ulykkelig i forhold uden sex :(

Skriver her, fordi jeg har brug for at komme ud med nogle ting. Føler ikke jeg kan involvere vores venner eller familien da det er en privatting.. Håber på forståelse herinde fra. 

Jeg er snart 25 og har 2 små børn med min kæreste der er 31. Vi har været sammen i knap 5 år nu. Han er den bedste far og god ved mig, synes vi fungere godt sammen som forældre og i dagligdagen.. MEN...

synes ikke vi er 'kærester' mere  vi har ikke haft sex i 14 mdr.! er så ulykkelig! Jeg har altid haft et stort behov for sex, hvor hans har været betydeligt mindre, men efter vi fik børn er det langsomt gået i sig selv. Ved godt det ændre sig lidt når man får børn, meeen..Han siger at det er svært, når man har arbejde og to små.. han er træt om aftenen osv.. 

jeg nævnet tit at det gør mig ked af det og at jeg ikke er sikker på hvor længe jeg kan blive i det her forhold, selvom det vil gøre mig SÅ ulykkelig at gå fra ham, da drømmen er den lykkelige familie med hus osv. Kan slet ikke klare tanken om at skulle være alene, dele mine børn, undværere dem og alt det.. Men har på den anden side heller ikke lyst til at leve i sådan et forhold vi har Nævner det somsagt tit, og han siger at det skal han nok gøre noget ved da han elsker mig og vores lille familie, og ikke vil miste os - men det bliver aldrig til noget fra hans side af og har sagt at jeg ville synes det var så akavet nu hvor vi ikke har været sammen så længe. Føler faktisk ikke han tænder mig mere  og føler mig usikker/uatraktiv nu hvor han har afvist mig så mange gange..  (jeg VED han ikke har en anden! Og har snakket om åben-forhold, hvis han synes vi skulle prøve det. det ville han ABSOLUT ikke! hvorimod jeg ikke vil have det store i mod det hvis det er godkendt fra begge sider af)

Føler mig bare så ulykkelig.. for ligemeget hvad jeg beslutter mig for, vil jeg ikke blive lykkelig. 1) forlade ham. splitte familien op osv.. det vil knuse mig! 2) leve videre som familie - sex. 

er så fortvivlet...  what to do????

Jeg kan ikke leve uden sex. Man kan jo være stresset osv og det kan jeg acceptere, men 14 mdr? Så havde jeg altså enten forlangt skilsmisse eller et fripas/åbent forhold. Jeg forstår godt du er ulykkelig og dybt frustreret. Du må gøre noget inden du går helt ned

har virkelig også tænkt over det mange gange  

men sys det er så synd for børnene. de er så glade for os begge. og bare tanken om at de skal være delebørn.. puha er selv skilsmisse barn. mine forældre har aldrig kunne sammen.. håber ikke det bliver sådan da men har også altid sagt at man ikke skal blive sammen for pengene eller børnenes skydl ,en synes godt nok det er svært  

+ jeg er bange for at blive alene og ensom. har ingen familie rigtigt og jeg har heller ingen venner her hvor vi bor, kun hans venner.. 

Hvad med at få børnene passet lidt så i kan få noget romantisk tid sammen, hvor i evt også kan få snakket tingene igennem, så du kan forklare at du er derude hvor du faktisk tænker på at gå fra ham...

Anonym skriver:

Skriver her, fordi jeg har brug for at komme ud med nogle ting. Føler ikke jeg kan involvere vores venner eller familien da det er en privatting.. Håber på forståelse herinde fra. 

Jeg er snart 25 og har 2 små børn med min kæreste der er 31. Vi har været sammen i knap 5 år nu. Han er den bedste far og god ved mig, synes vi fungere godt sammen som forældre og i dagligdagen.. MEN...

synes ikke vi er 'kærester' mere  vi har ikke haft sex i 14 mdr.! er så ulykkelig! Jeg har altid haft et stort behov for sex, hvor hans har været betydeligt mindre, men efter vi fik børn er det langsomt gået i sig selv. Ved godt det ændre sig lidt når man får børn, meeen..Han siger at det er svært, når man har arbejde og to små.. han er træt om aftenen osv.. 

jeg nævnet tit at det gør mig ked af det og at jeg ikke er sikker på hvor længe jeg kan blive i det her forhold, selvom det vil gøre mig SÅ ulykkelig at gå fra ham, da drømmen er den lykkelige familie med hus osv. Kan slet ikke klare tanken om at skulle være alene, dele mine børn, undværere dem og alt det.. Men har på den anden side heller ikke lyst til at leve i sådan et forhold vi har Nævner det somsagt tit, og han siger at det skal han nok gøre noget ved da han elsker mig og vores lille familie, og ikke vil miste os - men det bliver aldrig til noget fra hans side af og har sagt at jeg ville synes det var så akavet nu hvor vi ikke har været sammen så længe. Føler faktisk ikke han tænder mig mere  og føler mig usikker/uatraktiv nu hvor han har afvist mig så mange gange..  (jeg VED han ikke har en anden! Og har snakket om åben-forhold, hvis han synes vi skulle prøve det. det ville han ABSOLUT ikke! hvorimod jeg ikke vil have det store i mod det hvis det er godkendt fra begge sider af)

Føler mig bare så ulykkelig.. for ligemeget hvad jeg beslutter mig for, vil jeg ikke blive lykkelig. 1) forlade ham. splitte familien op osv.. det vil knuse mig! 2) leve videre som familie - sex. 

er så fortvivlet...  what to do????

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Går i i seng på samme tid? Sover i i samme seng? Hvad sker der hvis du lægger dig over til ham og putter under hans dyne nøgen? hvis jeg var dig ville jeg ikke tale mere om det, men blot forføre ham(uden ord-mænd har ikke behov for en masse ord) næste gang i går i seng  

ingen sex kan skabe så mange konflikter og problemer der er pist væk når man nu har fået krøllet lagnerne igen

Anonym skriver:

Skriver her, fordi jeg har brug for at komme ud med nogle ting. Føler ikke jeg kan involvere vores venner eller familien da det er en privatting.. Håber på forståelse herinde fra. 

Jeg er snart 25 og har 2 små børn med min kæreste der er 31. Vi har været sammen i knap 5 år nu. Han er den bedste far og god ved mig, synes vi fungere godt sammen som forældre og i dagligdagen.. MEN...

synes ikke vi er 'kærester' mere  vi har ikke haft sex i 14 mdr.! er så ulykkelig! Jeg har altid haft et stort behov for sex, hvor hans har været betydeligt mindre, men efter vi fik børn er det langsomt gået i sig selv. Ved godt det ændre sig lidt når man får børn, meeen..Han siger at det er svært, når man har arbejde og to små.. han er træt om aftenen osv.. 

jeg nævnet tit at det gør mig ked af det og at jeg ikke er sikker på hvor længe jeg kan blive i det her forhold, selvom det vil gøre mig SÅ ulykkelig at gå fra ham, da drømmen er den lykkelige familie med hus osv. Kan slet ikke klare tanken om at skulle være alene, dele mine børn, undværere dem og alt det.. Men har på den anden side heller ikke lyst til at leve i sådan et forhold vi har Nævner det somsagt tit, og han siger at det skal han nok gøre noget ved da han elsker mig og vores lille familie, og ikke vil miste os - men det bliver aldrig til noget fra hans side af og har sagt at jeg ville synes det var så akavet nu hvor vi ikke har været sammen så længe. Føler faktisk ikke han tænder mig mere  og føler mig usikker/uatraktiv nu hvor han har afvist mig så mange gange..  (jeg VED han ikke har en anden! Og har snakket om åben-forhold, hvis han synes vi skulle prøve det. det ville han ABSOLUT ikke! hvorimod jeg ikke vil have det store i mod det hvis det er godkendt fra begge sider af)

Føler mig bare så ulykkelig.. for ligemeget hvad jeg beslutter mig for, vil jeg ikke blive lykkelig. 1) forlade ham. splitte familien op osv.. det vil knuse mig! 2) leve videre som familie - sex. 

er så fortvivlet...  what to do????

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har været hvor du er (dog ikke 14 mdr., men et rigtig råddent sexliv). Det var også altid mig der skulle tage initiativ, jeg blev afvist gang på gang, jeg fik ødelagt mit selvværd totalt.

Her reddede det vores ægteskab at åbne op - men det hænger også sammen med at min mand tænder på at jeg er sammen med andre. Det er jo ikke tilfældet hos jer.

Men du bliver altså nødt til at gøre noget. Jeg kan godt forstå frygten for at blive alene - og frygten for at gøre børnene til skilsmissebørn. Jeg kan virkelig godt forstå det, det er en lortesituation. Men det er ikke holdbart som det er nu, og helt ærligt, så tror jeg ikke at han ændrer sig.

Hvis jeg var dig, så ville jeg insistere på parterapi som absolut sidste udvej. Give det et halvt til et helt år mere, under terapiforløb. Og hvis det stadig ikke har givet pote, så ville jeg kræve et åbent ægteskab eller en skilsmisse.

Stort kram. 

Ja afsted til parterapeut eller sexolog med jer. Nogle gange skal der hjælp til at tage hul på sagerne. Måske din kæreste ikke engang ved hvorfor det med sex pludselig er så svært..

Helt sikkert parterapeut eller sexolog. Noget må der gøres, det holder jo slet ikke at du skal være så ked af det.

Han må også give sig lidt, og arbejde på tingene. Hvis han ikke er det kan man jo ikke blive ved med ikke at få dækket sine behov (det være sig emotionelle, seksuelle eller andet). Hvis den ene part er ulykkelig må man jo sammen arbejde på det. Det er jeg sikker på at du godt kan få ham til at forstå, som du siger, han elsker jo dig og børnene.

Anonym skriver:

Skriver her, fordi jeg har brug for at komme ud med nogle ting. Føler ikke jeg kan involvere vores venner eller familien da det er en privatting.. Håber på forståelse herinde fra. 

Jeg er snart 25 og har 2 små børn med min kæreste der er 31. Vi har været sammen i knap 5 år nu. Han er den bedste far og god ved mig, synes vi fungere godt sammen som forældre og i dagligdagen.. MEN...

synes ikke vi er 'kærester' mere  vi har ikke haft sex i 14 mdr.! er så ulykkelig! Jeg har altid haft et stort behov for sex, hvor hans har været betydeligt mindre, men efter vi fik børn er det langsomt gået i sig selv. Ved godt det ændre sig lidt når man får børn, meeen..Han siger at det er svært, når man har arbejde og to små.. han er træt om aftenen osv.. 

jeg nævnet tit at det gør mig ked af det og at jeg ikke er sikker på hvor længe jeg kan blive i det her forhold, selvom det vil gøre mig SÅ ulykkelig at gå fra ham, da drømmen er den lykkelige familie med hus osv. Kan slet ikke klare tanken om at skulle være alene, dele mine børn, undværere dem og alt det.. Men har på den anden side heller ikke lyst til at leve i sådan et forhold vi har Nævner det somsagt tit, og han siger at det skal han nok gøre noget ved da han elsker mig og vores lille familie, og ikke vil miste os - men det bliver aldrig til noget fra hans side af og har sagt at jeg ville synes det var så akavet nu hvor vi ikke har været sammen så længe. Føler faktisk ikke han tænder mig mere  og føler mig usikker/uatraktiv nu hvor han har afvist mig så mange gange..  (jeg VED han ikke har en anden! Og har snakket om åben-forhold, hvis han synes vi skulle prøve det. det ville han ABSOLUT ikke! hvorimod jeg ikke vil have det store i mod det hvis det er godkendt fra begge sider af)

Føler mig bare så ulykkelig.. for ligemeget hvad jeg beslutter mig for, vil jeg ikke blive lykkelig. 1) forlade ham. splitte familien op osv.. det vil knuse mig! 2) leve videre som familie - sex. 

er så fortvivlet...  what to do????

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan et forhold levede jeg i, i 2,5 år. Det nedbrød mig lige så stille stykke for stykke så mit selvværd til sidst lå helt under gulvbrædderne. Jeg talte ikke med nogen om det før til aller sidst - jeg var så mega flov! Vi gik i parterapi og hos en sexolog og intet hjalp. Til sidst tog jeg mig sammen og forlod ham - bedste beslutning men ALT for sent