Alternative løsninger??

Ja undskyld det her her ano er bare træt af at folk som ikke bør kende til vores projekt får stukket deres snuder for langt frem..

Nå til sagen.. Min dejlige mand og jeg har været igang med projekt baby i 3 år og 4 måneder takket være min "fantastiske" PCOS. I starten har alt det med sex osv. jo gået godt, så kom vi i behandling i et år midt i det hele, og ja det har vores sex liv lidt under (vi var i forvejen ikke nogen som havde behov for sex på daglig basis). Eftersom jeg droppede behandling pga min skole mente jeg skulle vælge imellem dem eller det her "tossede" projekt  

Jeg er ved at blive rigtig utålmodig, og med æl test som ikke rigtig virker pga min pcos så ville det betyde at vi skulle have sex hver anden dag.. Og det er simpelthen tvangs sex for det er der ingen af os der kan nyde på den måde det skulle..

Så nu har jeg fået den her "tossede" ide om det er muligt at manden måske tager sig en spiller hver anden dag pånær de dage hvor vi har lyst til sex selvfølgelig  og så kommer det i et lille bærer og jeg måske havde en sprøjte til at gøre tingene selv?? 

Ville det være for mærkeligt? Præsenterede ideen for manden, og han var lidt svær at tyde med hvad han helt præcis følte omkring det ud over at han var bekymret for om jeg ikke ville have det mærkeligt med at skulle gøre det på den måde.. Men tænker det er ikke så langt fra IUI som vi har været igennem, her kommer der bare ikke en slange op i livmoderen med sæden

Hvad tænker I, er det en tosset ide?? Kan det over hovedet lade sig gøre uden man skal købe 10.000 sprøjter - altså genbruge sprøjter hvis de koges? Og hvad tænker i at det kan gøre ved vores forhold??

Vil bare så gerne have den baby her.. Jeg er i kapløb med tiden selvom jeg kun selv er knapt 24 så er min mand 31 lige om lidt og han mener ikke han vil have flere børn efter 35 (han har et fra tidligere) hvor jeg helst gerne ville have 4, men mindst 2..  

Huh den er virkelig svær. Jeg ved faktisk ikke, om det kan lade sig gøre med sprøjter. I really don't know, måske google ved det eller din læge?  
Jeg ved der er forskellige faktorer, der gør, at I har svært ved at få børn, men måske er der for meget fokus på projekt baby, nyd hinanden, nyd sex, prøv at eksperimentere lidt, så jeres sexliv boomer. Jeg havde selv svært ved at blive gravid, ifølge de kloge hoveder, men da jeg stoppede med at fokusere på at blive gravid, så blev jeg det ufattelig hurtigt. Faktisk inden for 3 måneder. Men nu har vi også sex dagligt, da vi begge har en stor sexlyst. 

Anonym skriver:

Ja undskyld det her her ano er bare træt af at folk som ikke bør kende til vores projekt får stukket deres snuder for langt frem..

Nå til sagen.. Min dejlige mand og jeg har været igang med projekt baby i 3 år og 4 måneder takket være min "fantastiske" PCOS. I starten har alt det med sex osv. jo gået godt, så kom vi i behandling i et år midt i det hele, og ja det har vores sex liv lidt under (vi var i forvejen ikke nogen som havde behov for sex på daglig basis). Eftersom jeg droppede behandling pga min skole mente jeg skulle vælge imellem dem eller det her "tossede" projekt  

Jeg er ved at blive rigtig utålmodig, og med æl test som ikke rigtig virker pga min pcos så ville det betyde at vi skulle have sex hver anden dag.. Og det er simpelthen tvangs sex for det er der ingen af os der kan nyde på den måde det skulle..

Så nu har jeg fået den her "tossede" ide om det er muligt at manden måske tager sig en spiller hver anden dag pånær de dage hvor vi har lyst til sex selvfølgelig  og så kommer det i et lille bærer og jeg måske havde en sprøjte til at gøre tingene selv?? 

Ville det være for mærkeligt? Præsenterede ideen for manden, og han var lidt svær at tyde med hvad han helt præcis følte omkring det ud over at han var bekymret for om jeg ikke ville have det mærkeligt med at skulle gøre det på den måde.. Men tænker det er ikke så langt fra IUI som vi har været igennem, her kommer der bare ikke en slange op i livmoderen med sæden

Hvad tænker I, er det en tosset ide?? Kan det over hovedet lade sig gøre uden man skal købe 10.000 sprøjter - altså genbruge sprøjter hvis de koges? Og hvad tænker i at det kan gøre ved vores forhold??

Vil bare så gerne have den baby her.. Jeg er i kapløb med tiden selvom jeg kun selv er knapt 24 så er min mand 31 lige om lidt og han mener ikke han vil have flere børn efter 35 (han har et fra tidligere) hvor jeg helst gerne ville have 4, men mindst 2..  

Jeg tænker, at det må være totalt underligt for manden at skulle tage en spiller og ned i et bæger flere gange om ugen. 

Jeg kan godt forstå du er utålmodig, men personligt ville jeg have sex når jeg har lyst og ikke igangsætte selv insemineringer. Jeg tror det er med til at kvæle et forhold og gøre det endnu mere surt at være forpligtet til at præstere så tit, fordi lysten til sex ikke er der. 

Jeg ville nok arbejde med at acceptere at tingene er som de er og så få det bedste ud af det med de omstændigheder i har. 

Camilze skriver:

Huh den er virkelig svær. Jeg ved faktisk ikke, om det kan lade sig gøre med sprøjter. I really don't know, måske google ved det eller din læge?  
Jeg ved der er forskellige faktorer, der gør, at I har svært ved at få børn, men måske er der for meget fokus på projekt baby, nyd hinanden, nyd sex, prøv at eksperimentere lidt, så jeres sexliv boomer. Jeg havde selv svært ved at blive gravid, ifølge de kloge hoveder, men da jeg stoppede med at fokusere på at blive gravid, så blev jeg det ufattelig hurtigt. Faktisk inden for 3 måneder. Men nu har vi også sex dagligt, da vi begge har en stor sexlyst. 

Jeg føler jeg har prøvet at ligge tankerne fra mig, men det hjælper ikke så meget hvis man ikke har mængden af sex til at gøre op for det 

Ved ikke helt hvordan vi skal peppe den op, igen også fordi vi begge har så lav en sex lyst som vi har, den var selvfølgelig højere før vi kom i behandling, men igen med godt og vel 5 års forhold på bagen så er det jo heller ikke som da vi startede med at date 

På nuværende tidspunkt hvis jeg er heldig så har vi sex 1 max 2 gange i ugen, andre tidspunkter kan der gå 1½-2 uger imellem 

Som sagt vores sex lyst er ikke kæmpe stor, vi for meget af vores nærhed ved at putte og nusse. 

esioul skriver:

Jeg tænker, at det må være totalt underligt for manden at skulle tage en spiller og ned i et bæger flere gange om ugen. 

Jeg kan godt forstå du er utålmodig, men personligt ville jeg have sex når jeg har lyst og ikke igangsætte selv insemineringer. Jeg tror det er med til at kvæle et forhold og gøre det endnu mere surt at være forpligtet til at præstere så tit, fordi lysten til sex ikke er der. 

Jeg ville nok arbejde med at acceptere at tingene er som de er og så få det bedste ud af det med de omstændigheder i har. 

Ja den har jeg også lidt i baghovedet.. Og frygter virkelig det skulle komme til at kvæle vores forhold, er bare ved at være så frustreret  Det er jo selvfølgelig ikke hans skyld at min krop er i stykker.. Ville bare så gerne det hele bare gik som det skulle.. 

Det er den måde kvinder bliver gravide på i en regnbue familie. 

Se fx Silas, johannes og Louise 

hvis i føler det er den bedste mulighed for jer, så spring ud i det!! 

Føles det helt forkert når i har prøvet det, så kan i jo stoppe igen.. 

Anonym skriver:

Det er den måde kvinder bliver gravide på i en regnbue familie. 

Se fx Silas, johannes og Louise 

hvis i føler det er den bedste mulighed for jer, så spring ud i det!! 

Føles det helt forkert når i har prøvet det, så kan i jo stoppe igen.. 

Nå det var jeg ikke klar over, troede egentlig at de fik det ordnet hos en gynækolog  

Ja det er jo det, er stadig i konflikt med mig selv om det er den rigtige løsning.. Men på samme tid er jeg frustreret over der intet er sket, dog igen så er jeg også nervøs for hvordan min mand vil tage det.. 

Men tak for dit svar 

Selvfølgelig kan det lade sig gøre på den måde - om du selv sprøjter det op eller om din kæreste kommer under samleje, gør ikke i denne sammenhæng den store forskel. 

Personligt ville jeg nok finde det "for bøvlet" - og rent praktisk ville det være lidt noget rod tænker jeg. Men hvis det er det rigtige for jer, er der ikke noget objektivt, som forhindrer det.

Jeg ville synes at det var mere hensigtsmæssigt at modtage behandling, så I kan komme videre efter at have forsøgt så længe? Er I udredt - du skriver at I har været i IUI og at du har PCO - er I ikke henvist til IVF/ICSI herefter? Ikke at det er det som alle ønsker... det er blot den "gængse" vej frem...

Du er ikke i tidspres - din alder er glimrende, hvis ikke ligefrem fordelagtigt - og desuden er alderens betydning for fertilitet ofte en kende overdreven (omend den selvfølgelig falder om nogle år). Måske det er lidt voldsomt at stresse over at ville nå 4 børn indenfor et bestemt antal år, i stedet for blot at få hul på den første?

Når I har været i gang i så mange år, er det måske også på tide at overveje, at dele alt det i går igennem med jeres omverden? Nogen I kan stole på og være fortrolige med, som kan støtte jer lidt undervejs?

God vind herfra!

PS: Hvis I har været igennem IUI behandling uden held, tænker jeg ikke at der er megen grund til at tro at dette vil være løsningen for jer... så som nævnt ovenfor, ville jeg overveje skridtet videre...

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Selvfølgelig kan det lade sig gøre på den måde - om du selv sprøjter det op eller om din kæreste kommer under samleje, gør ikke i denne sammenhæng den store forskel. 

Personligt ville jeg nok finde det "for bøvlet" - og rent praktisk ville det være lidt noget rod tænker jeg. Men hvis det er det rigtige for jer, er der ikke noget objektivt, som forhindrer det.

Jeg ville synes at det var mere hensigtsmæssigt at modtage behandling, så I kan komme videre efter at have forsøgt så længe? Er I udredt - du skriver at I har været i IUI og at du har PCO - er I ikke henvist til IVF/ICSI herefter? Ikke at det er det som alle ønsker... det er blot den "gængse" vej frem...

Du er ikke i tidspres - din alder er glimrende, hvis ikke ligefrem fordelagtigt - og desuden er alderens betydning for fertilitet ofte en kende overdreven (omend den selvfølgelig falder om nogle år). Måske det er lidt voldsomt at stresse over at ville nå 4 børn indenfor et bestemt antal år, i stedet for blot at få hul på den første?

Når I har været i gang i så mange år, er det måske også på tide at overveje, at dele alt det i går igennem med jeres omverden? Nogen I kan stole på og være fortrolige med, som kan støtte jer lidt undervejs?

God vind herfra!

Det er nok lidt bøvlet, og nok også derfor jeg skriver herinde, for kan ikke helt finde ud af om jeg vil, det har jo egentlig bare været tanker jeg har fået i frustration over der intet sker.. 

Ja vi er udredt det er kun mig den er gal med. Jeg er ikke sendt videre til IVF pga at skolen mente at det tog for mange dage i måneden at jeg skulle afsted, og at jeg skulle vælge imellem om jeg ville uddannelsen eller om jeg ville forsætte med det "pjat". Der valgte jeg skolen, for vil ikke have jeg også mister min uddannelse  

IUI forsøgene virkede ikke fordi de hormoner jeg fik der igennem fuckede min krop fuldstændig op. 

Jo ved det godt, men det er bare et reelt problem, tror dog ikke jeg når at få 4 men ville gerne kunne nå mindst 2  Tror tanken om jeg slet ikke får nogen børn skræmmer mig utrolig meget.. 

Vi har informeret vores nærmeste familie om det her, men vi har problemer med at mandens barns mors familie skal blande sig når de falder over sådanne ting, og det har jeg absolut ikke behov for..