Vil ikke miste min veninde

Hvordan pokker gør man, når man på nogle områder bare er forskellige ? 

Vi ses ofte og vi hygger jo og Haarder sjovt, men ofte får min veninde bare jokket sådan i spinaten. Har prøvet flere gange at fortælle hun går over grænsen men er som om det ikke ryger ind. Desværre er det en del hun ofte har konflikter med, og prøver at hjælpe og støtte så godt jeg kan. Men nogle gange bliver hun rigtig væmmelig. Feks var hun gal over svigerinden kom først med at blive gravid, og hun håbede de mistede det, for de tog alt opmærksomheden. Hun håbede at det blev modsatte køn end hun ønskede, fordi de har jo både jobs, bil, hus osv så var typisk hun bare fik hvad hun pegede på. 

Da jeg var gravid i sin tid med den ældste, inden hun fandt din kæreste, var hun alt andet end støtte og kom med kommentarer om det endte i kejsersnit, så havde jeg jo ikke født selv, eller ydet. Hun lå selv i mange timer da det blev hendes tur, men havde epidural hele vejen og lå og sov det meste af processen, og mærkede knap nok hun pressede, pga epidiralen. Roste og gav min støtte men skulle igen lige have smidt i hovedet hun havde ydet frem for visse andre som bare havde fået hevet ungen ud gennem maven. 

Vi var igang med PB i behandling og havde været igang længe, og hende og kæresten snakkede om at starte nogle mdr senere, der var ingen forståelse for min hormonbehandling, og hun håbede at komme først for jeg havde trods alt et barn i forvejen. Jeg blev gravid lige inden de gik i gang, men hun er med begge unger blevet gravid i første forsøg. 

Hun betyder meget og vi har kendt hinanden siden vi var små, og ville ønske jeg kunne finde en måde at trænge igennem på, for hun siger indimellem nogle ting som virkelig bare sårer helt ned i maven. 

Jeg søger jeres råd og ikke at få at vide jeg er dum eller en dårlig veninde, da jeg virkelig gør mit bedste for at støtte hende og være rummelig 

Jeg syntes at du hård og kontant skal sige til hende at hendes kommentarer såre dig og hvis hun ikke kan holde op kan du ikke fortsætte jeres venskab selvom det ikke er det du ønsker så kan du ikke blive ved med at have en veninde der mangler empati og forståelse for andre mennesker 

Anonym skriver:

Hvordan pokker gør man, når man på nogle områder bare er forskellige ? 

Vi ses ofte og vi hygger jo og Haarder sjovt, men ofte får min veninde bare jokket sådan i spinaten. Har prøvet flere gange at fortælle hun går over grænsen men er som om det ikke ryger ind. Desværre er det en del hun ofte har konflikter med, og prøver at hjælpe og støtte så godt jeg kan. Men nogle gange bliver hun rigtig væmmelig. Feks var hun gal over svigerinden kom først med at blive gravid, og hun håbede de mistede det, for de tog alt opmærksomheden. Hun håbede at det blev modsatte køn end hun ønskede, fordi de har jo både jobs, bil, hus osv så var typisk hun bare fik hvad hun pegede på. 

Da jeg var gravid i sin tid med den ældste, inden hun fandt din kæreste, var hun alt andet end støtte og kom med kommentarer om det endte i kejsersnit, så havde jeg jo ikke født selv, eller ydet. Hun lå selv i mange timer da det blev hendes tur, men havde epidural hele vejen og lå og sov det meste af processen, og mærkede knap nok hun pressede, pga epidiralen. Roste og gav min støtte men skulle igen lige have smidt i hovedet hun havde ydet frem for visse andre som bare havde fået hevet ungen ud gennem maven. 

Vi var igang med PB i behandling og havde været igang længe, og hende og kæresten snakkede om at starte nogle mdr senere, der var ingen forståelse for min hormonbehandling, og hun håbede at komme først for jeg havde trods alt et barn i forvejen. Jeg blev gravid lige inden de gik i gang, men hun er med begge unger blevet gravid i første forsøg. 

Hun betyder meget og vi har kendt hinanden siden vi var små, og ville ønske jeg kunne finde en måde at trænge igennem på, for hun siger indimellem nogle ting som virkelig bare sårer helt ned i maven. 

Jeg søger jeres råd og ikke at få at vide jeg er dum eller en dårlig veninde, da jeg virkelig gør mit bedste for at støtte hende og være rummelig 

Du kan sige det 1000 gange, hun kommer ikke til at ændre sig.

Helt basalt handler det om manglende selvværd, hun har brug for at hævde sig overfor andre for at få det godt med sig selv, og idet hun ikke har så meget at gøre godt med, så ønsker hun grimme ting for andre og kritiserer, hvor hun kan komme afsted med det. Det er nogle yderst usympatiske træk, hun viser, og selvom du vælger at være overbærende og have medlidenhed med hende, vil det ikke hjælpe hverken hende eller dig. Noget af det værste, du kan gøre, er at give hende ret eller samtykke i stilhed, det vil bekræfte og belønne hendes opfattelse, men det vil også opildne hende til at fortsætte og måske endda intensivere, idet hun vil føle, at hin har en partner-in-crime.

Jeg synes, at du skal stoppe hende, konfrontere hende og modsige hende, når hun er nået derud, og hvis det ender med et brud, så må det være sådan. Hun har brug for at arbejde med sig selv og selvværdet, nogle når dertil med årene, andre bliver aldrig klogere, men jeg håber da, at hun formår at hvile i sig selv på et eller andet tidspunkt, da det vil bringe hende fred og sammenhørighed med andre i stedet for afsky og misundelse.

lillespir26 skriver:

Jeg syntes at du hård og kontant skal sige til hende at hendes kommentarer såre dig og hvis hun ikke kan holde op kan du ikke fortsætte jeres venskab selvom det ikke er det du ønsker så kan du ikke blive ved med at have en veninde der mangler empati og forståelse for andre mennesker 

Arh, det er sgu nok ikke lige den mest oplagte måde at løse et problem på og komme videre som veninder, at sige til hende hun mangler empati. Ganske givet kan man have den tanke - Men der er altså mange måder at udtrykke tingene på, og der er nu en gang ikke ret mange mennesker der vælger at ændre en adfærd, fordi de får kastet nedsættende ord og fornærmelser i hovedet. Det er  så vigtigt at holde bolden på egen banehalvdel!

Så ja, selvfølgelig skal TS sige, at hendes veninde sårer hende. Men hvis det var en veninde, jeg havde kendt i så mange år, så ville jeg nok også være nysgerrig på, hvorfor hun var sådan. På mig lyder det faktisk som om, at hun har det ret dårligt med sig selv og sit liv, når hun har behov for at nedgøre andre på den måde. Det ville fylde mere for mig end at kalde hende grimme ting - Så er man jo ikke bedre selv.

Måske kunne man sige noget i stil med "xxxx, jeg har sådan godt og tænkt over noget. Vi har været veninder i mange år, og jeg holder rigtig meget af dig. Men jeg føler nogen gange, at du får sagt nogle ting, som gør mig ret ked af det. Og det er hårdt for mig - For jeg vil jo rigtig gerne, at vi kan hygge og snakke sammen." - Jeg ville være nysgerrig på, om det var noget hun kunne genkende. Situationerne. Sætte fokus på, hvad det gjorde ved  mig, når hun sagde sådan. Men også spørger, hvorfor hun siger de ting.

Jeg er ret overbevist om, at med mindre man på forhånd er sikker på, at man egentlig bare ønsker at afbryde venskabet, så er imødekommenhed og bolden-på-egen-banehalvdel den bedste måde at tilgå sådan en snak på, hvis man ønsker, tingene skal være anderledes. 

Altså for mig at se er du også ret nedsættende overfor hende, du negligere hele hendes fødsel med hun bare lå der. 

Har du født vaginalt med en epidural siden du så skrå sikkert kan udtale dig om hvordan det føles? 

Jeg har og min fødekanal var på ingen tænkelig måde bedøvet, det var kun i undvigelses fasen (de resterende 6 ud af i alt 36 timer) 

har du tænkt på om det er en vane i begge har? Måske specielt når i er i selskab med hinanden? 

Anonym skriver:

Hvordan pokker gør man, når man på nogle områder bare er forskellige ? 

Vi ses ofte og vi hygger jo og Haarder sjovt, men ofte får min veninde bare jokket sådan i spinaten. Har prøvet flere gange at fortælle hun går over grænsen men er som om det ikke ryger ind. Desværre er det en del hun ofte har konflikter med, og prøver at hjælpe og støtte så godt jeg kan. Men nogle gange bliver hun rigtig væmmelig. Feks var hun gal over svigerinden kom først med at blive gravid, og hun håbede de mistede det, for de tog alt opmærksomheden. Hun håbede at det blev modsatte køn end hun ønskede, fordi de har jo både jobs, bil, hus osv så var typisk hun bare fik hvad hun pegede på. 

Da jeg var gravid i sin tid med den ældste, inden hun fandt din kæreste, var hun alt andet end støtte og kom med kommentarer om det endte i kejsersnit, så havde jeg jo ikke født selv, eller ydet. Hun lå selv i mange timer da det blev hendes tur, men havde epidural hele vejen og lå og sov det meste af processen, og mærkede knap nok hun pressede, pga epidiralen. Roste og gav min støtte men skulle igen lige have smidt i hovedet hun havde ydet frem for visse andre som bare havde fået hevet ungen ud gennem maven. 

Vi var igang med PB i behandling og havde været igang længe, og hende og kæresten snakkede om at starte nogle mdr senere, der var ingen forståelse for min hormonbehandling, og hun håbede at komme først for jeg havde trods alt et barn i forvejen. Jeg blev gravid lige inden de gik i gang, men hun er med begge unger blevet gravid i første forsøg. 

Hun betyder meget og vi har kendt hinanden siden vi var små, og ville ønske jeg kunne finde en måde at trænge igennem på, for hun siger indimellem nogle ting som virkelig bare sårer helt ned i maven. 

Jeg søger jeres råd og ikke at få at vide jeg er dum eller en dårlig veninde, da jeg virkelig gør mit bedste for at støtte hende og være rummelig 

Jeg får lidt ondt af din veninde. Hendes adfærd tyder på, at hun ikke er tilfreds med sig selv, sit eget liv eller situation. Har man det godt indeni er man ofte rummelig og forstående over for andre. Hun virker misundelig og det er meget drænende.

Kunne du eventuelt prøve at tale med hende på en afslappet måde? Smitte hende med lidt af din egen rummelighed?

Fx når hun går i gang med at hidse sig op over svigerindens graviditet tager opmærksomhed, så måske sige noget med.

"ej hendes graviditet er da slet ikke mere speciel end din. Er sikker på familien glæder sig lige meget til begge deres nye små børnebørn"

eller noget med "Ej pyt da med om hun får en dreng eller pige bare hun får et sundt og raskt barn" og så måske føre fokus lidt væk fra de mennesker hun går og er så misundelig på og over til hende selv eller dig.

Det er så meningsløst at gå og være bitter over alt det man tror, at andre har og får.

Tak for alle jeres svar. Jeg har faktisk selv tænkt den med selvværd og har prøvet at støtte hende. Rose hende fir er positive ting, bla hendes fødsel, når jeg omtaler som jeg gør er eet nok fordi jeg inderst inde er såret over hendes behandling bla af min fødsel og støttede hende da hun fik kritik af sygehuset hvor hun var ked af de mente hun ikke kunne skabe følelser og empati for barnet og hun satte egne behov først, hvor jeg virkelig prøvede at støtte og hjælpe hende 

jeg må prøve at snakke med hende, for bare at kaste så langt et venskab ud til højre vil jeg ikke. Tvært imod vil keg prøve at hjælpe. Hun har en del problemer bla med at knytte sig og kæresten har hun mest for at få det som andre har (villa, Volvo,vovse og børn) må prøve at give hende yderligere støtte og måske hjælpe hende til om der er noget mere proffessionel hjælp som skal til. 

Mami skriver:

Altså for mig at se er du også ret nedsættende overfor hende, du negligere hele hendes fødsel med hun bare lå der. 

Har du født vaginalt med en epidural siden du så skrå sikkert kan udtale dig om hvordan det føles? 

Jeg har og min fødekanal var på ingen tænkelig måde bedøvet, det var kun i undvigelses fasen (de resterende 6 ud af i alt 36 timer) 

har du tænkt på om det er en vane i begge har? Måske specielt når i er i selskab med hinanden? 

Det er altså hendes egne ord. Både hende og kæresten morede sig over at hun intet kunne mærke, hun skulle ind til igangsættelse, og fik epidural med det samme, hun lå meget af tiden og sov eller lå og slappede af imens der var kraftige veer, og hun intet kunne mærke. Jeg negligerer ikke hendes fødsel, jeg har tværtimod været den der sagde at det da stadig var flot, og har været meget positiv omkring forløbet. Jeg synes bare det er hårdt at skulle støtte og opløfte, hvad hun selv beskrev som drømmefødslen, når hun var utrolig nedgørende og ikke var der i ved mit forløb. På nogle områder kræver hun men formår ikke at være der for andre, hvor hun selv forventer det 

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar. Jeg har faktisk selv tænkt den med selvværd og har prøvet at støtte hende. Rose hende fir er positive ting, bla hendes fødsel, når jeg omtaler som jeg gør er eet nok fordi jeg inderst inde er såret over hendes behandling bla af min fødsel og støttede hende da hun fik kritik af sygehuset hvor hun var ked af de mente hun ikke kunne skabe følelser og empati for barnet og hun satte egne behov først, hvor jeg virkelig prøvede at støtte og hjælpe hende 

jeg må prøve at snakke med hende, for bare at kaste så langt et venskab ud til højre vil jeg ikke. Tvært imod vil keg prøve at hjælpe. Hun har en del problemer bla med at knytte sig og kæresten har hun mest for at få det som andre har (villa, Volvo,vovse og børn) må prøve at give hende yderligere støtte og måske hjælpe hende til om der er noget mere proffessionel hjælp som skal til. 

 

Selvværd og dårlige prioriteringer/uhensigtsmæssig fokus, konkurrencementalitet (som jeg tænker, at hendes misundelse og kritik af andre bunder i) er en ting og vanskeligt nok.

Det du skriver med, at sygehuset påtaler, at hun mangler tilknytning til barnet (følelser og empati) er langt mere alvorligt. Det lyder som om, hun selv ER et barn indeni og kan du inspirere hende/hjælpe hende rent praktisk med professionel hjælp, synes jeg det er en god idé.

Rosa-Sofia skriver:

Jeg får lidt ondt af din veninde. Hendes adfærd tyder på, at hun ikke er tilfreds med sig selv, sit eget liv eller situation. Har man det godt indeni er man ofte rummelig og forstående over for andre. Hun virker misundelig og det er meget drænende.

Kunne du eventuelt prøve at tale med hende på en afslappet måde? Smitte hende med lidt af din egen rummelighed?

Fx når hun går i gang med at hidse sig op over svigerindens graviditet tager opmærksomhed, så måske sige noget med.

"ej hendes graviditet er da slet ikke mere speciel end din. Er sikker på familien glæder sig lige meget til begge deres nye små børnebørn"

eller noget med "Ej pyt da med om hun får en dreng eller pige bare hun får et sundt og raskt barn" og så måske føre fokus lidt væk fra de mennesker hun går og er så misundelig på og over til hende selv eller dig.

Det er så meningsløst at gå og være bitter over alt det man tror, at andre har og får.

Tak, har prøvet dette men nok ikke godt nok, jeg har nok også været for god til bare at lytte og måske støtte hende i hendes frustrationer. Misundelse er ikke helt ved siden af, hun vil utrolig gerne være centrum og have mest og være bedst, men har noget med hendes opvækst at gøre. Jeg forstår rigtig mange ting og giver god mening, men nok en af grundende til jeg bare så gerne vil hjælpe fremfor at gå min vej. Føler jeg svigter hende. Synes nok bare det er hårdt men er jo så også mest de kommentarer som rammer mine ømme punkter og hvor jeg bliver ked af det.