Jeg havde en snak om det med at være kærester med Lillebror, som lige er blevet 6 år. Vi snakkede om det der med at kærester kysser hinanden (det var hans def. af hvornår man er kærester). Han så omtrent ud, som om han ville kaste op bare ved tanken og spørger mig, hvorfor nogen vil kysse? Jeg siger til ham, at det er sådan noget man kan lide, når man bliver ældre på samme måde som at voksne mange gange kan lide mad, som børn synes smager for stærkt eller surt.
Jeg tænker, jeg bruger samme forklaring om nu snakken en dag går på det med at lave børn. Selvfølgelig skal de vide i grove træk, hvordan det faktisk sker - men det har mine nu fået med sig allerede i børnehaven. Der var en del, som fik små søsken, så da blev der snakket om det i børneflokken.
Storesøster var vel ca 7 år da vi snakkede om mens. Jeg ville gerne tage den snak så tidlig, at det ikke er noget, hun bliver skræmt af, hvis nu, hun er en af dem, som begynder tidligt med det. Jeg sagde til hende, at det var kroppens måde at holde den lille hule ren og fin, som damer har i maven, og hvor babyen vokser, når man skal have barn. Og så at det kan være lidt upraktisk men ikke er ondt eller noget, man tænker særlig meget over, når man er vant til det.
Jeg lægger vel mest vægt på at fortælle dem, at det der med at kysse nogen eller ville være kærester med nogen, det kan man kun gøre, hvis begge vil det. Hvis den anden siger nej, så er det sådan det bliver, og hvis de selv siger nej, så skal den anden stoppe. Ingen har lov til at tvinge andre til den slags.
Anmeld
Citér
