Gravid, pisse nervøs og katastrofetanker-HJÆLP

Jeg er lykkelig for at være gravid. Endelig er det lykkedes for os efter lang tids kamp, men det er så angstprovokerende for mig.

Jeg er rigtig nervøs og rigtig bange hele tiden for, om baby har det godt. Vi har overstået NF med fine tal og skal til kønsscanning i weekenden. Jeg burde svæve på en lyserød sky, men jeg har så skide svært ved ikke at tænke om alt nu er ok. Det er som om, jeg ikke kan finde ud af at tillade mig selv at være glad og lykkelig for graviditeten. Jeg har så svært ved at tro på, at det skal kunne overgå os at det hele går godt. Jeg har ikke fået tildelt ekstra scanninger eller noget, fordi jeg til dels er rigtig dårlig til at ringe og bede om noget. Synes jo heller ikke, jeg er i risikozonen, omvendt kan det umuligt være godt, at jeg har det sådan her.

Det er så svært for mig at komme ud af de katastrofetanker, og de overtager mig fuldstændig. Det resulterer i, at jeg selvfølgelig er ked af det, i dag eskalerede det med at jeg skældte mig mand ud over noget fuldstændig åndssvagt.

I går spurgte han, om jeg ikke kunne snakke med nogen om det. Men hvem? Jeg er først indkaldt til JM i uge 20 - blev kontaktet pga nylig udtrapning af citalopram, og for at vurdere om jeg var sårbar. Det føler jeg jo ikke selv jeg er. Jeg føler, jeg har styr på det hele og føler mig ikke depressiv. Men er nervøs. Jeg kan slet ikke finde roen i det.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen med alt det her. Har ikke lyst til at tale med fx min søster eller min veninde som selv har været gravide. Jeg føler fandeme ikke rigtig, nogen kan sætte sig ind i de følelser og tanker der følger med en graviditet, der har været så længe undervejs.

PS. Behøver ingen dunk i hovedet. Ved godt, at det allerbedste er at være glad.

Åh jeg kender det! 

Jeg er SÅ bange og SÅ nervøs i denne graviditet, at jeg allerede nu (uge 12) har fået 3 skanninger. Jeg tør ikke tro på at det er rigtigt og at det virkelig er vores tur.

Kan du vente så snak med jordemoder, måske hun kan give dig nogle ekstra tider ellers må du ringe til lægen og fortælle det som det er. Sidste mulighed er at købe en skanning selv så du kan få et øjebliks ro i maven 

Anonym skriver:

Jeg er lykkelig for at være gravid. Endelig er det lykkedes for os efter lang tids kamp, men det er så angstprovokerende for mig.

Jeg er rigtig nervøs og rigtig bange hele tiden for, om baby har det godt. Vi har overstået NF med fine tal og skal til kønsscanning i weekenden. Jeg burde svæve på en lyserød sky, men jeg har så skide svært ved ikke at tænke om alt nu er ok. Det er som om, jeg ikke kan finde ud af at tillade mig selv at være glad og lykkelig for graviditeten. Jeg har så svært ved at tro på, at det skal kunne overgå os at det hele går godt. Jeg har ikke fået tildelt ekstra scanninger eller noget, fordi jeg til dels er rigtig dårlig til at ringe og bede om noget. Synes jo heller ikke, jeg er i risikozonen, omvendt kan det umuligt være godt, at jeg har det sådan her.

Det er så svært for mig at komme ud af de katastrofetanker, og de overtager mig fuldstændig. Det resulterer i, at jeg selvfølgelig er ked af det, i dag eskalerede det med at jeg skældte mig mand ud over noget fuldstændig åndssvagt.

I går spurgte han, om jeg ikke kunne snakke med nogen om det. Men hvem? Jeg er først indkaldt til JM i uge 20 - blev kontaktet pga nylig udtrapning af citalopram, og for at vurdere om jeg var sårbar. Det føler jeg jo ikke selv jeg er. Jeg føler, jeg har styr på det hele og føler mig ikke depressiv. Men er nervøs. Jeg kan slet ikke finde roen i det.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen med alt det her. Har ikke lyst til at tale med fx min søster eller min veninde som selv har været gravide. Jeg føler fandeme ikke rigtig, nogen kan sætte sig ind i de følelser og tanker der følger med en graviditet, der har været så længe undervejs.

 

PS. Behøver ingen dunk i hovedet. Ved godt, at det allerbedste er at være glad.

Først og fremmest en stor krammer og tillykke med spiren i maven 

jeg forstår godt din nervøsitet. Når man har kæmpet for det længe, så bliver man mere sårbar på det område. Vi har selv kæmpet i halvandet år med nr. 2 og nu er det endelig lykkedes. 

Jeg vil ikke sige jeg er virkelig bange og sådan. Men man har da af og til tanken at man bare håber alt er ok derinde. Jeg har bare sagt til mig selv at jeg skal nyde graviditeten fremfor at frygte den og det synes jeg egentlig jeg er blevet rigtig god til. Jeg har ikke engang været til første scanning endnu. Er i dag kun 6+3 men er så lykkelig, stolt og glad over at det lykkedes 

Håber du på et tidspunkt når det punkt hvor du kan glæde dig 

grinny skriver:

Åh jeg kender det! 

Jeg er SÅ bange og SÅ nervøs i denne graviditet, at jeg allerede nu (uge 12) har fået 3 skanninger. Jeg tør ikke tro på at det er rigtigt og at det virkelig er vores tur.

Kan du vente så snak med jordemoder, måske hun kan give dig nogle ekstra tider ellers må du ringe til lægen og fortælle det som det er. Sidste mulighed er at købe en skanning selv så du kan få et øjebliks ro i maven 

Jeg er sat på ringelisten på fredag ved lægen og jordemoderen havde selvfølgelig lukket for telefonen, da jeg ringede. Klart. Vi har kønsscanning i weekenden, og det burde give lidt ro. Er 14+0 i morgen. Så ringer ud til jordemoderen igen i morgen. Jeg blev sat på sådan et BMI-hold, da hende visitatoren ringede for at finde ud af "hvor" sårbar jeg er.. Men jeg er egentlig ikke som sådan sårbar, udover når det handler om selve graviditeten .

MissTas skriver:

Først og fremmest en stor krammer og tillykke med spiren i maven 

jeg forstår godt din nervøsitet. Når man har kæmpet for det længe, så bliver man mere sårbar på det område. Vi har selv kæmpet i halvandet år med nr. 2 og nu er det endelig lykkedes. 

Jeg vil ikke sige jeg er virkelig bange og sådan. Men man har da af og til tanken at man bare håber alt er ok derinde. Jeg har bare sagt til mig selv at jeg skal nyde graviditeten fremfor at frygte den og det synes jeg egentlig jeg er blevet rigtig god til. Jeg har ikke engang været til første scanning endnu. Er i dag kun 6+3 men er så lykkelig, stolt og glad over at det lykkedes 

Håber du på et tidspunkt når det punkt hvor du kan glæde dig 

Og stort tillykke med din spire også! Men ja, det har været så urealistisk i så mange år og så bum. Så ligger der en lille tut i min mave og svømmer rundt.

Jeg siger også det der tit.. Og at jeg jo alligevel intet kan gøre, så jeg kan ligeså godt nyde det. Men det er som om at have 2 stemmer i hovedet. Den med katastrofetankerne har bare så meget magt og overrumpler den positive ladet stemme.

Og ja - jeg håber og tror, det kommer i takt med at jeg mærker liv. Jeg har af samme årsag IKKE købt en angelsound. Jeg ville være så ræd for at hyle mig selv ud af den, og jeg kender mig godt nok til, at det scenarie ville være realistisk. Det skåner jeg mig selv for.

Anonym skriver:

Jeg er lykkelig for at være gravid. Endelig er det lykkedes for os efter lang tids kamp, men det er så angstprovokerende for mig.

Jeg er rigtig nervøs og rigtig bange hele tiden for, om baby har det godt. Vi har overstået NF med fine tal og skal til kønsscanning i weekenden. Jeg burde svæve på en lyserød sky, men jeg har så skide svært ved ikke at tænke om alt nu er ok. Det er som om, jeg ikke kan finde ud af at tillade mig selv at være glad og lykkelig for graviditeten. Jeg har så svært ved at tro på, at det skal kunne overgå os at det hele går godt. Jeg har ikke fået tildelt ekstra scanninger eller noget, fordi jeg til dels er rigtig dårlig til at ringe og bede om noget. Synes jo heller ikke, jeg er i risikozonen, omvendt kan det umuligt være godt, at jeg har det sådan her.

Det er så svært for mig at komme ud af de katastrofetanker, og de overtager mig fuldstændig. Det resulterer i, at jeg selvfølgelig er ked af det, i dag eskalerede det med at jeg skældte mig mand ud over noget fuldstændig åndssvagt.

I går spurgte han, om jeg ikke kunne snakke med nogen om det. Men hvem? Jeg er først indkaldt til JM i uge 20 - blev kontaktet pga nylig udtrapning af citalopram, og for at vurdere om jeg var sårbar. Det føler jeg jo ikke selv jeg er. Jeg føler, jeg har styr på det hele og føler mig ikke depressiv. Men er nervøs. Jeg kan slet ikke finde roen i det.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen med alt det her. Har ikke lyst til at tale med fx min søster eller min veninde som selv har været gravide. Jeg føler fandeme ikke rigtig, nogen kan sætte sig ind i de følelser og tanker der følger med en graviditet, der har været så længe undervejs.

 

PS. Behøver ingen dunk i hovedet. Ved godt, at det allerbedste er at være glad.

Det kan godt være at du ikke selv mener du er sårbar - men det lyder det nu altså lidt til at du er det er ikke så slemt som det lyder jeg er selv i kategorien og bliver bare fulgt ekstra tæt for at tage eventuelle problemer i opløbet ... Indtil videre har det næsten været et helt normalt forløb

Har du takket nej til at blive fulgt som sårbar gravid ? 

Anonym skriver:

Jeg er lykkelig for at være gravid. Endelig er det lykkedes for os efter lang tids kamp, men det er så angstprovokerende for mig.

Jeg er rigtig nervøs og rigtig bange hele tiden for, om baby har det godt. Vi har overstået NF med fine tal og skal til kønsscanning i weekenden. Jeg burde svæve på en lyserød sky, men jeg har så skide svært ved ikke at tænke om alt nu er ok. Det er som om, jeg ikke kan finde ud af at tillade mig selv at være glad og lykkelig for graviditeten. Jeg har så svært ved at tro på, at det skal kunne overgå os at det hele går godt. Jeg har ikke fået tildelt ekstra scanninger eller noget, fordi jeg til dels er rigtig dårlig til at ringe og bede om noget. Synes jo heller ikke, jeg er i risikozonen, omvendt kan det umuligt være godt, at jeg har det sådan her.

Det er så svært for mig at komme ud af de katastrofetanker, og de overtager mig fuldstændig. Det resulterer i, at jeg selvfølgelig er ked af det, i dag eskalerede det med at jeg skældte mig mand ud over noget fuldstændig åndssvagt.

I går spurgte han, om jeg ikke kunne snakke med nogen om det. Men hvem? Jeg er først indkaldt til JM i uge 20 - blev kontaktet pga nylig udtrapning af citalopram, og for at vurdere om jeg var sårbar. Det føler jeg jo ikke selv jeg er. Jeg føler, jeg har styr på det hele og føler mig ikke depressiv. Men er nervøs. Jeg kan slet ikke finde roen i det.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen med alt det her. Har ikke lyst til at tale med fx min søster eller min veninde som selv har været gravide. Jeg føler fandeme ikke rigtig, nogen kan sætte sig ind i de følelser og tanker der følger med en graviditet, der har været så længe undervejs.

 

PS. Behøver ingen dunk i hovedet. Ved godt, at det allerbedste er at være glad.

Kæmpe kram til dig 

Selvom min graviditet kom som lidt af en overraskelse, så kan jeg godt genkende nogle af de tanker du har dig. 

Jeg var ovenud lykkelig for at være gravid, og at jeg skulle være mor, selvom det ikke havde været planen. Samtidig var jeg hunderæd for at det var for godt til at være sandt!

Jeg flyttede i en større lejlighed som jeg i bund og grund ikke rigtig havde råd til på alm su (havde dog en stor opsparing så jeg kunne klare mig ind til fødsel), og jeg var simpelthen så bange for at hun skulle dø i min maven, så flytningen endte som spilte penge, og sygemeldingen fra mit studie endte med at være til ingen verdens nytte.

Det hjalp mig rigtig meget at snakke med jdm, og min mor om mine tanker/min frygt, som egentlig fortsatte et godt stykke tid efter fødslen også.

Jeg tror i virkeligheden det er ret normalt at man som gravid får katastrofetanker og bliver nervøs for det lille liv i maven, uden nogen særlig grund. 

serinasmor skriver:

Det kan godt være at du ikke selv mener du er sårbar - men det lyder det nu altså lidt til at du er det er ikke så slemt som det lyder jeg er selv i kategorien og bliver bare fulgt ekstra tæt for at tage eventuelle problemer i opløbet ... Indtil videre har det næsten været et helt normalt forløb

Har du takket nej til at blive fulgt som sårbar gravid ? 

Nej slet ikke.

Har ikke takket nej til noget. Vi havde en lang snak og hun vurderede ud fra det, at det, der fyldte mest for mig var min BMI, så hun synes det var bedre at sætte mig på det hold.

Når jeg siger, jeg ikke føler mig sårbar så er det alt omkring mig. Jeg har taget nogle store og ret voksne beslutninger det seneste år, taget ansvar for nogle ting, der ikke forventes af særlig mange osv. Altså - jeg er ikke sårbar i min "normale" hverdag. Men føler mig sårbar i graviditeten. Det følte jeg selvfølgelig ikke da jeg talte med damen. Det var garanteret dagen efter en scanning, hun ringede.. Hehe

Og jeg bliver lidt bange ved tanken, hvis du forstår. Bliver jeg så stemplet som en dårlig mor eller dårlig gravid etc? ... Kan jeg godt ringe til jordemoderen i morgen og måske ændre lidt mening?

MummiT skriver:

Kæmpe kram til dig 

Selvom min graviditet kom som lidt af en overraskelse, så kan jeg godt genkende nogle af de tanker du har dig. 

Jeg var ovenud lykkelig for at være gravid, og at jeg skulle være mor, selvom det ikke havde været planen. Samtidig var jeg hunderæd for at det var for godt til at være sandt!

Jeg flyttede i en større lejlighed som jeg i bund og grund ikke rigtig havde råd til på alm su (havde dog en stor opsparing så jeg kunne klare mig ind til fødsel), og jeg var simpelthen så bange for at hun skulle dø i min maven, så flytningen endte som spilte penge, og sygemeldingen fra mit studie endte med at være til ingen verdens nytte.

Det hjalp mig rigtig meget at snakke med jdm, og min mor om mine tanker/min frygt, som egentlig fortsatte et godt stykke tid efter fødslen også.

Jeg tror i virkeligheden det er ret normalt at man som gravid får katastrofetanker og bliver nervøs for det lille liv i maven, uden nogen særlig grund. 

Tak! Så er jeg ikke en "tabt sag"

Er ked af på dine vegne, det endte sådan, men det er man ikke selv herre over. Desværre.

Min egen mor er ikke lige frem et pragt eksemplar. Altså. Overhovedet. Som i ikke at kunne passe på sine børn og træffe virkelige dårlige valg. Så der har jeg ikke rigtig noget støtte. Måske min svigermor. Men jeg føler mig tosset. Fordi jeg er jo gravid og jeg burde tillade mig selv at danse rundt af glæde. Og jeg tror, resten af min omgangskreds også forventer jeg er sådan.

Ringer til jordemoderen i morgen for at høre om mine muligheder.

Håber, du er ok igen!

Anonym skriver:

Nej slet ikke.

Har ikke takket nej til noget. Vi havde en lang snak og hun vurderede ud fra det, at det, der fyldte mest for mig var min BMI, så hun synes det var bedre at sætte mig på det hold.

Når jeg siger, jeg ikke føler mig sårbar så er det alt omkring mig. Jeg har taget nogle store og ret voksne beslutninger det seneste år, taget ansvar for nogle ting, der ikke forventes af særlig mange osv. Altså - jeg er ikke sårbar i min "normale" hverdag. Men føler mig sårbar i graviditeten. Det følte jeg selvfølgelig ikke da jeg talte med damen. Det var garanteret dagen efter en scanning, hun ringede.. Hehe

Og jeg bliver lidt bange ved tanken, hvis du forstår. Bliver jeg så stemplet som en dårlig mor eller dårlig gravid etc? ... Kan jeg godt ringe til jordemoderen i morgen og måske ændre lidt mening?

Jeg synes sagtens du kan ringe til jordemoderen eller lægen i morgen - og sige det som det er. Du er nervøs for baby og tankerne kredser om det konstant. Du blev kontaktet lige efter nf for at finde ud af om du skulle på forløb for sårbare gravide, men dengang mente du ikke det var nødvendigt .. Men nu ser det ud til at det kunne være en god idé  

Hende der ringede var det special jordemoderen ? For så ville jeg bare ringe til hende  

Du bliver ikke stemplet det er kun ment som en hjælp til dig og din lille familie for at I får den bedste start .. Så man er ekstra obs på om du bliver deprimeret før og efter fødslen. Om du psykisk er med i graviditeten og efter. Og hvad du /i nu har behov for - det er jo forskelligt for os alle hos mig bliver vi fulgt ekstra tæt fordi vi havde et hårdt forløb efter fødslen af vores første barn, som har sat sine spor .. Jeg turde fx ikke blive gravid igen før hun var 5,5 år gammel ... Derfor blev vi tilbudt ekstra skanning hvis vi følte behov og har haft sundhedsplejerske på besøg inden fødslen ... Har mulighed for flere lægebesøg og flere jordemoder besøg osv ..