Hvordan reagere jeg lige, og har jeg ret til det?

modesty skriver:

Jeg synes også at det ville være en god idé at lade hende vide at der er en ekstra god grund til at hun ikke skal tale sådan til dig.

Kunne det være en idé at lade din mand tage snakken med hende?

Det er jeg sikker på han gerne ville gøre, men jeg er nok typen der hellere vil snakke med vedkommende selv end lade andre tage den. Så hvis det skal siges så vil jeg nok helst sige det selv. Jeg tror også det vil have den bedste effekt, hvis det er mig selv der siger det. 

Hvis du ikke føler du er tæt nok med hende ville jeg ikke fortælle om spiseforstyrrelsen.

Men hun har INGEN ret til at kommentere på, hvordan du ser ud og hvad du vejer. Du lyder sund og som en, der har det godt 

Alt efter hvilken type person hun er, kan du enten, som foreslået ovenfor, sige, at du har det helt fint med den du er. Det tror jeg faktisk også du vil få det rigtig godt med selv 

Hvis ikke det hjælper kan du konfrontere hende under 4 øjne, og fortælle, at du blive ked af det når hun siger den slags. Måske spørge hvordan hun selv ville have det med at du hele tiden kommenterede hendes vægt eller hendes udseende? Måske har hun ikke overvejet at det hun siger er meget sårende...

Anonym skriver:

Flot at du er kommet gennem din spiseforstyrrelse, godt gået. 

 

Men jeg syntes egentlig ikke, det giver hende mere eller mindre ret til at komme med dumme og sårende kommentere! 

 

Det kommer jo slet ikke hende ved. Det jo ikke mere okay, hvis du ikke havde haft spiseforstyrrelse!  

Spiseforstyrrelse eller ej, så skal hun holde sin bøtte! 

Næste gang hun siger "du skal da huske at passe på vægten" eller hva det kan være, siger du bare " nå, jeg har det ellers fantastisk" Sig det med et smil og overbevisning, så kan du måske lukke den der. 

Jeg er helt enig med dig, jeg ville da nok også blive irreteret hvis jeg ikke havde haft en spiseforstyrrelse, men jeg er helt sikkert ekstra sårbar når jeg har været syg, og jeg har det i mig. Jeg har også lyst til at bede hende lade være, men det jeg er lidt nervøs for det er at hun bliver virkelig stødt. Men på den anden side er jeg også stødt af det hun siger. 

...<3... skriver:

Hvis du ikke føler du er tæt nok med hende ville jeg ikke fortælle om spiseforstyrrelsen.

Men hun har INGEN ret til at kommentere på, hvordan du ser ud og hvad du vejer. Du lyder sund og som en, der har det godt 

Alt efter hvilken type person hun er, kan du enten, som foreslået ovenfor, sige, at du har det helt fint med den du er. Det tror jeg faktisk også du vil få det rigtig godt med selv 

Hvis ikke det hjælper kan du konfrontere hende under 4 øjne, og fortælle, at du blive ked af det når hun siger den slags. Måske spørge hvordan hun selv ville have det med at du hele tiden kommenterede hendes vægt eller hendes udseende? Måske har hun ikke overvejet at det hun siger er meget sårende...

Jeg har det godt med den jeg er i dag, og jeg har det KLART bedre nu end for 8 år siden. Men jeg ved også at jeg vejer 10 kg for meget ligeså vel som jeg vidste da jeg vejede 10-15 kg for lidt. Men for mig er det en privat sag som det nok er for de fleste. Jeg vil lige overveje hvad jeg vil gøre eller sige, den skal helst tackles rigtigt. 

Newsence skriver:

Spiseforstyrrelse eller ej hun har INGEN ret til at konstant komme med den slags kommentare.. Hvis du ikke ønsker at dele din hemmelighed med hende syntes jeg det er helt ok.. 

De kommentare skal stoppes. Du må jo sige pænt fra. Sige at du godt ved du har lidt for mange kilo men det er nu engang sådan du har valgt det og du selv bestemmer om du vil tabe dog eller ej og at du i fremtiden ikke ønsker de kommentare om din vægt da du bliver såret over det. 

Du kender hende jo bedst så er sikker på at du ved hvordan det skal leveres.. Husk at få din mand med på det INDEN så han kan støtte op om dig og også stoppe mormor en gang i mellem så hun hurtigt ser at det her er i enige om. 

Har en dejlig mand som heldigvis er loyal og vil støtte mig til hver en tid, og er sikker på jeg har hans opbakning. Samtidig skal jeg lige finde ud af hvordan den skal leveres, så vi ikke bliver uvenner med hende, fordi det har jeg ikke lyst til for min datters og mands skyld. Så det er lige med at finde en måde, hvorpå hun forstår at jeg ikke ønsker kommentarerne, og samtidig ikke er mobset for længe. Hun er lidt speciel, og jo også en gammel dame de bliver altså tit lidt sære, det kender jeg også fra min egen familie, men hende her siger lige hvad hun tænker uden at tænke på hendes fremtoning. 

Anonym skriver:

Jeg mener heller ikke at andre har aktier i min vægt og krop, og mener heller ikke det er berettiget at hun blander sig, men tænker at spille mere med åbne kort kan få hende til at forstå hvordan jeg har det med at hun kommentere på mig, har ikke tænkt over at det kan have den modsatte effekt. Vil sige at helt generelt er det ikke noget jeg taler med nogle om udover min mand og min nærmeste familie, da det virkelig er et overstået kapitel i mit liv som jeg ønsker at pakke væk, da jeg netop har fået det bedre og har indset at vægt nok ikke har en særlig stor betydning for om jeg er lykkelig eller ej. De sidste år har været nogle af de bedste i mit liv og der har jeg vejet 10 kg for meget, derimod var de 4 år hvor jeg vejede under 45 kg nogle af de sværeste. Jeg må i tænkeboks, for som sagt ønsker jeg ikke at være uvenner med hende, og er bange for hun tager det ilde op hvis jeg sætter hende på plads og beder hende pakke sin mening sammen. 

Hvis du helst vil spille med åbne kort - og du tænker det kan hjælpe hende med at forstå hvorfor hun skal stoppe med de kommentarer med det samme så gør det. 

Jeg ville egentligt også bare sige med mit indlæg at du ikke må eller skal føle dig forpligtiget til at involvere hende i din tidligere sygdom hvis ikke du har lyst til det. 

Jeg håber du kan få talt med hende og få hende til at stoppe med de kommentarer så du ikke skal frygte dem hver gang i ses. 

Berta skriver:

Hvis du helst vil spille med åbne kort - og du tænker det kan hjælpe hende med at forstå hvorfor hun skal stoppe med de kommentarer med det samme så gør det. 

Jeg ville egentligt også bare sige med mit indlæg at du ikke må eller skal føle dig forpligtiget til at involvere hende i din tidligere sygdom hvis ikke du har lyst til det. 

Jeg håber du kan få talt med hende og få hende til at stoppe med de kommentarer så du ikke skal frygte dem hver gang i ses. 

Det er jeg også rigtig glad for at du skrev, fordi jeg vil heller ikke føle mig forpligtet det at fortælle det, har egentlig ikke så meget lyst til det, men hvis det hjælper på at det kan stoppe er jeg nok villig til det. Uden dog at gå i detaljer overfor hende, der skal måske siges med 2-3 sætninger og så er det dét. 

:-)