt kan have et parforhold helt uden skænderier, kan man heller ikke opdrage et barn uden konflikter. 

Jesper Juul skriver nogle gode bøger, nogle af dem kan læses på ereolen. Han har i øvrigt udtalt, at hvis man skal vælge mellem for lidt skæld ud og for meget skæld ud, er for meget nok det bedste. Det er mere skadeligt aldrig at skælde ud. 

Et lille eksempel her hjemme til aften. Vores søn har været på weekend hos mormor

så nu skal du i seng vi skal ind og finde en bog sammen.

straks bliver han sur og udbryder nej gider ikke vil være oppe lige sp sent som jer.

siger det må han ikke og nu går vi ind i seng. Tager ham i hånden og vi går ind på værelset. Han vil ikke have tøjet af eller læse bog så kigger jeg på ham jamen så må du selv læse bog også går jeg i bad.

Jeg går ind og finder tøj hånd klæder giver mig god tid 10 minutter efter, kalder jan på mig mor se denne bog der er fisk i ja siger jeg det er sååå spænde ja siger han jamen vil du have tøjet af først inden vi skal læse jaaaa

ja han kan blive stik tosset jeg har virkelig lært at han tit bare lige skal have 5-15 minutter så er han klar igen. 

Følger lige med. En datter på næsten 6 der er i en virkelig strid fase pt. 

Pyh. Synes også at alt stort set er trusler og hævet stemme. Hader det..

Jeg kender alt for godt det dilemma. Man tænker ej hvor bliver det dejligt at se ungerne igen og så går det helt galt. Jeg læste et sted at man skal se det på den måde, at man er børnenes trygge base hvor det er ok at bryde sammen, te sig og være træls når noget er eller har været svært - eks som at blive passet selvom de har hygget sig og opført sig pænt, så i det øjeblik de ser dig kommer savnet til udtryk på forskellige måder.

Her opstår konflikter selvfølgelig også udenom pasningsproblematikken og jeg har fundet ud af, at min søn ofte lavet ballede, "glemmer" at høre efter eller bliver sur når han søger opmærksomhed. Og jeg har lettere til skæld ud når jeg har tankerne et andet sted eller lige er ved noget og så bliver afbrudt. 

Jeg har fundet et lille greb som oftest virker (men det kræver en investering fra din side). Jeg tænker dagen igennem på at fylde i min søns opmærksomhedstank på en positiv måde. Jeg sætter mig ofte 10 min og er med i en leg til han lige er kommet igang hvorefter jeg uden problemer kan gå igen. Og i stedet for at skælde ud så går jeg ned på knæ og fortæller at det vil jeg ikke have og tilbyder et knus og trøst hvis han bliver ked af det. I starten tænkte jeg at man da ikke kan både irettesætte og trøste over selv samme, men det kan man. Min søn kan endda finde på at sige "du skal trøste mig for jeg blev ked af det du sagde". Og så bruger jeg tællemetoden (som dog kun virker nogle gange) - nu tæller jeg til tre og hvis du ikke har givet lillesøster legetøjet tilbage så må du tage en tænkepause på værelset - eller så tager jeg også noget fra dig i noget tid.

Håber du kan bruge det..

Først vil jeg anbefale dig at læse bogen, drop opdragelsen af fie hørby. Den er så pisse god og omhandler lige netop det du efterspørger (: Og så vil jeg anbefale dig den gruppe på facebook der hedder "favnen fuld". Der er der mange der søger hvad du søger, og vi støtter og sparer med hinanden. 
Selvfølgelig kan det koge over for os alle ind i mellem og ingen er perfekte, men jeg tror som udgangspunkt at minimal skæld ud, er vejen frem. Men at man selvfølgelig er tydelig i sine krav og sætter tydelige grænser. Og det kan man sagtens uden at skælde ud.
Dernæst tænker jeg at vælge sine kampe med omhu. Han vil ikke have nattøj på, så lad ham da komme i seng uden. Han skal nok efterspørge det hvis han fryser.
I forhold til aftensmad, så er jeg meget imod at tvinge børn til at spise. Og den der med at man skal spise op. Hvorfor dog det? Børn kan vel også mærke hvornår de er mætte, ligesom vi voksne kan. Og så har børn mindre maver end vi har.
Er han sulten senere ville jeg tilbyde noget kedeligt som rugbrød med leverpostej eller havegryn/grød. Så han ikke går sulten i seng, men at det heller ikke er for attraktivt men rent faktisk sult, at han efterspørger mad senere. Jeg tror nu det er de færreste voksne der helt kan se sig fri for at de ALDRIG spiser noget om aftenen efter aftensmad. Jeg tager i hverfald af og til en smule nødder, et stykke agurk eller lignende. 
Og så tror jeg din dreng har brug for lidt ekstra nærhed og tryghed, at føle sig set og hørt. Jeg tror det er vigtigt at komme ind til, hvorfor barnet opfører sig uhensigtsmæssigt, og hjælpe barnet med at sætte ord på de ting han føler og som gør at han reagerer. Tit kan børn have svært ved at sætte ord på, og så reagerer de istedet ved at gøre noget uhensigtsmæssigt, fordi de ikke ved hvad de ellers skal gøre.

Abracadabra skriver:

Det er da i orden at skælde ud en gang imellem! Ligesom man kun meget vanskeligt kan have et parforhold helt uden skænderier, kan man heller ikke opdrage et barn uden konflikter. 

Jesper Juul skriver nogle gode bøger, nogle af dem kan læses på ereolen. Han har i øvrigt udtalt, at hvis man skal vælge mellem for lidt skæld ud og for meget skæld ud, er for meget nok det bedste. Det er mere skadeligt aldrig at skælde ud. 

Jesper Juul....ham må jeg lige finde ��

Tak for svar og gode forslag piger. Dejligt med  erfaringer og tips 

"Anarkisten" skriver:

Øv....hvor er jeg bare rigtig træt af, at skælde ud. Hader, at jeg ikke kan finde en anden måde at løse konflikterne på, end at skælde ud og true min ældste søn på 6.

Med trusler forståes, "hvis ikke du går ind og får nattøj på NU, så er der ingen Disney" eller "hvis ikke du spiser din mad, så kommer du sulten i seng. Der er ikke banan senere" osv osv. 

Idag har jeg hentet begge drenge hos mormor og morfar. Far blev hjemme og arbejde, så vi skulle spise aftensmad  hos mine forældre. Drengene har været hos dem i weekenden og min mor siger det er gået fint. Lige så snart jeg viser mig på matriklen, så går det op i hat og briller. Den lille kalder "moar" hele tiden og er meget anhængen (hvilket er helt ok og forståeligt, for han har jo savnet sin mor) og den stor laver ballade. Driller lillebror, hører ikke efter, slår/sparker ud efter lillebror og til sidst også mig. Det endte med at mormor også fik nok og tog fat i hans arm og sagde, det ikke var ok.

Skal lige sige, at han på ingen måder slår hårdt eller gør det ofte, så det er ikke dét der problemet. Problemet er, at jeg virkelig har brug for nogle tips, gode råd, erfaringer med hvad man gør med sådan en ung mand.

Hvordan undgår man at skælde ud og skade selvværdet?

Min første tanke var, at han var jaloux pålillebror fordi han netop hænger på dig med moar-moar-moar attituden. 

Dårlig opførsel giver opmærksomhed. Omend af den dårlige slags.. Men alligevel..  

Det er svært sige hvad der ellers er i jeres hverdag. 

Én ting er sikkert - generer det dig - så er det dit job at ændre det. 

Men i stedet for trusler, for modstand avler modstand, så sig noget i retning af: "Jeg forstår godt at du ikke har lyst til at spise lige nu, men med al det fart du har på i løbet af dagen. Så er det vigtigt man spiser." 

Min datter er lige blevet5. Vi havde også en periode hvor jeg syntes det var hat og briller. Jeg vendte kikkerten indad, og hun kopierede jo bare mig selv og min attitude overfor hende.. Ups.. vi gik over til at forklare hvorfor - på børneniveau - og det går jo bare meget lettere. Hun VIL jo gerne forstå hvorfor det fx. er vigtigt at spise. Eller hvorfor det man lige skal tage de sko på. Eller hvorfor vi siger "lad være med.." 

I hysteriske situationer så tilbyder vi et knus og bagefter en snak. Det er svært at være sure når man krammer hinanden..

Abracadabra skriver:

Det er da i orden at skælde ud en gang imellem! Ligesom man kun meget vanskeligt kan have et parforhold helt uden skænderier, kan man heller ikke opdrage et barn uden konflikter. 

Jesper Juul skriver nogle gode bøger, nogle af dem kan læses på ereolen. Han har i øvrigt udtalt, at hvis man skal vælge mellem for lidt skæld ud og for meget skæld ud, er for meget nok det bedste. Det er mere skadeligt aldrig at skælde ud. 

Har Jesper Juul virkelig sagt det? Så er han da vendt på en tallerken siden sin storhedstid. Jeg er klar over, at han har sat tydelighed fra forældrene på dagsordenen siden "Det kompetente barn", men jeg har godt nok svært ved at forstå, at han kan fremhæve for meget skæld ud fremfor for lidt. - Og hvem definerer egentlig "for meget" og "for lidt"? 

Citat fra artikel fra 2002: "

Ifølge familieterapeut Jesper Juul hjælper de mange skældud slet ikke på børnenes opførsel.

»Skældud og regler hjælper ikke, men giver kun dårlige relationer mellem de voksne og børnene,« konstaterer han, der er medforfatter til en ligeledes ny bog, der netop lægger op til at forbedre pædagogers og læreres forhold til børn.

I stedet for at skælde ud skal voksne lære at tage børnene mere alvorligt." 

Jeg er selv helt indiskutabelt en, der har fået for meget skæld ud som barn, og det slipper mig aldrig. Her er jeg fuldstændigt på linje med Erik Sigsgaard, som om nogen har sat skæld ud på dagsordenen. Det betyder ikke, at jeg aldrig har hævet stemmen over for mine børn, eller at jeg går ind for laissez faire eller forhandlingsbørn, men jeg vil virkelig hellere være den mor, der har skældt for lidt ud, end den, der har gjort det for meget.